Påskefrokost med dansk å!

Så blev det påske og alt det fis. Selvom det ikke er noget de umiddelbart fejrer herovre, sådan som vi har kunnet se, så lukkede butikkerne trods alt tidligt. Allerede 5 pm, for Trader Joe's vedkommende. Det var for os også ligegyldigt, for vi har brugt dagen i Brooklyn på ægte dansk gudstjeneste og rigtig påskefrokost! Noget jeg personligt selv har set ret meget frem til. Gudstjeneste var som vi kender dem hjemme fra; en anelse kedelig med en masse sang og en masse velsignelse. Prædiken var, som ellers er min fortrukne favorit når det kommer til gudstjenester, heller ikke noget videre specielt, men vi kom levende og, forhåbentligt, frelste igennem. Så blev det tid til den lækre frokost, og på bordet kom både flødekartofler, sild og skinke. Og så selvfølgelig rugbrød! Masser dejlig rugbrød. Det hele blev sluttet af med en gang god, gammeldaws æblekage med makron-crunch og flødeskum. Som prikken over i'et var der en, ganske beskeden, dansk slikbutik der solgte ud af diverse danske varer. Det hele var meget lækkert og vi fik mødt nogle interessante og venlige mennesker. Dem vi sad til bords med havde boet her i henholdsvis 8, 10 og 35 år, så vi virkede ganske uerfarne i sammenligning. Vi tog rimelig godt ved lære og blev allerede på tirsdag inviteret ud til et ældre ægtepar fra Long Island, til en gang sightseeing. Jeg glæder mig til at komme væk fra byen.
På hjemvejen skete der endnu engang noget spøjst. Vi har det åbenbart med at rende ind i yderst mærkelige, og heldige, situationer herovre. Således er det lykkedes os at møde vores nuværende udlejer ganske tilfældigt en dag da vi var på Wall Street samt vores kommende udlejer i går på metrostationen. Taget i betragtningen af, at der bor 8 millioner mennesker i New York, så er det da meget godt klaret at netop de to eneste mennesker som vi kender præsterer vi at møde. Men ikke desto mindre lykkedes det så igen i dag. Vi skulle med metroen til 5th avenue for at se påskeparaden der hvert år bliver opført. Ind i metroen steg en forvirret kineser, der gik direkte over til os for at høre om metroen stoppede på 57th street. Hvorfor hun lige valgte os har jeg ingen ide om, vi ligner udprægede turister og snakker ikke engelsk indbyrdes. Men ikke desto mindre var det hvad der skete, og efter lidt snakken frem og tilbage med diverse andre passagere fandt vi ud af hende her kineseren også var på vej hen for at se paraden. Vi tilbød hende derfor at hun kan følges med os. Da vi har gået lidt i tavshed spørger jeg hende helt tilfældigt om hun er på besøg her i byen, og hun svarer at hun er visiting scholar på Teachers College på Columbia. Jer, der kender min mor, vil vide at det er nøjagtig det samme vi er herovre for! Igen er det altså lykkedes os, ud af 8 millioner mennesker, at finde lige netop den ene kineser der også er visiting scholar på Columbia - og så oven i købet på Teachers College! Det gav selvfølgelig anledning til en masse snak mellem mor og hende, hvor mor blandt andet fik at vide, at de ser utrolig meget op til det danske skolesystem i Kina. Det jo kun positivt. Hun fik også fortalt hvor fantastisk det måtte være at have tre piger, og Emma og jeg måtte igen forklare at vi altså ikke er tvillinger - hvilket kineseren havde utrolig svært ved at forstå! Hun spurgte op til flere gange om vi nu også var sikre på vi ikke var tvillinger. Det jo sådan noget man nemt går og kommer i tvivl om! Verdensfjern som hun var lykkedes det hende at blive væk fra os i myldret omkring paraden, så vi håber lidt på hun selv har fundet ud af at komme hjem.
Alt i alt kan man sige vi har fået mødt en masse nye mennesker i dag. Mor har måttet punge ud med visitkort hele tre gange, hvilket jo kan tyde på vi så småt begynder at skabe os et netværk herovre. Det skal nok blive sjovt at se hvad fremtiden bringer af den slags.