søndag den 11. september 2011

9/11

Imagine how different this picture would have been exactly ten years ago.

onsdag den 27. juli 2011

I still miss you, New York!

Drove by a fitness center last night, and did expect to see lots of people working out. But the center was all empty :( I'm definitely not in Kansas anymore.. Or New York, for that matter. Copenhagen is asleep already at 11 pm, and I miss that energy New York always oozes of. Maybe I've got homesick?
It wasn't in my real opinion to continue this blog, but I think I'm gonna keep it anyway. As you can feel, I'm still thinking a lot about the life in the US and how it has affected me and my point of view on almost everything. So my intention with this blog is to keep writing whenever I feel like it. And then it's always a good way of practicing my English.

torsdag den 30. juni 2011

Let's hear it for New York!

Så det altså i morgen. Wow, hvor er tiden gået stærkt. Alligevel føles det som om jeg har været herovre i flere år. Jeg har oplevet mere og set mere på tre måneder, end nogensinde før (måske lige med undtagelse af mit år på efterskole), og jeg har fået et forhold til en by der på mange måder er så langt fra det jeg kender i forvejen.
Efter weekenden i Washington (det var min intention at skrive et indlæg om det, men jeg kom aldrig så langt), blev jeg pludselig en del mere opmærksom på hvad New York egentlig har at byde på. Det er det positive ved at rejse: man får virkelig øjnene op for gode, og også dårlige, sider af verdenen. Både der hvor man tager hen, men også der hvor man kommer fra. Ude godt, men hjemme bedst, men hvorfor skal det så være så svært at sige farvel til den her by? Fordi den også er blevet et hjem. Jeg har fået to hjem. Selvfølgelig hersker der ingen tvivl om hvilket land jeg klart ville foretrække; Danmark er mit hjemland og jeg definerer mig selv som dansker. Havde det dog ikke været for familie, kæreste og venner kunne jeg nu godt have blevet herovre lidt endnu. Bare lidt, ikke?
På vej hjem fra Washington fik vi lov til at se det fantastiske syn af Manhattans skyline og hvordan den oplyser nattehimlen og gør nat til dag. Det var overvældende at kunne sidde og se ind på den lille ø og tænke "der bor jeg!". Det var dejligt at kunne stå ud af den airkonditionerede bus en aften kl. 11, efter flere timers køretur, og mærke 25 graders varme slå mod én. At praje en taxa og lade en snakkesalig chauffør udbryde "Wozniacki!" lige så snart man nævner ordet Danmark. Blive kørt lige til døren, hvor dørmanden står klar til at åbne og gribe kufferten så man endelig ikke lider overlast. Og så ellers bare nyde, at nu er man endelig hjemme efter at have været ude. Det er her jeg hører til. For nu, i hvert fald.

 
Mit mislykkede forsøg på at tage et billede af Manhattans skyline. Bedre held næste gang - for der bliver en næste gang!

mandag den 20. juni 2011

Beach Day

Det er dejligt at have sommerferie. I dag har mig og Emma været på stranden med nogle fra vores skole, der var fanme langt, men det var hyggeligt. Det er tredje gang jeg har været uden for Manhattan, og hver gang har jeg følt mig lidt mere på glatis end den sidste. Det altså lidt et skidt tegn. Men, jeg må vende mig til det. Vi har ikke andet end 7 dage tilbage på Manhattan og tre i Washington D. C. Det altså vildt at tænke på :o De her tre måneder er godt nok gået stærkt, og samtidigt har vi oplevet så vildt meget så det føles som en evighed. Og nu står vi så her, med 7 dage tilbage og en hel håndfuld af ting vi stadig ikke har prøvet. Det bliver 7 hektiske dage. I morgen skal vi spise sushi med dem vi var på stranden med, og ellers skal vi bare nyde at vi har ferie! En eller anden dag må jeg ned i Central Park bare og ligge og dase en hel dag. Som en rigtig New Yorker :D
Nåh ja forresten, så begynder Gay Pride så småt i den her uge. Jeg glæder mig! Ikke så meget fordi det er homoseksuelle, mere fordi stemningen virkelig bare er fed når der sker noget her. Det er som om hele New York bare holder én stor fest. Lækker'lækker.

lørdag den 18. juni 2011

Brooklyn Bridge & Dunkin Donuts

I dag har vi endelig været på Brooklyn Bridge. Man kan sige det er en af de ting vi har gemt til sidst. Det var sådan set hyggeligt nok, men har man ikke så meget tid herovre kan man altså sagtens nøjes med at se den på afstand. Følelsen af faktisk at gå på den var ikke særlig... Overvældende. Den var bare varm. Solen har skinnet herligt i dag, og jeg forstår nu udtrykket "at være krebserød" meget dybere. Resten af dagen stod på shopping, vi var dog lige et smut nede forbi Greenwhich Village først. Det er dælme et dejligt sted. Som enkelte nok er klar over har jeg besøg af to fra efterskolen lige nu, og de skulle selvfølgelig også lige derned omkring. lige nu er de i teateret, så jeg har lige tid til at opdatere bloggen her. Og smutte en tur ned omkring Dunkin Donuts for at få en bid aftensmad. (det lød en del mere usundt end det var!)Johanne har en tendens til at pådrage sig en del opmærksomhed herovre, og det lykkedes hende så endnu en gang her til aften. Ham der betjenede på Dunkin Donuts var helt vild med hende, så hun fik lige en gratis donut. Det var jo meget flinkt gjort, så han fik da også lige en dollar i drikkepenge. Men vi skulle satme ikke snydes, så vi fik lige to Donuts mere, gratis. Det var da bare i orden, så nu har vi alle rimelig meget kvalme af alle de Donuts. Jeg har lovet Johanne at skrive, at det var pga af hendes charme vi fik de ekstra Donuts. så det må jeg hellere.

Tilbage gik vi ind omkring Pinkberry, da Emma er mere til det end Donuts. Imens de stod i kø så jeg en mor komme slæbende på sin fireårige datter, der så partout skulle ned og have is, selvom ungen var så træt hun praktisk taget stod op og sov. De tager virkelig ikke hensyn til deres børn herovre.

Ellers er der ikke mere at sige. Jeg har ferie nu, så tror nok jeg regner med at opdatere bloggen en del oftere end før. Arh, ferie. Det føles så dejligt at sige <3

Weird American People.

Amerikanere er mærkelige. En konkludering der nok for mange ikke er nødvendig at høre, de fleste ved det jo i forvejen. I dag fik vi det så bekræftet endnu en gang.
Vi har ofte lagt mærke til en lille tendens blandt dem. De gør aldrig noget spontant og læser konsekvent aldrig de ellers meget informerende skilte. Der ellers for alles skyld altid står på både engelsk og spansk, især sidstnævnte. Vi har flere gange oplevet skilte der faktisk kun stod på spansk. Muligvis fordi de spansktalende faktisk læser skiltene. Hvem ved. Men tilbage til den lille hændelse.
Vi har i dag været ude og spise sammen med nogle af mors og snart også vores bekendte. For at gøre historien mere overskuelig tror jeg hellere at jeg må starte med en blå bog:
Vi er selvfølgelig mig, Emma, Johanne og mor
Mors bekendte nr 1: Margerie (jeg har absolut ingen anelse om hvordan det staves, så jeg prøver mig frem her). Amerikaner og mors host/vært herovre.
Mors bekendte nr 2: Betina (ironisk, ikke?). Argentiner og gift med mors bekendte nr. 3
Mors bekendte nr 3: Sam. Betinas mand. Amerikaner.
Sam og Betinas barn, Anna.

Sagen var den, at vi efter et hyggeligt måltid på en meget dyr cafe, hvor vi helt tilfældigt løb ind i Margerie, skulle med uptown-toget hjem. Vi befandt os dog på den forkerte side sf vejen, og der var kun nedgange til downtown-toget. Vi og Betina havde dog bemærket et skilt, hvorpå der stod, at man kunne tage en underpass (undergang) til uptown-toget. Vi forsøgte ihærdigt at gøre Sam og Margerie bevidste herom, men uden held. De fortsatte forud til det nærmeste lyskryds. Endnu en gang passerede vi en nedgang hvorpå der stod, at man kunne tage en underpass til den anden side. Hele ikke denne gang så det ud til at Sam og Margerie opfattede hvad vi sagde, eller havde læst skiltet for den sags skyld. Så det endte da med at vi tog hele vejen over på den anden side, for at gå ned af den rigtige nedgang. Hvorfor dog bruge skilte og underpass, når nedgangen over på den anden side af vejen virker fint? Det rigtigt sjove ved hændelsen var dog, at det lige præcis kun var de to amerikanere der gjorde sådan.

Jeg ved godt at det her hverken var en særlig lang eller særlig interessant anekdote. Mig og mor fik dog grint en del over den. Typisk amerikanere.

Noget andet dagen har budt på, er det sjove ord "chocolate mousse". Man skulle umiddelbart tro det udtales nogenlunde ens på dansk og engelsk, altså "choklate/sjokolade mus", men ak nej. Amerikanere er jo mærkelig, og hvorfor lade særhederne stoppe ved skilte. Jeg så derfor tæmmelig åndsvag ud i hovedet, da Anna bestilte "choklate moose" til dessert. Den lader jeg stå til eftertanke sammen med det her herlige billede. Godnat.

fredag den 10. juni 2011

Det magiske øjeblik...

... hvor et express-tog ruller ind på perronen samtidigt med at local-tog. Det kan i bedste tilfælde resultere i ledige siddepladser. Vi nåede dog aldrig at opleve et sådan magisk øjeblik i dag, desværre. Netop som vi kom op på perronen trillede et local-tog ind, og vi myldrede ind sammen med nok den største neger jeg hidtil har set. Man bliver altid så glad inden i, når man lige netop når et tog. Især når det er 35 grader udenfor og mindst 37 grader nede i subway! Problemet med det tog, vi ellers blev så glade over at nå, var, at det så bare ikke kørte videre. Der gik 5 min. - intet skete. Der gik 10 min. - stadig intet skete. Til sidst gik der et kvarter, og vi fik af vide i højtalerne, at der pga. et uheld på 72nd var forsinkelser på linjen. Øv! Så måtte vi jo tænke i alternative ruter. Først var vi inde på at tage toget downtown og skifte til expressen på Times Square (express stopper nemlig kun på udvalgte stationer - deraf navnet "express"). Det røg hurtigt ud igen, da vi jo ikke kunne komme videre fra express-stationen op til 116th hvor vi bor. Så snakkede vi om at tage bussen, men det tager en helvedes tid pga alle de lyskryds. Desuden anede vi ikke hvilken bus vi skulle tage og hvorfra. Det endte med at vi fulgte strømmen og tog en anden subway der kører længere inde på Manhattan. Og så måtte vi ellers gå hjem fra 110th Central Park West til 116th Broadway. Nu regner jeg ikke med at I kender alt til Manhattans opbygning, men vi taler i hvert fald 10 blokke, hvis det kan gøre det! I 35 graders varme. Vi havde lidt ondt af os selv, da vi kom hjem. Og endnu mere da vi fandt ud af, at mor og Johanne bare havde taget en taxa! Rebeller.. Men vi fik da i det mindste set et stykke af Manhattan vi endnu ikke havde opdaget. Det er sjovt, efter at have boet her i 3 måneder, så har vi stadig ikke set bare halvdelen af hele øen! Så forfærdelig stor er den altså heller ikke.. Så er det godt man kan komme lidt rundt på eventyr i New York når der sker sådan nogle uforberedte ting.

torsdag den 9. juni 2011

The Lion King

Tiden går hurtigt, og pludselig er det flere dage siden man har blogget sidst. Nogle ville måske kalde det sløseri. Jeg foretrækker at kalde det travlhed! Ikke fordi vi har lavet meget de sidste par dage. Skolen er blevet passet, vi har stadig ikke fundet ud af om vi skal til eksamen, og så meget andet er det faktisk ikke sket. Til i går!
I gårdagens anledning (min mors fødselsdag) var vi ude at spise fint på en restaurant kaldet "Terrace in the Sky". Den ligger på den anden síde af Columbias campusområde, men i gåafstand herfra hvor vi bor. Altså, efter danske standarder, ikke amerikanske. Hele restauranten er bygget på toppen af et lejlighedskompleks, og man har derfor udsigt udover hele byen. Vejret var ulideligt, vi var oppe at runde de 35-37 grader hen på eftermiddagen og luften stod fuldstændig stille i hele byen. Så vi foretrak at sidde indendørs i den geniale opfindelse kaldet aircondition. Man havde nok bedre udsigt over hvad man kunne kalde den "pæne" del af byen udendørs, men så hellere Harlem og tilpas temperatur! Maden var god, men stedet i sig selv var nok en anelse for fint i forhold til hvad vi er vant til. Det var dog ikke specielt dyrt, sammenlignet med en fin restaurant i Danmark! Efter et dejligt måltid med dessert og det hele tog vi en taxa ned til Times Square, hvor vi skulle i Minskoff Teateret og se Løvernes Konge! Minskoff Teateret er et af de fine, gamle teatre på Broadway, med en hel fantastisk beliggenhed. Det kommer vel ikke bag på nogle at det lige netop er Løvernes Konge de har valgt at spille her. Stykket var helt fantastisk, rigtig flot bygget op med kreative kostumer og smuk musik, som Disney jo er så kendt for. Det er en flot oplevelse at være i teatret, nu har vi både været inde og se Mamma Mia og Løvernes Konge, og jeg må indrømme det er noget jeg hurtigt kunne blive vant til. Stemningen er meget bedre end i biografen og det der med live optræden og live musik tiltaler mig også bare en del mere. Det kan klart anbefales at man tager en tur på Broadway, hvis man er herovre på ferie! :)
I dag skulle vi have været oppe at gå på et gammelt subway-spor, der løber et stykke over byen, og nu er blevet lavet om til en stor have i 13. etages højde. Vi har dog ændret planerne da de har lovet lige så slemt vejr i dag, som det var i går. Jeg ved ikke hvad vi skal i stedet, jeg håber dog jeg snart bliver informeret.
Før jeg slutter af, vil jeg lige så at der på bloggen "Confessions of a shopaholic" er kommet et lille tillægsstykke. Jeg nåede, af årsager jeg ikke husker, aldrig at få færdiggjort den. Så I får jeres afslutning i dag, til dem der stadig er interesserede :D

søndag den 5. juni 2011

Confessions of a Shopaholic

Det er ikke noget jeg er meget for at indrømme, men jeg bliver nødt til at fortælle jer det: New York har gjort mig shoppe-gal! Jeg synes ikke selv det er min skyld. Byen kunne bare lade være med at friste med så fandens mange lækre butikker og tøj og sko til en så billig pris. Men der er ingen tvivl om jeg må på afvænning når jeg kommer hjem. Min pung kan ikke holde til det i længden! Eller nok nærmere mors pung, men det er ikke noget vi snakker højt om.
I går gik det således for sig igen. Vi lagde ud i Macy's, et helt nyt sted for os, og  fandt det hurtigt alt for godt. Missionen var faktisk at finde en sød graduation-kjole til Johanne, da hun skal til graduation på sin skole. Herovre skifter man skole 2-3 gange når man går i folkeskolen, og en af dem er altså i 5./6. De holder derfor stor graduation (afslutning), da det ikke nødvendigvis er alle der skal videre til den samme middle school. Det afhænger nemlig af hvor gode karakterer man har og hvor man så er kommet ind. Hvilket jeg forresten finder fuldstændig langt ude, at man allerede i 5. skal tænke på sit gennemsnit, og at det har betydning for resten af ens fremtid. Det betyder heldigvis ikke noget for Johanne, men graduation skal da klart prøves alligevel. Så der skulle shoppes kjoler i stor stil, og Macy's var stedet. Mor og Emma havde godt nok fundet en kjole, men for lige at tjekke markedet helt inden man besluttede sig, så måtte vi lige ind forbi. Og gud hvor havde de kjoler! Der var fantastiske små sommerkjoler i lange baner og vi gik fuldstændig kjole-amok. Det endte dog med tre kjoler til Johanne, for hun kunne simpelthen ikke bestemme sig. Da vi så kom op og skulle betale skete det hverken værre eller bedre, at mors dankort ikke virkede! Så var vi rigtig meget på røven, vi havde jo planlagt den helt store shoppedag, og nu kunne vi ikke engang betale for tre kjoler. Mor og Johanne måtte derfor sendes hjem efter et andet kort og mig og Emma blev og kiggede på tøj. Det er farligt at lade os gå rundt selv og kigge på tøj, kan jeg hilse at sige.
Vi fik rimelig hurtigt den første time til at gå. Også den næste halve time.. Men da vi så kom op og runde de to begyndte det at halte lidt. Det viste sig dog senere, at vi slet ikke havde set halvdelen af butikken. Så stor er den virkelig! Men mor og Johanne kom glad tilbage, og vi fik vores tøj. Allesammen. Jeg var så heldig at gå derfra med en dejlig buksedragt (jeg har virkelig noget med buksedragter!), et par super søde shorts og et par smækbukser - læækkert! Da vi så endelig fandt ud af butikken havde vi fart på. Vi havde aftalt at mødes med en af mors venner til aftensmad. Venner er måske så meget sagt, hun havde faktisk aldrig mødt dem før, men de havde alligevel inviteret os på aftensmad. Og vi var allerede sent på den da vi kom ud af Macy's, MEN! Lige overfor Macy's lå den bedste skoforretning jeg nogensinde har set. Vi taler sko til 15 dollars pr. stk. Og ikke nok med det, så var der udsalg! Det betød, at hvis man købte to par sko, så fik man det andet til halvpris. Det er 7,5 $ for at par sko! Det kunne vi jo ikke bare gå forbi. Så der var vi også lige inde og vende. Vi fik nærmest tømt butikken og kom hjem med 8 par sko i alt, og tre tasker samt nogle smykker. Tilgengæld kom vi også for sent til vores aftale, men det tager de ikke så tungt herovre. Amerikanere har et meget afslappet forhold til tid har vi lært, de kommer altid en halv time senere end aftalt. Så egentlig var det bare rigtig amerikaner-stil  at dukke en time senere op.
Det var nogle meget spøjse mennesker, men en meget hyggelig aften. Ikke nok med at de havde inviteret os, så havde de også lige inviteret underbo og datter med op også. Så vi sad der, i en meget lille og rodet lejlighed, 9 mennesker fra 4 forskellige lande. Klassisk New York at have samlet så mange forskellige kulturer ét sted. Det blev dog et godt venskab ud af det, og de kommer over og besøger os på fredag. Med eller uden underbo vides ikke endnu.

torsdag den 2. juni 2011

Regentsprep

Uret tikker. Sveden triller ned af nakken. Blyanter kratter mod papiret, og luften hænger tungt i klasselokalet. Eksamen er over os.
Ej, det er slet ikke så dramatisk, og jeg tager det slet ikke så alvorligt. Egentlig begynder eksamen først d. 15., og jeg er ikke engang sikker på jeg skal op endnu. Kryds fingre for jeg ikke skal! I dag skulle jeg dog alligevel hives igennem en forberedelsesprøve til Global-eksamen, som også går under navnet Global Regents. Jeg misunder deres eksamensformer, hvis vi dog bare havde samme system i Danmark. På den anden side ville det også være lidt for nemt at komme ind på lægestudiet, multiple-choice er alt for nemt at score 12 på! Hvis jeg selv skulle bedømme min præstation, ville jeg nu sige det gik helt fint. Taget i betragtningen af at det hele var på engelsk og jeg ikke har haft om alle de mærkelige revolutioner de har herovre, så føler jeg selv at jeg har gjort det tilstrækkeligt til nok at slippe af sted med et B (10). Men det må tiden jo vise.
I forbindelse med denne her forberedelsesprøve var der en lille hændelse, jeg føler mig forpligtet til at dele her. Den beskriver virkelig essensen af skolelæreres tankegang herovre. Af en ukendt årsag havde to klasser fået besked på at være i det samme klasselokale. Allerede her starter kaosset, da der slet ikke er borde nok til to hele klasser. Da lærerne så kommer ind og opdager at der langt fra er borde nok til alle, begynder de straks at skælde ud over hvorfor den ene klasse var gået forkert. For en af klasserne måtte jo være gået forkert, fejlen kunne selvfølgelig ikke være sket på administrationens side. Det blev der lavet et stort nummer ud af, indtil den klasse der havde kapret færrest borde måtte forlade klassen med uforrettet sag. Her begynder jeg virkelig at spekulere over, om det er sådan det foregår over hele USA. For så er der altså ikke noget at sige til, at det danske skolesystem er langt over det her niveau! Hvorfor fandt man ikke bare et andet klasselokale fra starten af, i stedet for hårdnakket at påstå nogle var gået forkert!? Måske lå fejlen hos læreren, og ikke klassen. Det kan helt ærligt ikke være samtlige 30 mennesker der havde hørt forkert. Hvorfor antager man i det hele taget, at de er gået forkert? Hvad ville man få ud af at gå forkert til eksamen? Ingenting. Jeg tror virkelig bare aldrig jeg lærer at forstå amerikanere og deres uddannelsessystem.
Nå, men bortset fra mærkelige amerikanere, så har de sidste dage har ikke budt på det store. Vi har været oppe på nogle, for os, ekstremt høje og uvante temperaturer, så airconditionen har kørt uafbrudt: lige indtil den gik ned! Det varede dog heldigvis kun en dag, så var den oppe og køre igen. Man begynder virkelig at forstå deres kærlighed til den herlige opfindelse.
Vi har rimelig meget en normal hverdag nu, bare skole og lektier og ikke rigtig så meget andet. Det er derfor begrænset hvad der er at skrive om. Som sagt er eksamen snart over os, og det betyder læseferie (om 6 skoledage!), hvilket betyder lidt mere gang i den og forhåbentlig lidt flere og mere interessante blogindlæg. Så glæd jer til den kommende tid! & stay tuned..
Forresten betyder overskriften "regents-forberedelse/eksamensforberedelse". Deres eksamen kaldes nemlig Regents eller Finals herovre. Mystisk nok. Hvis nogle skulle få den sindssyge lyst at ønske at prøve kræfter med nogle af de Regents vi skal til, kan det gøres på regentsprep.org. I kan fx. tage en tidligere prøve i Global History her. Bare klik på hvad I end føler for, så kan I få en fornemmelse af niveauet :D
Over and out!

mandag den 30. maj 2011

Et andet New York City

Så er der blog igen, efter en aaaalt for lang pause - jeg beklager meget!
Der er sket rigtig mange ting siden sidst, min far og hele den store familie hjemme fra har været på besøg, så vi har haft travlt med at rende rundt og lege turister/turguides. Noget jeg netop i dag har fundet ud af, at jeg kommer til at gøre to gange mere, selvom jeg troede jeg var færdig for denne gang. Men nok om besøg, nu står den på insider-viden!
Som sagt har vi leget turister ret meget den seneste uge, og hvis man troede vi havde fået nok af det, så kan man tro nej. Der er alt for mange ting at se, til det hele kan overståes på 3 måneder! Jer der kun har 10 dage her: I er på røven! Der skal dælme bundes noget energidrik, i hvert fald. Så det vi gjorde i dag, var at tage ned til Times Square for at fange en af de turistbusser, der kører så mange rundt af. Egentlig bare for at prøve det. Vejret var lækkert, vi havde alle fri pga. Memorial Day (en tradition jeg fortæller videre om senere) og intet at begive os til. Udover så lige at lave nogle af de tusinde lektier jeg skal nå, men det er en detalje. Den Store Familie (som min far, hans kæreste og hendes to børn nu har fået som kælenavn) havde efterladt os nogle City Pass, der gav 5 $ off på en sådan rundtur, så det var kun oplagt at det netop var hvad vi skulle.
Vi har lært mange ting i dag. Først og fremmest at man aldrig skal stole på gadesælgere. Virkelig, aldrig! Lige så snart vi var kommet op af metroen på Times Square satte den første sælger kløerne i os. Vi ligner tydeligvis udprægede turister, så gadesælgerne går konsekvent efter os. Da der er to firmaer der tilbyder den slags rundtur i byen, hvor man sidder på øverste etage i en dobbeltdækker bus og bliver kørt rundt, og vi kun kunne få rabat hos det ene, måtte vi pænt takke nej til den første sælger. Selvfølgelig ikke lige uden at forsøge at få ham til at overgå tilbuddet, i kampen om kunder. Næste sælger ville heller ikke slå 5 $ af prisen, så vi valgte at holde os til planen og opsøge firmaet selv for at købe billetter. De havde selvfølgelig også gadesælgere ude, men heller ikke disse gadesælgere ville give rabat. Han ville derimod sælge os billetter til både museum og færge oven i. Hvor naive tror de turister er? For ikke at nævne os, som rent faktisk bor her! Vi fandt heldigvis kontoret og fik købt de rigtige billetter med den rigtige rabat. Og så gik turen ellers over til bussen. Her måtte der også kæmpes, køkultur er nemlig ikke et begreb de kender meget til herovre. Vi er heldigvis blevet vant til det, men det er stadig utrolig generende! Heldigvis fik vi vores pladser forrest i bussen, og turen gik derefter rundt i Downtown Manhattan. Her bemærkede jeg endnu en ting omkring amerikanere, som jeg føler generelt er meget udbredt herovre: Får man ikke sin vilje, bliver man tøsefornærmet. Det gælder specielt for de lidt ældre damer. De kan blive så skidesure over de mindste småting der krydser deres vej.Og de er dælme ikke bange for at give deres mening til udtryk! Når de så oven i er vokset op med, at nej ikke betyder nej, så har man bare en rigtig uheldig og meget ulidelig blanding. Det kan irritere mig noget så voldsomt.
Men udover gamle, mugne damer, så var det en forholdsvis god tur ned downtown. Der var lidt bøvl med mikrofonen, og turguiden svedte som en gris - ligeså resten af bussen. 32 grader er bare for varmt! Da vi langt om længe kom til vores endestation, skyndte vi os ind i den nærmste McDonalds, de har nemlig en dejlig kærlighed til aircondition. Efter en lille frokostpause hoppede vi på endnu en turistbus af samme slags, denne gang for at se Brooklyn. Det var en del mere interessant. Vi har været forholdsvis meget nede i downtown, og har set stort set det hele, men Brooklyn er nyt for os. Oven i det føler man sig også rigtig som en Manhattan-beboer, når man synes Brooklyn er grøn og laaangt væk fra bylivet. Vi trængte til at komme ud af byen, for den har virkelig været det eneste vi har set i efterhånden to måneder. Nu skal jeg ikke kunne tale på de andres vegne, men jeg føler at vi trænger til at komme lidt mere væk fra den her lille ø. Desværre for os var der lige så varmt i Brooklyn som på Manhattan, så vi var godt kogte da vi kom tilbage på øen (Ironisk nok at betegne Manhattan som "øen", da Brooklyn ligger på Long Island, som også er en ø). Anyways, vi besluttede os for at vi nok ikke orkede mere i denne omgang, og tog den dejligt kølige subway hjem.
For lige at lave en opsummering, vil jeg mene at princippet i at blive kørt rundt og se byen lyder godt, men konceptet er for tungt, varmt og langvarigt. Halvvejs inde i Brooklyn var vi allerede godt øre i hovedet af al den plapren fra turguiden, og havde mest af alt lyst til bare at springe i havet. Øh, jeg mener floden. Måske ville det hele fungere bedre hvis det havde været lidt køligere, men for at være ærlig tror jeg bare det er ret svært at finde det perfekte vejr til sådan en tur. Det må hverken regne, blæse eller være stegende hedt, så det ikke rigtig realistisk i New York. Så som en lille notits til alle jer kommende New York-turister: tag den på gåben, det får man mere ud af! Inkl. ømme fødder.
Og nu til noget helt andet: Memorial Day!
Det er en dag, der åbenbart kun eksisterer herovre i USA. Det hele går ud på at man mindes ofrene for alle de faldende krigshelte og -heltinder gennem tiden. Det er en national helligdag, så alle har fri fra arbejde og stort set alle butikker er lukket - selv her i New York! Da der ofte bliver lagt blomsterkranse og dekoreret fint på de forskellige mindesteder rundt omkring, bliver dagen ofte kaldt for "Decoration Day". Man siger også, at den rigtige sommer i New York starter i weekenden op til Memorial Day - & det kan jeg godt skrive under på! Til dem der er mere interesserede: google er din ven ;)
Lige oven i Memorial Day har vi også Fleet Week: den ene uge på hele året, hvor alle marinefolk lægger til kaj i amerikanske havnebyer og tilbringer hele ugen på land. Dem der er fans af Sex and the City kender allerede til begrebet, da det er nævnt i afsnittet Anchors Away. For lige at indskyde en hurtig bemærkning omkring det, så foregår det nærmest nøjagtigt som i afsnittet! Til dem der ikke er fans: tag og bliv det! Så ved I hvad jeg snakker om, når jeg siger, at Fleet Week er en ret fed uge på året ;)
Jeg er løbet tør for ord og min seng kalder. I morgen skal vi atter i skole igen, og jeg skal have lavet en del lektier. I kan dog godt regne med et afsnit, enten i morgen eller onsdag.
Over and out for nu!

tirsdag den 24. maj 2011

Skole på amerikansk!

Det må efterhånden være på tide at jeg skriver lidt om skolen herovre, udover at niveauet er lavt rent fagligt. Føler jeg har gået i skole længe nok til at kunne beskrive lidt mere end bare førstehåndsindtryk. Vi kan jo tage det slavisk, nøjagtig som deres skolesystem er bygget op.
Jeg starter dagen ud med engelsk på 4. niveau. Jeg ved intet om niveauet, men kan forestille mig det er et af de lave. Meget når vi i hvert fald ikke at lave i løbet af en lektion (bestående af trekvarter). Vores lærer har som regel skrevet et "aim", "do now" og "SAT vocubulary" op på tavlen i starten af timen, og det er så hvad timen skal gå med. Det samme mønster hver dag, vi har et "aim" vi aldrig bruger (jeg kan i hvert fald sjældent se relevansen), et "do now" der stort set altid går ud på at skrive en "paragraph", som er en form for småt essay, så vidt jeg har forstået, over et bestemt emne. Til sidst skal vi kopiere "SAT vocubulary", som er 5 ord vi skal gå hjem og slå op i en ordbog, definere og skrive en sætning med. Hver fredag har vi således prøve i ugens ord, hvor man vælger ti ord man vil definere og skabe en sætning med. Jeg får lov til at bruge ordbog under prøven fordi jeg er andetsprogselev, så det er en smal sag. Alt sammen laves for points, 100 points svarer til et A/12 (13 på den gamle skala). Ingen gider rigtig lave noget, så timen går for det meste med snak. Læreren er ellers et rigtigt flinkt menneske, der ofte benytter sig af store ord og armbevægelser. Han fortæller os ofte at vi er hans yndlingsklasse, også selvom vi absolut intet laver, og kan tit finde på at udbryde "beautiful people", hvis han føler for det. Fordi det er første period (lektion) er der mange der ikke kommer, og dem der kommer, kommer sjældent til tiden, så det er en forholdsvis lille klasse. I dag var vi 15, inkl. mig selv, og samtlige 12 kom efter timen var gået i gang. Der var sågar en der kom 8.55 (timen begynder 8.15 og slutter 9.00).
9.00 går turen ned på 2. til matematik, og det er ikke det svære af slagsen! "Aim" og "do now" varierer lidt mere her, og vi arbejder ikke rigtig med noget bestemt længere tid ad gangen. Jeg har i hvert fald ikke opdaget noget mønster endnu. Det kan af og til være lidt en udfordring at forstå opgaverne, for ikke at tale om når vi omregner fra feet til inches og omvendt! Men jeg klarer mig nu lige, når matematikken ikke er sværere. Vi har hjælpelærer, så noget tyder på det er en af de tunge klasser. Som i engelsk har vi også prøve her hver fredag, og jeg indrømmer gerne min præstationer kunne være bedre.
BONUS: Her kan I få en lille smagsprøve på en af de matematikopgaver jeg sidder og bøvler med lige nu:
10. Solve the following problem algebraically:
Find three consecutive integers such that the product of the first and the third is 35.
Her er sproglig udfordring nok til alle, har du et svar, aflever det da venligst i en kommentar nedenunder :D
Efter matematik er det op på 4. igen til lunch. Vi har frokost allerede  kl. 10, og da mig og Emma har fri allerede halv 1 er der ingen grund til at spise noget. Vi er desuden overhovedet heller ikke sultne allerede kl. 10. Frokost plejer at foregå i højt humør, det bord vi sidder ved er der i hvert fald altid gang i, men det er der jo ikke noget at sige til, når det er den eneste pause på hele dagen. Og nogle af dem har skole til kl 4! Det er som regel kun Jason ved vores bord der spiser mad fra kantinen. Kvaliteten er også ret ringe, så de fleste foretrækker chips, kiks og cookies. Som om det er sundere! Stort set ingen har mad med hjemmefra, som man ser det i Danmark. Maden i kantinen koster kun 1,5 $ fordi alle skal kunne betale den. Er man fattig kan man få reduceret  pris til 25 cent og er man endnu fattigere fås det helt gratis. Man kan vel sige det er deres måde at give alle lige rettigheder? Nu vil jeg nu heller ikke beskrive maden som mere end 1,5 $ værd!
Når frokost slutter bliver jeg heldigvis på 4. (Al den renden op og ned af trapper er udmattende!) Global er min næste time, det svarer lidt til hvad vi ville kalde historie/verdenshistorie (dvs. alt der foregår uden for USA.) Min Global-lærer er af norsk afstamning, så han er begejstret for at have mig. Eller, sådan virker han i hvert fald.  Heldigvis for mig, for der er mange i klassen han ikke er på særlig god fod med (specielt ikke når han er sur.) Han råber en del, både når han skælder ud og når han underviser. Det er lidt skræmmende. Samtidigt er det nok den klasse jeg lærer mest i, til trods for nogle af de emner vi har om er lidt dansk-folkeskole-agtige. Han er meget opmærksom på om jeg kan følge med og forstår det hele, men det er nu ingen speciel udfordring.
Når Global-læreren slipper os fri går jeg fluks ned til 3. for at møde søster i gymnastiksalen. For rigtigt at pine os har de gemt den værste tortur til sidst på dagen, og det er samtlige 5 dage om ugen. Heller ikke Gym er specielt varieret, hvis der er nok der er omklædte spiller vi baseball, og hvis der er for få der er omklædte går vi rundt i hallen hele timen. Utrolig uinteressant, og en pinsel uden lige, specielt når den står på baseball! Indtil i dag har det lykkedes os at undgå alle former for boldspil og bevægelse ved simpelthen at ligne ét stort spørgsmålstegn hver gang der foregik noget. Vi havde lidt håbet på vores lærer havde givet op, og bare ville lade os sidde, men der kunne vi tro om igen! I dag havde de nemlig i planerne at lære os at spille baseball, for som den ene lærer sagde, så ville vi jo ikke bare sidde og kigge hele tiden, det var jo kedeligt. Tror virkelig ikke hun har forstået hvor anstrengt vores forhold til idræt er! Vi fik således lov til at deltage i spillet, til trods for vi aldrig nogensinde havde spillet det før, og ikke anede hvad det gik ud på. Alle var heldigvis meget støttende, og klappede endda af mig da jeg ramte bolden. Måske jeg har en fremtidig karriere indenfor baseball alligevel. Vi slap heldigvis efter to gange, da vi kostede holdet for mange døde. Jeg krydser fingre for vi også slipper så let fremover!
Tror det var sådan cirka alt hvad jeg havde at fortælle for nu. Som en lille bonusbemærkning kan jeg fortælle, at bordene er nøjagtigt som på film: små, beskidte og sammenhængende med stolen. Hvilket gør at man sidder helt utrolig ukomfortabelt!
Hvis nogle føler de ligger inde med spørgsmål af nogen art, omkring skolen, livet herovre eller bare mig generelt, så skal I ikke holde jer tilbage. Jeg besvarer alt hvad der kommer :D
Over and out for nu!

søndag den 22. maj 2011

Et rigtigt ØV-indlæg!

Der er så meget man burde lave. Fysikaflevering, DH-problemformulering, Global-essay, you name it. Jeg kan bare ikke tage mig sammen. Al den tid jeg havde engang, hvor blev den af? Har dog fået skrevet til både SØ (fysiklæreren) omkring den aflevering, som skulle havde været afleveret i fredag (ups) og MC (dansklæreren) omkring min problemformulering. Lidt progressiv er jeg da alligevel. Det er bare ikke nok hen i retningen af det færdige produkt. Langt fra! Åh...
I dag har jeg været på shopping. Nu vi taler om at være progressiv! Jeg fik dog ikke købt noget selv, da jeg prøver at tage mig sammen til at få købt den skide computer. Øv for at være fattig! Og øv for at Ferdinand har valgt at svigte mig lige nu, når jeg står i en sådan hård økonomisk situation. Hvis man ser bort fra det nok er den bedste økonomiske situation jeg nogensinde har været i. Men det er en hemmelighed, shh! I morgen skal jeg i skole (øv for det også, nu hvor vi er igen med at dele øv'er ud), og ja.. Så går dagen ellers den sædvanlige rutine som den plejer. Det er lige før jeg begynder at kede mig herovre, hvis det da ikke var for alle de skide afleveringer der skulle laves. Øv endnu engang! Familien er stadig på besøg, grunden til denne shoppingdag, og hvis jeg er lidt grov også til min manglende entusiasme på skoleområdet. Der er bare ting der er en del mere interessant!
Det er hyggeligt at have alle på besøg, men det minder også en om Danmark og hverdagen derhjemme. Den er savnet! Det bliver godt at komme hjem igen. Nu vi er ved det, er det så nogle der har bemærket om mit dansk er blev værre? Jeg føler, specielt når jeg skriver, at mit dansk halter lidt bagefter. Jeg konstruerer nogle mystiske sætninger og bruger forkerte ord forkerte steder ind i mellem. Heldigvis tager jeg mig selv i det de fleste gange, og får det rettet straks. Jeg håber ikke det bliver værre, nu hvor jeg snart skal skrive DH!
Over and out for nu.

ØV!


P.s. DH = Dansk-Historie-Opgave. Man burde måske tilføje et O? DHO?

torsdag den 19. maj 2011

Lad musikken flyde i mine ører

Sidder og småfilosoferer lidt mens jeg forsøger at læse de kragetæer jeg fik kriblet ned i engelsktimen. Altså, noter omkring de tanker jeg gjorde mig om dagens blog, ikke engelsknoter. Tsk, hvad regnede I med?? Tror nok jeg skrev noget i retningen af, at jeg ikke ville spilde god blogplads på at undskylde for den fraværende blog i går, og at vi bare havde en simpel hjemmedag uden det store tilbehør. Én bemærkelsesværdig ting skete der dog: Hen af klokken 12 om natten flød der pludselig de dejligste toner ud fra nabohusets vindue. Jeg aner ikke hvad der gik af ham/hende (nej, jeg er ikke familiær med min nabo som i Friends), kl. 12 om natten virker som et pudsigt tidspunkt at jamme med slænget af amatører, og jeg kunne ikke helt bestemme mig selv om jeg skulle være irriteret eller forundret over den pludselige vækning. På den ene side kunne jeg ikke falde i søvn, men der er ingen garanti for jeg ville have kunnet det alligevel. På den anden side gav musikken en hel forunderlig New Yorker-stemning. Sådan noget sker absolut kun her! Vi bor ikke engang i noget der bare ligner et kunster-kvarter, faktisk tværtimod er vi bosat lige midt blandt alle akademikerne. Havde det været i Harlem eller Greenwhich Village havde jeg bedre kunnet følge tankegangen, kunstnere er trods alt frie fugle. Her, på Upper West Side, havde jeg dog aldrig set den komme. Og dog viser det bare hvor overraskende byen her kan være.
Tror det var nok lommefilosofi for i dag af. Resten af dagen har jeg ingen yderligere kommentarer til, den gik som den skulle med lidt skole her og lidt skole der, lidt studerend af byen og dens mange butikker og lidt skype med familie, venner og kæreste i hjemlandet. Faderen kommer i morgen, med tilbehør og alt. Det bliver nu dejligt at se dem alle igen, og fedt at vise dem vores nye hverdag herovre.
Adios for nu, vi snakkes snarest muligt!

tirsdag den 17. maj 2011

I'm back!

Er I der Danmaaaaaaark!? Jeg er hjemvendt fra Florida, udhvilet og klar til hverdagens udfordringer. Det var en lækker tur med en masse dejlig sol og varme. Skønt at blive varmet igennem, New York er jo ikke noget der ligner en varm by (selvom den burde være det, ifølge statistikken). Årsagen til vi skulle derned var i første omgang, at min mor skulle på konferrence i Orlando. Dem af jer der ved lidt om USA (Og bare rolig, det forventer jeg overhovedet ikke I gør, eftersom de absolut intet ved om Danmark!), så er Orlando groft beskrevet én stor forlystelsespark-by. Både Universal Studioes, SeaWorld, Busch Garden og adskillige andre forlystelsesparker er placeret i denne dejlige by, for ikke at nævne Walt Disney World og hvad der dertil hører af resorter og andre Disney-parker. Vi har derfor haft nok at se til, kan I nok regne ud. Vi lagde ud lørdag med en tur i Universal Studioes Island of Adventures, hvor man blandt andet kan finde det spritnye The Wizarding World of Harry Potter. Et meget livagtigt sted, at gå rundt i Hogsmeade var nærmest som at gå rundt i.. Ja, Hogsmeade! Alle butikker var stort set identiske med dem i filmen, sågar Ollivanders var at finde! For at gøre Ollivanders endnu mere livagtigt, havde man valgt at udstyre butikken med en skuespiller, der udvalgte en tilfældig i publikum. Denne person, som i vores tilfælde utroligt nok var Johanne, min kære lillesøster, fik så hjælp til at vælge den helt rigtige tryllestav, nøjagtigt som i filmen! Vi var utroligt beærede alle fire, og meget glade for Johannes nye tryllestav der helt selv havde valgt hende (evt. med lidt snyd med i spillet). Det var en god og glad dag. I/på Islands of Adventures kan man finde en hel del andre parker, ala the Wizarding World of Harry Potter, blandt andet var der også Jurrasic Park. Til dem der er nysgerrige kan der læses mere om Universal Studios herinde. Da mor var på konference til og med tirsdag tilbragte vi tre piger (altså mig og mine to søstre) til sammen tre dage i Universal. Hotellet var boede på var valgt pga. shuttle til både konference-center og Universal. Om mandagen flyttede vi således over på et Disney-hotel, for resten af ugen skulle tilbringes i Disneyland. For lige at afslutte Universal før vi går videre til Disney, må jeg sige at Universal alt i alt er et fedt nok sted. Forlystelser var der ikke forfærdelig meget af, i hvert fald intet der faldt i vores smag, men der var meget at kigge på. Og havde man kendt filmene der var bygget parker over var der sikket endnu mere! Alt i alt var det utrolig gennemført og vellykket lavet. Især The Wizarding World of Harry Potter!
Og nu videre til Disney. De af jer, der kender familien godt, vil vide at vi alle er utrolig store Disney-fans (og de af jer der ikke gør, ved det så nu - Disney-fans!). Efter at have været i Disneyland Resort Paris hele 5 gange, har en af vores største drømme været at tage til Walt Disney World, og i år skulle det så endelig lykkedes! Mandag aften tog vi indkvarterede vi os derfor på All-Star Movies, et af de mange Disney Resorter der ligger i Orlando. Vi havde med vilje ikke købt adgang til parkerne mandag, da vi havde forudset det nok blev forholdsvis sent før vi fik indkvarteret os og pakket ud. Smarte som vi er, havde vi investeret i en såkaldt "dinning plan", hvilket betød at vi på forhånd havde købt to valgfrie måltider og to valgfrie snacks pr. person, hver dag hele ugen. Jeg skal ellers lige hilse og sige vi havde mad nok! Med denne dinning plan fulgte også gratis refill af diverse sodavand, vand, kaffe, te, kakao og hvad de nu ellers kan finde på at drikke herovre (som rootbeer, fx.). Tirsdag gik turen til Disneys Hollywood Studios, uden mor, da hun stadig var på konference. Efter at have gået rundt der et stykke tid og opdaget at parken egentlig ikke bød på det helt store blev vi ringet op af mor, som vi så derefter mødte i Magic Kingdom. Selvom parken lignede den i Frankrig til forveklsing var det nu alligevel en helt speciel oplevelse. Det var dog ikke udelukkende Magic Kingdom vi tilbragte tid i. Epcot, den nyeste af de fire parker, var også ret interessant. Parken gik primært ud på innovation og teknologi, men der ligger også forskellige små byer opkaldt efter lande, hvor man kan købe ting der er typiske fra det enkelte land. De fleste havde også en forlystelse af en art, gerne en film, der "sælger" det pågældende land. Det var meget flot og gennemført, fx. Havde man i hvert enkelt land kun ansatte der snakkede sproget. Hvilket betød at vi kunne snakke norsk med dem i Norge, hvilket gav et par fordele :D Man er jo næsten i familie når man er helt herovre. Vi var også inde at vende omkring Animal Kingdom, dog kun en halv dag. Animal Kingdom er en form for zoologisk have, bare med at par forlystelser oven i. Alt i alt et fint sted, men ikke værd at afsætte mere end en dag til.
Ellers er der ikke så meget mere at sige. Vi er kommet godt hjem igen, selvom flyet var en del forsinket. Jeg er ved at løbe tør for ord, men står i den heldige situation at billeder siger mere end tusinde ord, og vi har ca. 700 af slagsen (altså, 700 billeder). Så giv den gas, jeg smider et link HER lige så snart de er uploadet (det tager sin tid). Hav det godt til vi ses igen, hvilket bliver i morgen :) Jeg må være en del blog skyldig, så I skal sq nok få nogle indlæg! Selvom jeg nærmest har skrevet en hel roman alene i dag :D
P.s - Jeg har ikke fået sorteret i billederne, så der må ikke grines!

OPDATERING:
Billederne er nu uploadet. Enjoy ;)

torsdag den 5. maj 2011

Obama, Obama!

Vi skulle se Obama. Ja, det skulle vi da! Direkte efter skole ned til metroen for at møde resten af familien, og så ellers med metroen ned til Ground Zero, for tredje gang på 4 dage :o Selvfølgelig var vi ikke de eneste der havde fået den sindssyg geniale idé, men skidevære med det da, vi kan så godt lide at stå mast og klemt mellem en masse fede amerikanere :D Vi fik egentlig ikke set særlig meget udover massive horder af politi. Så han har været der, ingen tvivl om dét! Nogle af os nåede lige at få et glimt af hans bil, men vi fik af vide af en, at han desværre ikke var inden i den. Øv! Efter "showet" var forbi tog vi til Greenwhich Village for at vise B&B den hyggelige plet midt inde i al stressen og jagen. Efter at have indtaget frokost på et lille, lokalt pizzaria tog den lille familie hjem, mens B&B tog videre i byen for at se China Town. Der er jo meget at nå, når man kun har en uge herovre! Resten af dagen er gået med lektier, lektier og lektier. Det hårdt at passe to skoler samtidigt med man leger turist. Vi fik koldskål til aftensmad, mmm.♥ Hjemmelavet, af 15 kroners dyr, falsk kernemælk, pisket med pasteuriseret æg i en blender. Man må jo udnytte det man har! Nu går turen i seng, i morgen venter endnu en skoledag, en tur på Penn Station for at SHOPPE! (Jeg har seriøse abstinenser - må virkelig snart bruge penge!) og lørdag morgen går den med fly til Disneyland. Det bliver så lækkert!

onsdag den 4. maj 2011

Det Danske Vejr er Ga-Jol Vejr!

Vil starte indlægget ud med at sige, at jeg nok ikke kommer til at skrive blog hver dag fremover. Der sker simpelthen for lidt i min hverdag, jeg tager i skole, kommer hjem fra skole, laver lektier, spiser og sover. Det bare ikke interessant at høre på 5 dage om ugen. Samtidigt må jeg nok hellere advare jer om, at næste uge bliver helt uden blog, da vi skal til Disneyland. Uden net. Men så tilbage til hvad der skete i går: Ingenting. Ej, det passer faktisk ikke helt, vi havde taget Ga-Jol'er med til frokost, for at lave en practical joke med dem. Det var da godt nok en oplevelse der burde have været foreviget på film! Vi starter med at give en dreng, ved navn Jason, advarer ham om det nok er stærkt og informerer ham om han gerne må smide det ud. Han tager en Ga-Jol i munden og bliver straks knaldrød i hovedet og får tårer i øjnene. Han insisterer dog hårdnakket på det ikke er så slemt og at han elsker salt (Ga-Jol er jo salt lakrids). Vi siger han gerne må spytte den ud, men han kæmper hårdt for ikke at gøre det. Til sidst giver han dog op og løber over i skraldespanden og spytter den ud. Andre reaktioner på det, tilsyneladende, stærke slik var skrig, hovedrysten, følelsesløse tunger og et spørgsmål om man bare kunne tage det uden om af, og så spise det der er inden i. De har tydeligvis ikke forstået princippet med Ga-Jol!
I dag har jeg været syg. Nogle mave-problemer, sikkert for noget jeg har spist i går. Det gik dog over i løbet af dagen, hvilket kun bekræfter min diagnose, og vi tog til The American Museum of Natural History endnu en gang. Det er stadig et spændende sted, og man kan bruge dage derinde. Efter 2 hele dage har vi stadig ikke været igennem hele museet, vi nåede heldigvis både Dinosaur og Brain-udstillingen i dag, samt en film kaldet "Journey to the Stars". Det kan klart anbefales at aflægge det museum et besøg, hvis man planlægger ferie i New York! Hele aftenen er gået med lektier, har en stor opgave for om den Kolde Krig til fredag, og arbejder samtidigt på at lave en matematikeksamen, så jeg kan rykke et par klasser op i matematik. Er lidt for træt af at sidde og regne 9+25 ud hver dag!
Ifølge rygterne skulle Obama komme til New York i morgen, vi prøver stadig at finde ud af hvornår. Hvis nogle har noget som helst insider-info der kan afsløre et lidt nærmere tidspunkt end "eftermiddag" ville vi meget gerne høre fra jer! Jeg kan kontaktes på 1 646 289 0263 :D

mandag den 2. maj 2011

Død over Osama?

Så fik de ham. "The bastard", som han er blevet omtalt herovre. Det er egentlig hvad min dag primært er gået med. Selvom det ikke er noget stort i Danmark, det virker i hvert fald ikke som en synderlig stor nyhed, så er det en kæmpe ting herovre. Folk er lettede og glade for, at det endelig er lykkedes at få ram på ham. So, what did we do today? Vi vågnede op i den nye lejlighed og måtte lidt tidligere op en sædvanligt, fordi vi lige skulle lære rutinen heroppe. Da vi står og skal ud af døren, åbner mor den for os og får øje på avisen, som hun tager ind, hvorefter hun udbryder "Osama er død! De har nakket Osama!" Jubel brød ud i det lille hjem, og det resulterede alt sammen i, at vi kom for sent i skole. Men, nevermind, det gør alle de andre alligevel også. I skolen gik snakken også godt, nyheden var egentlig blevet offentliggjort i går aftes, men da vi er uden både tv og nyhedsopdatering på sms'en har vi været uvidende helt indtil i morges. Der skulle efter sigende have været fest på både Times Square og Ground Zero i går aftes. I skolen blev lærerne op til flere gange spurgt, om de troede New York ville blive bombet. Selvom dagen rundt regnet har været præget af glæde, lettelse og følelsen af sejr, så har der under al glæden ligget en smule bekymring. Som min engelsklærer så fint udtrykkede det; hvis de skal slå igen, så er det New York de vil ramme! Føler nu ingen grund til bekymring, tror det var dødsstødet for Al-Qaida. Efter skole tog vi hjem, og blev mødt af en låst dør. Fordi det er første mandag i måneden har vi haft noget der hedder PD schedule, hvilket betyder vi får en halv time tidligere fri, da lærerne skal til møde. Mor var derfor ikke nået at komme hjem før os, så vi måtte vente på trappen til hun indfandt sig. Efter hun var kommet hjem, fortalte hun at hun havde fået en besked fra Lars (hendes mand), hvorpå der stod, at vi skulle besøge Ground Zero i  dagens anledning. Vi blev hurtigt enige om, at det nok ville være en fed oplevelse, så vi tog straks afsted for at nå hjem før Johanne skulle hentes. Der var vildt mange mennesker, for ikke at nævne det utal af reportere og biler med paraboler og sendemaster der var parkeret over det hele. Vi gik lidt rundt og kiggede, fik taget nogle billeder som kan ses herinde. Stemningen var god, alle var glade og det amerikanske flag blev luftet i stor stil. Flere havde lagt blomster og skrevet mindesord til de omkomne i 9/11 og nogle havde endda hængt avisudklip af artikler, der frydede sig over Osamas død, op. Politiet var også at finde i stor stil, alle vegne stod der adskillige betjente og styrede trafikken og selvfølgelig holdte ro og orden i menneskemængden. Vi blev nødt til at tage hjem kort efter, da Johanne skulle hentes. Vi kom hjem og ventede på min mormor og morfar skulle komme hjem fra Empire State Building, og tog derefter ned på Ground Zero igen. Min morfar ville gerne opleve det, for det må unægtelig siges at være en oplevelse for livet. Så selvom det ikke har påvirket Danmark i så stor grad, så kan det virkelig mærkes herovre. I dag har været en stor dag. Det at være herovre, og få den mulighed at føle glæden, midt i byen hvor det hele startede har virkelig været en kæmpe oplevelse. Man må sige vi har været på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt.

søndag den 1. maj 2011

Frihedsgudinden & Ellis Island

Vi har brugt i går på at flytte, og i den nye lejlighed har der været problemer med nettet. Derfor ingen blog, hvilket jeg selvfølgelig beklager meget! I dag har vi været tidligt oppe for at være ved South Ferry allerede kl. 10. Som jeg nok fik nævnt i forgårs, så er mine bedsteforældre netop kommet herover på ferie, så vi skal jo have set nogle ting, nu hvor de er her. Fra South Ferry tog vi færgen til Liberty Island, øen hvorpå selveste Frihedsgudinden står. Sejleturen varer ikke mere end en små 10 minutter, og vi fik et flot blik udover bugten (eller hvad det nu er) og diverse øer på turen derover - i hvert fald noget der kan anbefales! Da vi ankom til øen og nærmede os Frihedsgudinden skulle vi igennem et større sikkerhedstjek. Vi ville rigtig gerne have været helt oppe i kronen, men man skulle bestille specielle billetter, og da vi kiggede var der udsolgt helt ind til august! Så vi måtte nøjes med en tur op på soklen.. Jeg smider billeder ind så I kan nyde resten med egne øjne ;) Efter Liberty Island tog vi færgen videre til Ellis Island, øen hvor alle indvandrere skulle ind, godkendes og registreres. Min morfar fandt det utrolig interessant, men jeg må ærligt indrømme det ikke lige fangede mig. Så Emma, min mormor & jeg fandt et teater, selvfølgelig på museet, så der gik kun relevante film, og så en kort film om indvandrerne og deres rejse.
Resten bliver jeg simpelthen nødt til at skrive i morgen. Jeg beklager meget mine forsømmelser på bloggen her de seneste par dage, jeg har haft travlt og været træt. I morgen kommer der en ordentlig skylle, jeg skal nemlig intet! Så don't worry, dette er kun en kladde til det ægte indlæg i morgen. De af jer, der bare ikke kan vente, kan tjekke billederne fra dagens tur her.

torsdag den 28. april 2011

Fart over feltet

Har været i skole herovre i alt tre dage. Umiddelbart har jeg stadig indtrykket af, at de er utrolig åbne og nysgerrige. Selvom man skulle tro de var vant til mennesker fra andre lande, så vækker vi altså stor opsigt. Har lidt en fornemmelse af, at der går rygter på skolen, og jeg har også ladet mig fortælle, at flere af dem jeg snakker nogenlunde regelmæssigt med er blevet udspurgt om os. Niveauet er fortsat let, så jeg er ikke spor bekymret for ikke at kunne følge med. Deres undervisningsmetoder er oven i helt vildt kedelige! Der er en masse tavleundervisning og meget lidt intern diskussion i klasserne. I vores global-time lærer vi fx. at Rusland var de onde ateister under den kolde krig, og det bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved fra klassen af. Vores lærer i timen er ellers meget underholdende. Han er amerikansk, men snakker norsk, så jeg kan heldigvis snakke med ham på dansk. Det meget sjovt. Han går rigtig meget op i at sørge for alle har forstået hvad han siger, og spurgte adskillige gange til, om jeg nu også kunne følge med, det var jo svært det vi havde om (vi havde om den Kolde Krig og at Tyskland var delt op i øst og vest, hvilket er en naturlig selvfølge for mig). Min matematiklærer tror også jeg er lettere fatsvag, hun har i hvert fald sat mig på det tunge hold. Det ikke fordi jeg har problemer med matematikken, vi  taler 9+25-matematik! Mit største problem ligger på ordforrådet, for jeg aner simpelthen ikke hvad plus, minus, gange og divider hedder på engelsk - for ikke at nævne eksponentiel vækst og diverse andre advancerede begreber! I næste uge vil Emma og jeg forsøge at få nogle flere timer, skole til halv 1 virker lidt for nemt. Jeg kunne blandt andet godt tænke mig at få fransk og fysik.
På hjemmefronten sker der også meget. I dag har vi fået besøg af B&B (mormor & morfar), og i morgen flytter vi ind i den nye lejlighed oppe på 119th street. Den er væsentlig større end her hvor vi bor nu, men ligger lidt længere væk fra vores high school. Det bliver nu dejligt med noget mere plads! B&B skal være her for resten af ugen, og på lørdag tager vi så afsted til Florida og Disneyland. Ojh, det bliver godt! Efter Disneyland kommer far + kæresten & diverse bonussøskende på besøg, og sådan kunne jeg jo blive ved i en evig. Fra nu af og den næste månede kommer der til at ske en hel del! Jeg glæder mig, men synes nu det vildt at vi allerede har boet herovre en måned. Det føles slet ikke sådan!

onsdag den 27. april 2011

Skole på den amerikanske måde!

Der er egentlig utrolig meget at sige, men jeg ved alligevel ikke helt hvor jeg skal starte. Alle var meget flinke og venlige, og ikke mindst nysgerrige. Det er på en måde slet ikke som på film, og alligevel så utrolig meget som på film. Klikkerne eksisterer rigtigt nok, men det virker ikke som om de hader hinanden så indædt. Jeg vil nu alligevel påstå, at de er mere delt op end på et alment, dansk gymnasium. Der var heldigvis ingen problemer med at finde et sted i kantinen, både Emma og jeg blev adskillige gange fortalt, at vi bare kunne sidde hos diverse mennesker vi nu mødte i klasserne eller på gangen. Man mødte generelt megen åbenhed og gæstfrihed, og så hjalp det vidst også lidt at være blond - de fleste var i hvert fald vildt begejstrede! En af de ting jeg har lagt specielt mærke til i dag, er niveauet og formen. Niveauet er lavt, ret lavt faktisk. Min engelsktime bestod nærmest af cooperative learning, bare en anelse mere ustruktureret - dvs. læreren gik rundt og snakkede med eleverne, der selv sad og snakkede. Og ikke nødvendigvis om skolearbejde! Alt i alt har jeg nok lavet noget i én ud af fem timer i dag. Resten af timerne er gået med snak, snak og et lille foredrag - eller skulle man sige prædiken - om hvor usundt rygning og alkohol er. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på sagen at jeg for det første går en klasse under mit normale niveau, og for det andet er blevet sat på de letteste hold - hvor alle de tunge naturligvis også går.  Oven i det har både Emma og jeg kun timer til halv 1, så udfordring bliver der ikke meget af. Lidt heldigt for mig, da jeg også har skolen derhjemme at passe (og den kunne bestemt godt trænge til noget pleje efterhånden!)
Jeg ville meget gerne sige mere, men har hverken tid eller overskud lige nu. Sengen kalder, der venter jo en ny skoledag igen i morgen. Der kommer forhåbentlig også et lidt længere indlæg, og flere småfilosofiske tanker om skolen, end bare førstehåndsindtryk - selvom de nu også kan sige meget i sig selv!

tirsdag den 26. april 2011

Long Island

Titlen beskriver meget godt hvor vi har været i dag. Vi tog toget kl. lidt i 10 for at komme ud til Long Island, som ligger... Ja, jeg har absolut ingen anelse! Det gik aldrig rigtigt op for mig, alt udenfor Manhattan er forvirrende - lyder næsten som en rigtig New Yorker? Et venligt ægtepar vi mødte i søndags havde været så gæstfrie at invitere os på en guidet tur rundt i området omkring deres hus, samt middag og desert bestående af ægte amerikansk burger og is med jordbær. Det var et fint og hyggeligt sted, utrolig fredeligt og roligt sammenlignet med her hvor vi bor. Byerne vi kørte rundt i var typisk amerikanske; brede veje, store huse, store biler og pyntede forhaver. Virkelig som man ser det på film. Vi var også et smut forbi stranden, men det blæste helt vildt, så vi var ikke i. Vandet var desuden hundekoldt, så det lagde ligesom ikke rigtig op til en dukkert (selvom man skulle tro vi er hærdede til den slags, når vi nu bruger de fleste ferier på vestkysten). De var et utrolig flinkt par, og det var interessant at snakke med nogle danskere der havde boet her i så mange (35) år og få deres synsvinkel på det hele. Til trods for vi nu var enige om en stor del :) Jeg ville utrolig gerne fortælle mere om alt sammen, men jeg føler mig nødsaget til at gå i seng :o Man skal jo op og i skole i morgen. Såfremt I ønsker detaljer har jeg træffetid på skype i morgen mellem 4.30 og 6 pm Eastern Time.

mandag den 25. april 2011

Ferdinands død

Lektier, lektier, lektier. Jeg burde have lavet dem, men det bare så meget sværere end jeg havde regnet med! Som I nok kan fornemme er dagen i dag endnu en gang blevet brugt på lektier. Har da også fået lavet en rimelig andel, nok til jeg ikke fik dårlig samvittighed over at tage en tur i Central Park i eftermiddags. Det var en dejlig tur, vejret har været helt fantastisk og det skulle blive endnu bedre i morgen. Efter aftensmaden tog vi ned i Best Buy for at kigge på en computer. Min gamle computer, også kaldet Ferdinand, døde desværre her i forgårs. Computere herovre er heldigvis dejligt billige, men det nu stadig lidt ærgerligt at skulle ud og investere i en ny, når mine penge egentlig var tiltænkt shopping. Ferdinands død er derfor også skyld i, at der desværre ikke kommer en opdatering på det visuelle område foreløbigt, da vi har glemt et kabel til at overføre billeder fra kameraet med. Ferdinand havde sådan en smart lille indgang til memory-kortet, så uden ham er vi lidt på røven.
Vi købte lidt is med hjem og nød resten af aftenen med noget tv. Det er sådan rundt regnet hvad vi har brugt dagen på :) I morgen skal vi til Long Island for at besøge de danskere, vi kom i kontakt med til påskefrokosten. Det skal nok blive godt, selvom vi skal ufatteligt tidligt op for at komme helt derud!

søndag den 24. april 2011

Påskefrokost med dansk å!

Så blev det påske og alt det fis. Selvom det ikke er noget de umiddelbart fejrer herovre, sådan som vi har kunnet se, så lukkede butikkerne trods alt tidligt. Allerede 5 pm, for Trader Joe's vedkommende. Det var for os også ligegyldigt, for vi har brugt dagen i Brooklyn på ægte dansk gudstjeneste og rigtig påskefrokost! Noget jeg personligt selv har set ret meget frem til. Gudstjeneste var som vi kender dem hjemme fra; en anelse kedelig med en masse sang og en masse velsignelse. Prædiken var, som ellers er min fortrukne favorit når det kommer til gudstjenester, heller ikke noget videre specielt, men vi kom levende og, forhåbentligt, frelste igennem. Så blev det tid til den lækre frokost, og på bordet kom både flødekartofler, sild og skinke. Og så selvfølgelig rugbrød! Masser dejlig rugbrød. Det hele blev sluttet af med en gang god, gammeldaws æblekage med makron-crunch og flødeskum. Som prikken over i'et var der en, ganske beskeden, dansk slikbutik der solgte ud af diverse danske varer. Det hele var meget lækkert og vi fik mødt nogle interessante og venlige mennesker. Dem vi sad til bords med havde boet her i henholdsvis 8, 10 og 35 år, så vi virkede ganske uerfarne i sammenligning. Vi tog rimelig godt ved lære og blev allerede på tirsdag inviteret ud til et ældre ægtepar fra Long Island, til en gang sightseeing. Jeg glæder mig til at komme væk fra byen.
På hjemvejen skete der endnu engang noget spøjst. Vi har det åbenbart med at rende ind i yderst mærkelige, og heldige, situationer herovre. Således er det lykkedes os at møde vores nuværende udlejer ganske tilfældigt en dag da vi var på Wall Street samt vores kommende udlejer i går på metrostationen. Taget i betragtningen af, at der bor 8 millioner mennesker i New York, så er det da meget godt klaret at netop de to eneste mennesker som vi kender præsterer vi at møde. Men ikke desto mindre lykkedes det så igen i dag. Vi skulle med metroen til 5th avenue for at se påskeparaden der hvert år bliver opført. Ind i metroen steg en forvirret kineser, der gik direkte over til os for at høre om metroen stoppede på 57th street. Hvorfor hun lige valgte os har jeg ingen ide om, vi ligner udprægede turister og snakker ikke engelsk indbyrdes. Men ikke desto mindre var det hvad der skete, og efter lidt snakken frem og tilbage med diverse andre passagere fandt vi ud af hende her kineseren også var på vej hen for at se paraden. Vi tilbød hende derfor at hun kan følges med os. Da vi har gået lidt i tavshed spørger jeg hende helt tilfældigt om hun er på besøg her i byen, og hun svarer at hun er visiting scholar på Teachers College på Columbia. Jer, der kender min mor, vil vide at det er nøjagtig det samme vi er herovre for! Igen er det altså lykkedes os, ud af 8 millioner mennesker, at finde lige netop den ene kineser der også er visiting scholar på Columbia - og så oven i købet på Teachers College! Det gav selvfølgelig anledning til en masse snak mellem mor og hende, hvor mor blandt andet fik at vide, at de ser utrolig meget op til det danske skolesystem i Kina. Det jo kun positivt. Hun fik også fortalt hvor fantastisk det måtte være at have tre piger, og Emma og jeg måtte igen forklare at vi altså ikke er tvillinger - hvilket kineseren havde utrolig svært ved at forstå! Hun spurgte op til flere gange om vi nu også var sikre på vi ikke var tvillinger. Det jo sådan noget man nemt går og kommer i tvivl om! Verdensfjern som hun var lykkedes det hende at blive væk fra os i myldret omkring paraden, så vi håber lidt på hun selv har fundet ud af at komme hjem.
Alt i alt kan man sige vi har fået mødt en masse nye mennesker i dag. Mor har måttet punge ud med visitkort hele tre gange, hvilket jo kan tyde på vi så småt begynder at skabe os et netværk herovre. Det skal nok blive sjovt at se hvad fremtiden bringer af den slags.

lørdag den 23. april 2011

Hjemmedag

Dagen i dag stod i afslapningens tegn. Vi havde besluttet at vi ville blive hjemme for at slappe af, lave lektier, arbejde, rydde op og ordne hvad vi ellers havde af huslige hængepartier. Jeg havde oprindeligt sat tid af til at lave to afleveringer til skolen, men det blev ligesom aldrig rigtig til noget - overspringshandlinger burde være den 8. dødssynd! Kl. 3 kom vores udlejer for at vise lejligheden ud til nogle nye lejere, så vi måtte ud af klappen og besluttede os for at gå i biografen. And what à experience! Med et medlemskab til kun 12 dollars fik vi gratis opgraderet vores popcorn til en stor. Okay, fedt nok. Men det var ikke slut her! Efter filmen kunne vi således gå ned og få en gratis refill af både popcorn og sodavand. Vanviddet havde ingen ende! En lille cola, som vi alle måtte "nøjes" med bestod af intet mindre end 32 oz - svarende til godt en liter! EN LITER SODAVAND! Og det var en small! Vi var rystede og blev hurtigt enige om det da godt kunne betale sig at gå i biografen herovre. Gratis opgradering og refill på popcorn og sodavand samt ekstreme mængder af sodavand i et bæger. Amerikanere er tossede.
Efter filmen var klokken gået hen og blevet mange, men det skulle ikke forhindre os i at tage op på Columbias campus for at finde påskeæg! En god, gammel Rømø-tradition som selvfølgelig ikke skulle brydes på grund af et par kilometers afstand til Rømø. Vi formåede at gøre det uden at vække stor opsigt, så man kan vel sige det lykkedes helt fint. Bagefter gik turen hjem til en gang aftensmad og Bingo Banko med 6 timers forsinkelse og egne spilleplader. Man har jo kun den sjov man selv laver. I morgen skal vi til ægte dansk påskefrokost i Sømandskirken i New York. Tør godt love for jeg glæder mig!

That's the way..

Starter endnu engang med at undskylde for den manglende blog i går. Egentlig udrettede vi ikke noget der var værd at skrive hjem om. Det eneste vi lavede var at rende fra Herodes til Pilatus for at blive stukket ned med nåle. Vi startede med at tage til en health-klinik for at høre nærmere om vaccinationerne der kræves for at starte i skole. Her fik vi et ægte amerikansk vaccinationskort og et shot hepatitis-vaccine gratis samt besked på at besøge 3. sal for en gratis tuberkulose-prøve. Hér gik det galt! 3. sal var ved at pakke sammen fordi hele bygningen skulle renoveres, og havde derfor ikke tid til at lave en prøve. Vi fik stukket nogle papirer i hånden, og fik så til opgave selv at finde et sted, der kunne give os prøven indenfor de næste par dage; det viste sig at være lettere sagt end gjort! Efter at have kontaktet to hospitaler per telefon måtte vi opgivet håbet om at gå dén vej. Så vi begav os over på den modsatte side af Manhattan for at opsøge et hospital ansigt til ansigt! Endnu en gang fik amerikanerne bevist hvorfor det danske system bare ér bedre. Vi blev smidt rundt fra informationsbord til informationsbord for til sidst at finde ud af de slet ikke havde tid til at tage to enkelte, hurtige prøver før midt i maj! Det kunne vi ikke vente på, så vi ringede op til gode gamle Dr. Melrose (eller Dr. Rargo, som vi nu kalder ham), som vi havde besøgt i forbindelse med min tandpine, og fik en tid senere samme dag. Vi tog derop, efter en lille tur ind omkring Columbia og 2 timers venten med Ben & Jerry, fik stukket en nål i armen og tog hjem igen. Hurtigt, enkelt og ja, næsten, smertefrit. Resten af dagen gik med is, afslapning og jamren fordi både Emma og jeg følte vi var blevet godt gennemstukket.


I DAG har vi været i Greenwhich Village, der bl.a. er kendt for at være stedet hvor bygningen fra Friends samt Carries hjem i Sex And The City ligger. Vi så selvfølgelig begge dele, og fik taget rigeligt med billeder. De skulle alle gerne være at finde her fra i morgen af. Jeg vedhæfter en smagsprøve til dem der bare ikke kan vente. Under vores leden efter diverse film-bygninger så vi mange sjove ting. Det skal siges, at Greenwhich Village i sig selv er et rigtig dejligt sted, der er meget hyggeligt med træer, parker og lave huse. Men oven i det fandt vi både en spåkone-gesjæft, hvor man kunne blive spået, håndaflæst eller få lavet et horoskop for en sum penge og, det jeg personligt synes var fedest, en svensk slikbutik! Med god og ægte skandinavisk "godis" :D Vi var lykkelige, slik og søde sager er virkelig ikke noget de har forstand på herovre! Godt nok var det forholdsvis dyrt, men vi skulle alligevel have et lille pund med hjem til fredagslikken -aaaah, næsten lige før man er hjemme igen. Mentalt, i hvert fald. Vi fandt den efterfølgende på facebook, Sockerbit sweet & swedish, så vil lige opfordre alle til at støtte dem, konkurrencen herovre er hård og fortjenesten på importeret slik lille! Og vi ønsker fortsat at være forsynet med velkendt slik :D
Det var alt for i dag, hav det godt til vi ses igen i morgen - det lover jeg! Ikke flere forsømte blogge i denne omgang..

Carries hjem, mit billede (til dem der skulle være voldsomt meget i tvivl)














Friends - igen mit billede.

onsdag den 20. april 2011

Kedsomhed

Det har været en forholdsvis rolig dag i dag. Vågnede omkring kl. halv 1, stod op og lagde egentlig op til at lave nogle lektier. Skal aflevere alle mine afleveringer hjemme, og da vi har to for til efter ferien var der intet andet for end at gå i gang. Der gik dog ikke ret længe før jeg måtte stoppe, det er sværere end forventet at følge med uden undervisning. Bliver nu nødt til at kigge nærmere på det en af de kommende dage... Mor og Emma tog ud for at se nogle ting og Emma var hjemme igen ved en 4-tiden. Mor skulle til noget forelæsning på Columbia til kl. 6, så vi var alene hjemme. Efter en dejlig is på Coldstone kom mor hjem, vi tullede ned på Columbus Circle for at finde noget at spise og det var rundt regnet den dag. I morgen skal vi vaccineres :( Det glæder jeg mig ikke til!

Tvillinger på Times Square

Så fik vi endelig taget os sammen til at besøge socialkontoret. Vi stod, efter mine standarder, tidligt op for at tage ned til Times Square og prøve lykken med vores social security-number igen. Det gik hverken værre eller bedre, end at det kun var mor der endte med at få et. Emma og jeg måtte tage hjem med uforrettet sag. Man kan tilsyneladende ikke få et sådant nummer når man er her med at J2-visa, det havde de bare ikke gidet fortælle os på det andet socialkontor. Tingene herovre trænger virkelig til en gang effektivisering! Noget der frustrerer os gang på gang, er den mangel på selvstændighed man virkelig ser alle steder. Hver gang tingene ikke foregår præcis efter bogen som man har lært det, så stopper de op og går fuldstændig i baglås - og det gælder ALLE! Dét var så den kritik af amerikanerne for denne gang. Èn ting jeg godt kan li (man skal jo altid nævne noget positivt, når man har givet kritik) er deres billige Ben & Jerry's - dem er jeg stadig glad for <3 Har fundet et sted med stort udvalg, så de kan godt regne med mig som fast kunde! En anden sjov ting jeg også er meget glad for - eller måske nærmere forundret over - er, at Emma (min ældste søster, til dem der skulle være i tvivl) og jeg er blevet kaldt for tvillinger op til flere gange. Jeg ved ikke hvad de ser, jeg synes langt fra vi ligner hinanden, men i deres øjne er vi åbenbart ens. Så ens, at vi en gang var ude for en dørmand der nærmest nægtede at tro på der var to års forskel :o
Nåh, men nok med al den smalltalk. Efter et forgæves besøg på socialkontor fik vi shoppet lidt og fandt en ordentlig, ORDENTLIG (intern joke) Toys'r'us-butik. Ikke nok med, at den bestod af tre etager, der var også et helt pariserhjul, på størrelse med det i Tivoli, midt inde i butikken! For ikke at nævne et Barbie-hus i menneskestørrelse og en kæmpe, næsten levende, dinosaur samt flere seværdigheder fra NYC bygget i LEGO! Amerikanere har en syg trang efter at være overdimensioneret. På vejen hjem derfra skete endnu en andrenalin-kickende ting; netop som vi ankom til perronen gled metroen ind, mig og Emma hoppede ind, men pludselig lukkede dørene! Der stod Emma og jeg, alene, med mor på den anden side af de lukkede døre. Hastigt trillede vi ud fra perronen og så vores mor blive mindre og mindre i horisonten. Som de gode og velopdragne piger vi er fulgte vi naturligvis proceduren for den slags, som vi havde planlagt og gentaget så vi kunne den i søvne de første par dage vi var her; vi stod af på næste station og ventede pænt på det næste tog kom, hvori mor var med. Vi sprang derefter på og kørte hjem - problem solved.  Det satte dog alligevel tanker i gang, og vi lagde straks en plan for hvordan vi fremover tager metroen så alle kommer med det samme tog.
Efter dén lille hændelse tog vi hjem, smuttede i fitness, spiste lækker, dansk mad og bestilte Disneyland-tur! Jeg glæder mig til påsken er overstået, for vi går gode tider i møde: skolestart, besøg fra Rømø, Disneyland, besøg fra Århus, besøg fra Kirke Hyllinge/Søborg og til sidst besøg fra Lemvig. Kunne livet være bedre? :)

tirsdag den 19. april 2011

Elevator-eventyr

I dag var dagen hvor jeg røg op på 37. etage! Det måtte ske på et tidspunkt, det var jo kun et spørgsmål om tid før det gik galt. Vi stod og skulle ud af døren for at bevæge os ned og se New York Public Library og Grand Central samt en tur i Kmart. Som sædvanligt er familien uendelig langsom når vi skal nogen vegne, så i et flabet øjeblik, mens de andre stod og tog sko på, smuttede jeg ind i elevatoren for at køre ned i lobbyen. Det var åbenbart bare ikke hvad elevatoren havde i tankerne! Vi (elevatoren og jeg) begyndte turen op ad i rimelig fart, og da vi rundede de 23 var jeg parat til at sætte mig ned med hovedet mellem benene. Tanken om at ryge op på en af de øverste etager var skrækindjagende, for det blæste forholdsvis meget udenfor så bygningen svajede - hvilket resulterede i, at elevatoren rystede og gyngede helt vildt! Da vi nåede 30 var det slet ikke sjovt mere - jeg fik det seriøst dårligt og var lidt nervøs for jeg endte i Penthouselejligheden. Heldigvis stoppede den "allerede" ved 37 (ud af 43 etager) og et gammelt ægtepar steg på, hvorefter vi kørte ned igen i ro og mag. Sådan startede min dag med et ordentlig adrenalin-kick!

Hvad vi ellers har brugt dagen på:
- Et besøg på New York Public Library, hvor noget af Ghostbusters blandt andet er blevet optaget. Et fint, gammelt sted med en masse bøger - sjovt nok. Vi fandt dog også op til flere film om H.C. Andersen i børneafdelingen, men fik desværre ikke lov til at låne noget fordi vi ikke har en bruger endnu.  Vi svor højt og helligt at komme igen.
- En tur gennem Grand Central Station. Igen et fint, gammelt sted med en masse toge - (jeg føler virkelig mine beskrivelser rammer noget i dag!) Københavns hovedbanegård blegner lidt i sammenligning her, det sq en ommer Danmark!
- En gåtur gennem en lille, hyggelig indendørs have. Mor havde helt tilfældigt fundet den sidste gang hun var i New York. Ikke et særlig turistet sted, hvilket lige netop gør det dejlig afslappet. Tanken om at 2nd avenue lå lige ude på den anden side af glasruderne var ikke til at begribe, for den ro der herskede mindede mest af alt om <indsæt roligt og idyllisk sted efter egne præferencer her>.
- En længe ventet tur til Kmart. Kmart er en mærkelig form for dagligvarebutik, der ikke har dagligvarer. Anyways, grunden til vi så absolut skulle derind, var fordi vi sidste gang havde fundet rigtig meget sødt tøj til en billig penge. Alle Kmarts er dog ikke ens, og tror alle vi følte os en anelse skuffede da vi gik ud derfra med en pose slik og to løbetrøjer.
Den lille rest af dag der var tilbage da vi kom hjem blev brugt på spil og film, og nu går turen snart til drømmeland. I morgen skal vi tidligt op og på socialkontoret - det orkede vi ikke lige i dag fordi vejret var nogenlunde.

mandag den 18. april 2011

Den danske sjæl blomstrer!

Det har været ok vejr i dag, så vi besluttede os for at tage en tur i Central Park. Vi bor nærmest lige ved siden af og kan egentlig gå derned dagligt - hvilket vi også gør, næsten. Det er man nødt til, når man bor i lejlighed! Men i dag fik vi os endelig taget sammen til at se den statue der er H.C. Andersen. Den er ret flot og står rigtig godt placeret, faktisk nærmest den næst-bedste placering i hele parken. For ikke at glemme der var dejlig vindstille! Så vi følte os lidt stolte :D Der kom også flere danskere mens vi sad der, men han vakte også interesse hos amerikanere, østeuropæere og flere andre. Igen, lidt stolt føler man sig altså. Det er meget nemmere at blive stolt over Danmark når man er udenlandsdansker -så bliver alt der bare minder om hvad vi kender hjemmefra pludselig tilbedt. Statuen er blevet rejst til minde om de børn, der mistede deres forældre under 9/11, så vidt vi kunne forstå. Det er nok en del af forklaring på den gode placering og popularitet. Efter en dejlig gåtur gik vi hjem og smed os på sofaen (eller det vi har der minder om en sofa), jeg smuttede ned og fik trænet og her i aftes var vi så på Times Square for at se det hele i mørke. Eller, mørke er måske så meget sagt, hele pladsen er oplyst af alle de lysende reklamer, så det nærmest ser ud som om der er dagslys. Det var flot og meget stemningsfuldt, selvfølgelig proppet med mennesker fordi det er påske og ikke mindst fordi det er Times Square. Vi var inde og vende omkring Disney-butikken igen - årh, den er nu meget hyggelig! I morgen står den på socialkontor. Vi skal ind og have et social security-number der gælder for resten af livet. Det synes mor virkede som en god ting at stå 5 timer i kø for! 

H.C. Andersen læser den grimme ælling. Hyggeligt!
                                  Times Square er et fint sted. Især i mørke!
















Nu er det også muligt at følge os visuelt! Alle vores billeder bliver samlet i albummet her. Vi regner med det bliver opdateret løbende, så bogmærk hvis I føler for det! :D

søndag den 17. april 2011

American Museum of Natural History

Dagens blog bliver mere eller mindre kortfattet grundet tidspres og en plagende hovedpine. I dag har vi tilbragt dagen på American Museum of Natural History (naturhistorisk museum), sammen med rundt regnet 200.000 andre. Vi var som sædvanlig ikke de eneste der havde fået den fantastiske idé at tage på museum i regnvejr, første lørdag i påske, men det kommer vel næppe bag på nogle. Trods den store menneskemængde er det et ret fantastisk museum, indeholdende alt om naturhistorie og lidt til. Vi fandt utrolig mange spændende udstillinger og fik lært en masse. Især udstillingerne om jorden, universet og jordens tilblivelse var supergode, specielt når man står og (måske) skal op til en fysikeksamen! Vi nåede desværre langt fra alle udstillinger, der var simpelthen for crowded og for meget at se på. Heldigvis købte vi et årskort derind til, så vi kan bare komme igen en anden gang - yay. Efter at have gået vores såler godt tynde vendte vi ind forbi et bageri/café/restaurant, hvor vi havde spottet nogle utrolig lækkertudseende kage. Dem bragte vi med hjem til dessert. Hovedret bestod, til en forandring, af take away. Vi brugte i hvert fald en time på at finde ud af hvad vi ville have at spise på grubhub, den amerikanske form for just-eat, bestilte og fandt ud af der var en times ventetid. Igen, første lørdag i påsken er bare en utrolig befolket dag på alle mulige måder. Det er første gang vi har bestilt mad hjem, så vi var alle sådan lidt spændte på hvordan det egentlig fungerede når man bor i et lejlighedskompleks med dørmand. Vi fandt ud af, at de giver endnu en ekstra service; dørmanden ringede simpelthen og sagde, at nu var vores mad på vej op. Et par minutter efter ringede det på døren, og pizzamanden fik sine penge og sine drikkepenge og alt det hyr man nu skal betale herovre. I alt måtte vi slippe 32 $ for 3 stykker pizza, en bagt kartoffel, en burger + french fries, salat, tomat og ketchup. Omregnet til danske ca. 165 kr. Rimelig pris for udbringning og det hele. Da vi så endelig fik sat tænderne i kagen, opdagede vi til vores skræk, at det bare ikke var så skide god kage alligevel. Skuffelse, men det kunne vi have sagt os selv. Ingen kan lave kage som danskerne! <3

P.S. Det blæser meget, og vores bygning giver sig. Det er KLAMT! Godt vi kun bor på 8. etage, så vi ikke kan mærke den svajer. :s

fredag den 15. april 2011

Afslapning vol. II

Har tilbragt endnu en dag hjemme med at sove længe, se tv og spise. Rundt regnet. Vi har dog også lavet mere fornuftige ting i dag, fx. er hele hytten blevet ryddet op, dvs. alt vores lort er blevet smidt ind i de dejligt store skabe, og gjort rent i anledningen af besøg fra udlejer. Han skulle komme og vise en rundt der gerne ville leje lejligheden efter os. Det skete dog aldrig, så det var lidt spild. Hvis rengøring nogensinde kan være det :D Ellers har vi lavet ingenting. Johanne har været i skole og har i dag færdiggjort en engelsk-test der skulle vise, hvorvidt hun skulle have ekstraundervisning i engelsk. Hun scorede 89 ud af 96 point, utrolig flot og langt over påkrævet niveau for ekstraundervisning. Så det slipper hun heldigvis for. Emma og jeg har fået besked om at stille på vores skole d. 27. kl. 8. Så vi starter også snart! Jeg ved allerede nu, at skoletimerne kommer til at byde på historie, matematik og 2x gymnastik (fordi båtnakken der skulle placere os på holdene var i tvivl om mit niveau i fysik. Hende er jeg allerede ikke særlig glad for -.-), for ikke at glemme ekstraundervisning i U.S. History. Det har vi jo selvfølgelig ikke haft i Danmark, så der mente hun jeg ville være håbløst bagud - no shit Sherlock. Muligvis også ekstraundervisning i matematik, afhængigt af hvor godt jeg følger med. Emma skal have noget nær det samme, bortset fra ekstraundervisning, da hun starter på begynderniveau automatisk. Snyd! Jeg håber voldsomt på at snyde mig fra idræt og til fysik i stedet. Dog er mig og fysik ikke gode venner, men trods alt bedre end mig og idræt!

torsdag den 14. april 2011

En Blandet Dag

Kl. 9 i morges indfandt vi os på H.S.E.S' kontor, til et hurtigt møde med hvad vi troede ville være inspektøren. Kl. 11, efter en tvillingedåb i Danmark, 6 timer forud for vores tid, transmitteret over DRs nyhedsservice på mobilen, dukker en meget latino-agtig dame med kraftig spansk accent op og beder os vente bare et par minutter længere. Først her, lidt over 11, efter over to timers venten bliver vi ført ind i et andet lokale, hvilket vi først forlader ca. 2 timer efter, for at få lagt skema. De to  timer vi befandt os i lokalet brugte vi sammenregnet en halv time på at forklare hvorfor de har sendt mig i 10. frem for 11. (Der var ikke plads i 11., så enkelt er det faktisk), en halv time på at forklare, at vi har flere forskellige former for matematik, når vi har matematik i Danmark, samt at man ikke kommer ind på den gymnasieelle linje man scorer højst karakterer på, men den man har lyst til, en halv time på at forklare hvorfor Emma skal i 9. frem for 8. - og hvorfor hun ikke har et officielt afgangsbevis som jeg, og til slut en halv time på at forklare at vores vaccinationskort er scannet ind. Efter 2 stride timer går det op for den stakkels dame, at vi kun skal gå i skole de næste 6 uger - og altså ikke det næste 3-4 år som hun troede. Alt i alt må vi konkludere, at formiddagen har været en anelse spildt og at latino-damer med svær spansk accent er dybt forvirrede, men tager deres arbejde meget seriøst!
Eftermiddagen, derimod, har været en del mere behagelig. Vi hentede Johanne og tog os en is på hjemvejen - en ret dårlig vane vi VIRKELIG snart må kvitte! Ellers ender jeg med at tage seriøst på mens vi er herovre. Efter at have smidt Johanne er hjemme tog vi en tur gennem Central Park. Temperaturen var vel næsten oppe at runde de 70 fahrenheit, så vejret var dejligt og vi bed mærke i træerne så småt er ved at springe ud herovre. Så bliver man så glad inden i, jeg trænger godt nok til sommer :) Central Park er et helt fantastisk sted, især nu hvor de har åbnet for græsplænen så græsset gerne må betrædes! Det er et dejligt pusterum i den her vildt store by, hvilket man virkelig har brug for ind i mellem. Specielt når man er vant til at bo i et parcelhus med have, og pludselig er klemt sammen i en 1-værelses lejlighed! Også er det altid bemærkelsesværdigt hvor mange forskellige mennesker man ser i Central Park. Der er virkelig alle typer! Heldigvis kigger ingen mærkeligt efter nogle, alle har ligesom ret til at være der. Medmindre man løber den forkerte vej rundt om søen, selvfølgelig! Så det gør man ikke. På hjemvejen smuttede ind omkring et nyopdaget supermarked, og besluttede os for hvor vi ville spise henne i dag. Igen, hvis det fortsætter sådan her er der ikke noget at sige til, at amerikanere er fede! Men det er virkelig meget mere tiltalende at spise ude, råvarerne man kan købe i supermarkedet er af lav kvalitet og køkkenet i lejligheden er virkelig ikke lavet til at lave mad i! Selvom man skulle tro, at det var hvad køkkener var til for. Selv herovre.
For at gå tilbage til skolen, så starter Emma og jeg først efter påskeferien, da de har terminsprøver derovre pt. Og det gider vi ikke deltage i, medmindre vi bliver tvunget! Vi glæder os efterhånden rigtig meget til at komme i gang igen, det er utrolig kedeligt at gå hjemme. Lediggang er roden til alt ondt, som min morfar siger.

onsdag den 13. april 2011

Victory!

Endelig lykkedes det! Emma og jeg er blevet optaget på en skole! Vi blev ringet op af ham der behandler vores sag oppe på skolekontoret i formiddags, og han bad os komme op og skriver under på nogle papirer. Da mor spurgte hvilken skole vi var kommet ind på sagde han bare "the school", og vi var derfor lidt bekymrede for det var en, for os, ukendt, skod skole oppe i Harlem. Vi tog derfor derop straks, spændte på hvad de havde til os. Vi ankom til skolekontoret og på vej op med elevatoren mødte vi en der sidder i samme kontor som Mr. Richardson, vores sagsbehandler. Selvom hun intet havde med os at gøre kunne hun sagtens genkende os, og hun smilte stort da vi sagde, at vi skulle skrive under på nogle skolepapirer. Det viste sig så, at vi ikke bare var kommet ind på en skole, men oven i købet en skole langt over de forventninger vi efterhånden havde fået. Som en bonus oven i ligger den kun 9 blokke fra hvor vi bor nu, det er ca. 10-15 min. gang. Endnu bedre end forventet! Den har en blandet etnicitet og en beståelsesrate på 81 % - ret godt, taget i betragtningen af, at det er en offentlig skole. Allerede i morgen tidlig kl. 9 skal vi møde dernede, dog ikke for at starte, men højst sandsynlig bare for at snakke med inspektøren. Vi var enormt lettede da vi gik fra skolekontoret af, og kan virkelig kun takke Mr. Richardson og alle de andre der har gjort en stor indsats for, at det kunne lykkedes! Hele kontoret ser ud til at have været involveret i vores sag, og vi går nu under navnet "the Bush-family" deroppe - de kan ikke udtale Buch. Vi er blevet enige om vi nok må være dem et eller andet skyldig. Noget dansk, uden tvivl :) Resten af dagen har budt på afslapning, glæde og lettelse over det endelig er gået op med vores skoleproblem. Efter at have hentet Johanne nød vi en lækker, lækker yoghurt-is, og her til aften har vi været i fitness for at rette op på skaderne. Jeg er stadig i fitness hver anden dag, er lidt stolt :D
P.s. Hvis nogle skulle være interesserede i at kigge nærmere på den skole vi er kommet ind på smider jeg et link her.

Forsinkelser og regnvejr

Vil lægge ud med at beklage en forsinkelse her på bloggen. Jeg burde have udgivet et indlæg i går, men det smuttede lige i forbifarten, det er jeg ked af! Jeg må være jer et indlæg skyldig :D
Egentlig er der ikke meget at sige om i går. Vi fik besked fra skolen vi var nede og besøge mandag, desværre dårligt nyt; vi var gode nok til at komme ind, men først til skolestart i september - great! Har min tvivl om de egentlig havde fattet hvorfor vi var der. Resten af dagen gik rundt regnet med intet! Jeg selv stod først op ved en 1-tiden, så der var ikke meget dag for mit vedkommende. Ellers fik vi spillet nogle spil og set noget tv, lige indtil nogle (vi nævner ingen navne, Emma!) fik trykket på en knap på fjernbetjeningen så tv'et gik i stykker. Nu kan vi kun se myrekrig :o Sommeren, som jeg omtalte i sidste indlæg, har desværre valgt at trække sig tilbage for resten af ugen sådan som det ser ud nu. Så vi har bare regn, regn og atter regn! I går aftes dog krydret med lidt tordenvejr, der blev ved til langt ud på natten. Global opvarmning mig i røven, vi er midt i april måned og vejret er stadig lort -.-

mandag den 11. april 2011

Sol, sommer & snørrebånd

Og så kom sommeren! Vi har i dag haft intet mindre end 30 skønne grader celsius, skinnende sol og let sommerbrise. Dagen startede dog lidt skyet, men før jeg begynder at lyde som en hel vejrudsendelse må jeg hellere fortælle hvad vi egentlig har spenderet dagen på. I morges var vi til møde på den skole vi håber på at komme ind på. Mødet gik udmærket, det var dog helt utrolig svært at læse på viceinspektøren om vi havde nogen realistisk chance. Hun svingede mellem at lyde helt utrolig positiv og derefter helt utrolig negativ. Nu må vi se hvad udfaldet bliver, vi skulle meget gerne få svar i løbet af en af de næste par dage. Johanne måtte desværre blive hjemme fra skolen pga. noget sygdom, hun er forhåbentlig på benene igen i morgen og kan tage i skole.Ellers har resten af dagen foregået forholdsvis afslappende.  Ved 1-tiden tog vi således, uden Johanne, op til den lejlighed vi skal bo i de to sidste måneder. Den ligger et par stop (med metroen) fra der hvor vi bor nu, i et helt fantastisk område oppe omkring Columbia Universitet (hvor min mor skal arbejde, til dem der skulle være i tvivl). Lejligheden selv afspejler området ganske fint. Den er dejlig stor, lys og møbleret! Lige pt. lever vi lidt sparsomt på møbelfronten, vi har således hverken en ordentlig seng til mig og Emma eller en rigtig sofa. Det var derfor meget glædeligt at opdage vi kun skal bo sådan 20 dage endnu.  Som en lille bonus oven i er der i den nye lejlighed så mange værelser, at det er muligt for os at få et hver. Og så er ens lykke jo gjort! Man forstår at sætte pris på meget når man har boet 4 personer i en etværelseslejlighed uden møbler! På vejen hjem fra lejligheden af vendte vi en tur ind omkring Columbias campus, da der foregik et eller andet - det er stadig ikke lykkedes os at regne ud hvad. Da vi krydser over en plads oplever jeg nok noget af det mærkeligste jeg nogensinde har oplevet; en kineser kommer gående hen mod os mens han siger "Sara! Sara!" Jeg reagerer, det er trods alt hvad jeg har til vane for at gøre når mit navn bliver nævnt, og vi stopper op og kigger undrende på ham. Han påstår at have set mig i Columbias eget blad, hvilket lyder aldeles spøjst da jeg ikke engang er gammel nok til at gå på universitet, og prøver derefter at stikke os en folder om en religion i hånden. Vi takker pænt nej og går videre, stadig lidt forundrede over hvor han kendte mit navn fra. Det er nok et mysterie vi aldrig får løst.
Da vi kom hjem fra Columbia af satte vi os ned på den lokale terrasse. Ingen i bygningen bruger den rigtig, da den stadig er ved at blive bygget. Det er vidst nok meningen der skal ligge en legeplads der, men indtil videre fungerer den ganske fint som have for os der nu engang er vant til - og savner - en have. Vejret var helt fantastisk, vi  fik spillet noget kort og spist nogle is. Herefter tog mor og Emma ned til Converse Storen igen for at afhente vores Converse. De er superfede! Jeg vedhæfter lige et billede til de nysgerrige ;) Endnu en aften måtte vi derfor spise take away - noget vi gør langt oftere end hjemme i Danmark! Det er simpelthen så meget nemmere og da det heller ikke er dyrere - ind i mellem faktisk billigere - end at lave mad selv, så er det bare så svært at lade være. Men for at vende tilbage til skoene; vi skulle selvfølgelig straks have de snørrebånd vi også havde købt på, og da Johanne pakker sine ud udbryder hun glædesstrålende: "Neeej! Vi har fået TO snørrebånd!"
Den lader vi stå som den er. Godnat for nu :)

søndag den 10. april 2011

Lægebesøg

Dagen i dag har budt på en helt uventet oplevelse. Jeg har været til lægen! I USA :o Nok en af de ting der er mest forskellig i forhold til det danske samfund. Jeg må sige det gik helt udmærket. De har ikke et eller andet form for system som lægen derhjemme hvor man ringer og bestiller en tid. Den slags bruger man åbenbart ikke herovre hvor alt stort set har døgnåbent 7 dage om ugen - også lægevagten. Så vi fandt det nærmeste "medical center", som det hedder, og gik ind. Ingen kiggede mærkeligt, der var intet "har i bestilt en tid", vi fik bare stukket noget der skulle udfyldes i hånden og blev bedt om at udfylde det. Det er forresten noget de bruger forholdsvis meget herovre. ALLE steder får man stukket ting i hånden der skal udfyldes med navn og fødselsdag og pis og papir. En af ulemperne ved ikke at have et samfund hvor alle allerede er registrerede.
DA dette så var gjort gik der ikke længe før en sygeplejerske kom ud og fulgte os en i et rum, der var pyntet med billeder af diverse skuespillere og skuespillerinder der var medvirkende i læge-serier - heriblandt J.D. fra Scrubs! En anelse svært at tage seriøst, men det gik lige da sygeplejersken efterfølgende kom ind og tog mit blodtryk og min temperatur, til trods for det absolut ingen betydning havde for min diagnose. Alt var fint dér og lægen kom ind efter lidt tids venten. Han kiggede på mig, diagnosticerede mig og udskrev en recept. Rimelig smertefrit :D Smerten kom så da vi gik ud til sekretæren og fik regningen. 150 dollars, svarende til en sum af 781 danske kroner, måtte vi slippe for en skide recept på smertestillende. Det er dyrt at leve! Og vi er glade for vi har en forsikring der dækker, så vi hænger heldigvis ikke på den. Den ryger direkte videre til Europæiske Rejseforsikring!
Og til sidst, til alle jer der undrer jer over hvad jeg egentlig lavede hos lægen: mig og min visdomstand er ikke gode venner -.- Og vi var bange for den så havde givet mig betændelse nærmest nede i kæben, da det er der smerten sidder. Der var tilsyneladende intet og jeg er (næsten) helt på toppen. Don't worry :)