Skolemareridt

Titlen beskriver meget fint hvad vi har gået igennem de sidste par dage. Det, der er sket siden sidst: Skolen jeg omtalte i "skoledrømme" gav os desværre afslag, så vi måtte på den igen. Som sagt er det helt utrolig svært at finde en god skole her, vi har ikke muligheden for privat skole og alle gode offentlige skoler er selvfølgelig fyldt op. Det lader os tilbage med... Ja, alt lortet for at sige det mildt. Vi har forsøgt og forsøgt at finde en nogenlunde offentlig skole, men får afslag på afslag. I dag prøvede vi så igen, vi havde hjemme fundet et helt campus af high schools, nogle bedre end andre. Første møde på skolekontoret gik ikke ret godt; to ud af tre af de fundne skoler var ikke interesseret. Den sidste skole havde én plads i 11. - dvs en plads til mig - men mor ønsker at mig og Emma skal gå sammen, forståeligt nok. De arbejder fortsæt på at skabe en plads i 9., så vi afventer svar i morgen. Efter første møde tog mor til møde med sin vejleder og satte hende samtidigt ind i sagen. Hun var utrolig venlig og ville undersøge blandt hendes omgangskreds om der var nogle der vidste noget. Chancerne er nok desværre små dér. Så vi forsøgte at gå ned på Columbia Universitets eget "skolekontor". Her fandt vi endnu en venlig amerikaner, der lovede at snakke med én hun vidste havde forstand på alt den slags. Samtidig kom hun med navnene på to-tre andre gode skoler, som vi vidste de oppe på skolekontoret ikke havde undersøgt. Vi begav os derfor op på skolekontoret igen, for at få undersøgt disse skole. Én af dem var desværre allerede helt udelukket, men de to andre må de havde set en mulighed i - de udfyldte i hvert fald en masse papirer, kontaktede skolen og i morgen får vi så besked om hvorvidt vi kan gå opsøge skolerne og indmelde os.
Det er lige før jeg tør kalde os iværksættere :) Vi har i hvert fald haft travlt! Nu er der bare tilbage at håbe. Jeg tør ikke have for store forventninger. Sandsynligheden for at blive skuffet endnu en gang er nok desværre rimelig høj.