Tvillinger på Times Square

Så fik vi endelig taget os sammen til at besøge socialkontoret. Vi stod, efter mine standarder, tidligt op for at tage ned til Times Square og prøve lykken med vores social security-number igen. Det gik hverken værre eller bedre, end at det kun var mor der endte med at få et. Emma og jeg måtte tage hjem med uforrettet sag. Man kan tilsyneladende ikke få et sådant nummer når man er her med at J2-visa, det havde de bare ikke gidet fortælle os på det andet socialkontor. Tingene herovre trænger virkelig til en gang effektivisering! Noget der frustrerer os gang på gang, er den mangel på selvstændighed man virkelig ser alle steder. Hver gang tingene ikke foregår præcis efter bogen som man har lært det, så stopper de op og går fuldstændig i baglås - og det gælder ALLE! Dét var så den kritik af amerikanerne for denne gang. Èn ting jeg godt kan li (man skal jo altid nævne noget positivt, når man har givet kritik) er deres billige Ben & Jerry's - dem er jeg stadig glad for <3 Har fundet et sted med stort udvalg, så de kan godt regne med mig som fast kunde! En anden sjov ting jeg også er meget glad for - eller måske nærmere forundret over - er, at Emma (min ældste søster, til dem der skulle være i tvivl) og jeg er blevet kaldt for tvillinger op til flere gange. Jeg ved ikke hvad de ser, jeg synes langt fra vi ligner hinanden, men i deres øjne er vi åbenbart ens. Så ens, at vi en gang var ude for en dørmand der nærmest nægtede at tro på der var to års forskel :o
Nåh, men nok med al den smalltalk. Efter et forgæves besøg på socialkontor fik vi shoppet lidt og fandt en ordentlig, ORDENTLIG (intern joke) Toys'r'us-butik. Ikke nok med, at den bestod af tre etager, der var også et helt pariserhjul, på størrelse med det i Tivoli, midt inde i butikken! For ikke at nævne et Barbie-hus i menneskestørrelse og en kæmpe, næsten levende, dinosaur samt flere seværdigheder fra NYC bygget i LEGO! Amerikanere har en syg trang efter at være overdimensioneret. På vejen hjem derfra skete endnu en andrenalin-kickende ting; netop som vi ankom til perronen gled metroen ind, mig og Emma hoppede ind, men pludselig lukkede dørene! Der stod Emma og jeg, alene, med mor på den anden side af de lukkede døre. Hastigt trillede vi ud fra perronen og så vores mor blive mindre og mindre i horisonten. Som de gode og velopdragne piger vi er fulgte vi naturligvis proceduren for den slags, som vi havde planlagt og gentaget så vi kunne den i søvne de første par dage vi var her; vi stod af på næste station og ventede pænt på det næste tog kom, hvori mor var med. Vi sprang derefter på og kørte hjem - problem solved.  Det satte dog alligevel tanker i gang, og vi lagde straks en plan for hvordan vi fremover tager metroen så alle kommer med det samme tog.
Efter dén lille hændelse tog vi hjem, smuttede i fitness, spiste lækker, dansk mad og bestilte Disneyland-tur! Jeg glæder mig til påsken er overstået, for vi går gode tider i møde: skolestart, besøg fra Rømø, Disneyland, besøg fra Århus, besøg fra Kirke Hyllinge/Søborg og til sidst besøg fra Lemvig. Kunne livet være bedre? :)