mandag den 30. maj 2011

Et andet New York City

Så er der blog igen, efter en aaaalt for lang pause - jeg beklager meget!
Der er sket rigtig mange ting siden sidst, min far og hele den store familie hjemme fra har været på besøg, så vi har haft travlt med at rende rundt og lege turister/turguides. Noget jeg netop i dag har fundet ud af, at jeg kommer til at gøre to gange mere, selvom jeg troede jeg var færdig for denne gang. Men nok om besøg, nu står den på insider-viden!
Som sagt har vi leget turister ret meget den seneste uge, og hvis man troede vi havde fået nok af det, så kan man tro nej. Der er alt for mange ting at se, til det hele kan overståes på 3 måneder! Jer der kun har 10 dage her: I er på røven! Der skal dælme bundes noget energidrik, i hvert fald. Så det vi gjorde i dag, var at tage ned til Times Square for at fange en af de turistbusser, der kører så mange rundt af. Egentlig bare for at prøve det. Vejret var lækkert, vi havde alle fri pga. Memorial Day (en tradition jeg fortæller videre om senere) og intet at begive os til. Udover så lige at lave nogle af de tusinde lektier jeg skal nå, men det er en detalje. Den Store Familie (som min far, hans kæreste og hendes to børn nu har fået som kælenavn) havde efterladt os nogle City Pass, der gav 5 $ off på en sådan rundtur, så det var kun oplagt at det netop var hvad vi skulle.
Vi har lært mange ting i dag. Først og fremmest at man aldrig skal stole på gadesælgere. Virkelig, aldrig! Lige så snart vi var kommet op af metroen på Times Square satte den første sælger kløerne i os. Vi ligner tydeligvis udprægede turister, så gadesælgerne går konsekvent efter os. Da der er to firmaer der tilbyder den slags rundtur i byen, hvor man sidder på øverste etage i en dobbeltdækker bus og bliver kørt rundt, og vi kun kunne få rabat hos det ene, måtte vi pænt takke nej til den første sælger. Selvfølgelig ikke lige uden at forsøge at få ham til at overgå tilbuddet, i kampen om kunder. Næste sælger ville heller ikke slå 5 $ af prisen, så vi valgte at holde os til planen og opsøge firmaet selv for at købe billetter. De havde selvfølgelig også gadesælgere ude, men heller ikke disse gadesælgere ville give rabat. Han ville derimod sælge os billetter til både museum og færge oven i. Hvor naive tror de turister er? For ikke at nævne os, som rent faktisk bor her! Vi fandt heldigvis kontoret og fik købt de rigtige billetter med den rigtige rabat. Og så gik turen ellers over til bussen. Her måtte der også kæmpes, køkultur er nemlig ikke et begreb de kender meget til herovre. Vi er heldigvis blevet vant til det, men det er stadig utrolig generende! Heldigvis fik vi vores pladser forrest i bussen, og turen gik derefter rundt i Downtown Manhattan. Her bemærkede jeg endnu en ting omkring amerikanere, som jeg føler generelt er meget udbredt herovre: Får man ikke sin vilje, bliver man tøsefornærmet. Det gælder specielt for de lidt ældre damer. De kan blive så skidesure over de mindste småting der krydser deres vej.Og de er dælme ikke bange for at give deres mening til udtryk! Når de så oven i er vokset op med, at nej ikke betyder nej, så har man bare en rigtig uheldig og meget ulidelig blanding. Det kan irritere mig noget så voldsomt.
Men udover gamle, mugne damer, så var det en forholdsvis god tur ned downtown. Der var lidt bøvl med mikrofonen, og turguiden svedte som en gris - ligeså resten af bussen. 32 grader er bare for varmt! Da vi langt om længe kom til vores endestation, skyndte vi os ind i den nærmste McDonalds, de har nemlig en dejlig kærlighed til aircondition. Efter en lille frokostpause hoppede vi på endnu en turistbus af samme slags, denne gang for at se Brooklyn. Det var en del mere interessant. Vi har været forholdsvis meget nede i downtown, og har set stort set det hele, men Brooklyn er nyt for os. Oven i det føler man sig også rigtig som en Manhattan-beboer, når man synes Brooklyn er grøn og laaangt væk fra bylivet. Vi trængte til at komme ud af byen, for den har virkelig været det eneste vi har set i efterhånden to måneder. Nu skal jeg ikke kunne tale på de andres vegne, men jeg føler at vi trænger til at komme lidt mere væk fra den her lille ø. Desværre for os var der lige så varmt i Brooklyn som på Manhattan, så vi var godt kogte da vi kom tilbage på øen (Ironisk nok at betegne Manhattan som "øen", da Brooklyn ligger på Long Island, som også er en ø). Anyways, vi besluttede os for at vi nok ikke orkede mere i denne omgang, og tog den dejligt kølige subway hjem.
For lige at lave en opsummering, vil jeg mene at princippet i at blive kørt rundt og se byen lyder godt, men konceptet er for tungt, varmt og langvarigt. Halvvejs inde i Brooklyn var vi allerede godt øre i hovedet af al den plapren fra turguiden, og havde mest af alt lyst til bare at springe i havet. Øh, jeg mener floden. Måske ville det hele fungere bedre hvis det havde været lidt køligere, men for at være ærlig tror jeg bare det er ret svært at finde det perfekte vejr til sådan en tur. Det må hverken regne, blæse eller være stegende hedt, så det ikke rigtig realistisk i New York. Så som en lille notits til alle jer kommende New York-turister: tag den på gåben, det får man mere ud af! Inkl. ømme fødder.
Og nu til noget helt andet: Memorial Day!
Det er en dag, der åbenbart kun eksisterer herovre i USA. Det hele går ud på at man mindes ofrene for alle de faldende krigshelte og -heltinder gennem tiden. Det er en national helligdag, så alle har fri fra arbejde og stort set alle butikker er lukket - selv her i New York! Da der ofte bliver lagt blomsterkranse og dekoreret fint på de forskellige mindesteder rundt omkring, bliver dagen ofte kaldt for "Decoration Day". Man siger også, at den rigtige sommer i New York starter i weekenden op til Memorial Day - & det kan jeg godt skrive under på! Til dem der er mere interesserede: google er din ven ;)
Lige oven i Memorial Day har vi også Fleet Week: den ene uge på hele året, hvor alle marinefolk lægger til kaj i amerikanske havnebyer og tilbringer hele ugen på land. Dem der er fans af Sex and the City kender allerede til begrebet, da det er nævnt i afsnittet Anchors Away. For lige at indskyde en hurtig bemærkning omkring det, så foregår det nærmest nøjagtigt som i afsnittet! Til dem der ikke er fans: tag og bliv det! Så ved I hvad jeg snakker om, når jeg siger, at Fleet Week er en ret fed uge på året ;)
Jeg er løbet tør for ord og min seng kalder. I morgen skal vi atter i skole igen, og jeg skal have lavet en del lektier. I kan dog godt regne med et afsnit, enten i morgen eller onsdag.
Over and out for nu!

tirsdag den 24. maj 2011

Skole på amerikansk!

Det må efterhånden være på tide at jeg skriver lidt om skolen herovre, udover at niveauet er lavt rent fagligt. Føler jeg har gået i skole længe nok til at kunne beskrive lidt mere end bare førstehåndsindtryk. Vi kan jo tage det slavisk, nøjagtig som deres skolesystem er bygget op.
Jeg starter dagen ud med engelsk på 4. niveau. Jeg ved intet om niveauet, men kan forestille mig det er et af de lave. Meget når vi i hvert fald ikke at lave i løbet af en lektion (bestående af trekvarter). Vores lærer har som regel skrevet et "aim", "do now" og "SAT vocubulary" op på tavlen i starten af timen, og det er så hvad timen skal gå med. Det samme mønster hver dag, vi har et "aim" vi aldrig bruger (jeg kan i hvert fald sjældent se relevansen), et "do now" der stort set altid går ud på at skrive en "paragraph", som er en form for småt essay, så vidt jeg har forstået, over et bestemt emne. Til sidst skal vi kopiere "SAT vocubulary", som er 5 ord vi skal gå hjem og slå op i en ordbog, definere og skrive en sætning med. Hver fredag har vi således prøve i ugens ord, hvor man vælger ti ord man vil definere og skabe en sætning med. Jeg får lov til at bruge ordbog under prøven fordi jeg er andetsprogselev, så det er en smal sag. Alt sammen laves for points, 100 points svarer til et A/12 (13 på den gamle skala). Ingen gider rigtig lave noget, så timen går for det meste med snak. Læreren er ellers et rigtigt flinkt menneske, der ofte benytter sig af store ord og armbevægelser. Han fortæller os ofte at vi er hans yndlingsklasse, også selvom vi absolut intet laver, og kan tit finde på at udbryde "beautiful people", hvis han føler for det. Fordi det er første period (lektion) er der mange der ikke kommer, og dem der kommer, kommer sjældent til tiden, så det er en forholdsvis lille klasse. I dag var vi 15, inkl. mig selv, og samtlige 12 kom efter timen var gået i gang. Der var sågar en der kom 8.55 (timen begynder 8.15 og slutter 9.00).
9.00 går turen ned på 2. til matematik, og det er ikke det svære af slagsen! "Aim" og "do now" varierer lidt mere her, og vi arbejder ikke rigtig med noget bestemt længere tid ad gangen. Jeg har i hvert fald ikke opdaget noget mønster endnu. Det kan af og til være lidt en udfordring at forstå opgaverne, for ikke at tale om når vi omregner fra feet til inches og omvendt! Men jeg klarer mig nu lige, når matematikken ikke er sværere. Vi har hjælpelærer, så noget tyder på det er en af de tunge klasser. Som i engelsk har vi også prøve her hver fredag, og jeg indrømmer gerne min præstationer kunne være bedre.
BONUS: Her kan I få en lille smagsprøve på en af de matematikopgaver jeg sidder og bøvler med lige nu:
10. Solve the following problem algebraically:
Find three consecutive integers such that the product of the first and the third is 35.
Her er sproglig udfordring nok til alle, har du et svar, aflever det da venligst i en kommentar nedenunder :D
Efter matematik er det op på 4. igen til lunch. Vi har frokost allerede  kl. 10, og da mig og Emma har fri allerede halv 1 er der ingen grund til at spise noget. Vi er desuden overhovedet heller ikke sultne allerede kl. 10. Frokost plejer at foregå i højt humør, det bord vi sidder ved er der i hvert fald altid gang i, men det er der jo ikke noget at sige til, når det er den eneste pause på hele dagen. Og nogle af dem har skole til kl 4! Det er som regel kun Jason ved vores bord der spiser mad fra kantinen. Kvaliteten er også ret ringe, så de fleste foretrækker chips, kiks og cookies. Som om det er sundere! Stort set ingen har mad med hjemmefra, som man ser det i Danmark. Maden i kantinen koster kun 1,5 $ fordi alle skal kunne betale den. Er man fattig kan man få reduceret  pris til 25 cent og er man endnu fattigere fås det helt gratis. Man kan vel sige det er deres måde at give alle lige rettigheder? Nu vil jeg nu heller ikke beskrive maden som mere end 1,5 $ værd!
Når frokost slutter bliver jeg heldigvis på 4. (Al den renden op og ned af trapper er udmattende!) Global er min næste time, det svarer lidt til hvad vi ville kalde historie/verdenshistorie (dvs. alt der foregår uden for USA.) Min Global-lærer er af norsk afstamning, så han er begejstret for at have mig. Eller, sådan virker han i hvert fald.  Heldigvis for mig, for der er mange i klassen han ikke er på særlig god fod med (specielt ikke når han er sur.) Han råber en del, både når han skælder ud og når han underviser. Det er lidt skræmmende. Samtidigt er det nok den klasse jeg lærer mest i, til trods for nogle af de emner vi har om er lidt dansk-folkeskole-agtige. Han er meget opmærksom på om jeg kan følge med og forstår det hele, men det er nu ingen speciel udfordring.
Når Global-læreren slipper os fri går jeg fluks ned til 3. for at møde søster i gymnastiksalen. For rigtigt at pine os har de gemt den værste tortur til sidst på dagen, og det er samtlige 5 dage om ugen. Heller ikke Gym er specielt varieret, hvis der er nok der er omklædte spiller vi baseball, og hvis der er for få der er omklædte går vi rundt i hallen hele timen. Utrolig uinteressant, og en pinsel uden lige, specielt når den står på baseball! Indtil i dag har det lykkedes os at undgå alle former for boldspil og bevægelse ved simpelthen at ligne ét stort spørgsmålstegn hver gang der foregik noget. Vi havde lidt håbet på vores lærer havde givet op, og bare ville lade os sidde, men der kunne vi tro om igen! I dag havde de nemlig i planerne at lære os at spille baseball, for som den ene lærer sagde, så ville vi jo ikke bare sidde og kigge hele tiden, det var jo kedeligt. Tror virkelig ikke hun har forstået hvor anstrengt vores forhold til idræt er! Vi fik således lov til at deltage i spillet, til trods for vi aldrig nogensinde havde spillet det før, og ikke anede hvad det gik ud på. Alle var heldigvis meget støttende, og klappede endda af mig da jeg ramte bolden. Måske jeg har en fremtidig karriere indenfor baseball alligevel. Vi slap heldigvis efter to gange, da vi kostede holdet for mange døde. Jeg krydser fingre for vi også slipper så let fremover!
Tror det var sådan cirka alt hvad jeg havde at fortælle for nu. Som en lille bonusbemærkning kan jeg fortælle, at bordene er nøjagtigt som på film: små, beskidte og sammenhængende med stolen. Hvilket gør at man sidder helt utrolig ukomfortabelt!
Hvis nogle føler de ligger inde med spørgsmål af nogen art, omkring skolen, livet herovre eller bare mig generelt, så skal I ikke holde jer tilbage. Jeg besvarer alt hvad der kommer :D
Over and out for nu!

søndag den 22. maj 2011

Et rigtigt ØV-indlæg!

Der er så meget man burde lave. Fysikaflevering, DH-problemformulering, Global-essay, you name it. Jeg kan bare ikke tage mig sammen. Al den tid jeg havde engang, hvor blev den af? Har dog fået skrevet til både SØ (fysiklæreren) omkring den aflevering, som skulle havde været afleveret i fredag (ups) og MC (dansklæreren) omkring min problemformulering. Lidt progressiv er jeg da alligevel. Det er bare ikke nok hen i retningen af det færdige produkt. Langt fra! Åh...
I dag har jeg været på shopping. Nu vi taler om at være progressiv! Jeg fik dog ikke købt noget selv, da jeg prøver at tage mig sammen til at få købt den skide computer. Øv for at være fattig! Og øv for at Ferdinand har valgt at svigte mig lige nu, når jeg står i en sådan hård økonomisk situation. Hvis man ser bort fra det nok er den bedste økonomiske situation jeg nogensinde har været i. Men det er en hemmelighed, shh! I morgen skal jeg i skole (øv for det også, nu hvor vi er igen med at dele øv'er ud), og ja.. Så går dagen ellers den sædvanlige rutine som den plejer. Det er lige før jeg begynder at kede mig herovre, hvis det da ikke var for alle de skide afleveringer der skulle laves. Øv endnu engang! Familien er stadig på besøg, grunden til denne shoppingdag, og hvis jeg er lidt grov også til min manglende entusiasme på skoleområdet. Der er bare ting der er en del mere interessant!
Det er hyggeligt at have alle på besøg, men det minder også en om Danmark og hverdagen derhjemme. Den er savnet! Det bliver godt at komme hjem igen. Nu vi er ved det, er det så nogle der har bemærket om mit dansk er blev værre? Jeg føler, specielt når jeg skriver, at mit dansk halter lidt bagefter. Jeg konstruerer nogle mystiske sætninger og bruger forkerte ord forkerte steder ind i mellem. Heldigvis tager jeg mig selv i det de fleste gange, og får det rettet straks. Jeg håber ikke det bliver værre, nu hvor jeg snart skal skrive DH!
Over and out for nu.

ØV!


P.s. DH = Dansk-Historie-Opgave. Man burde måske tilføje et O? DHO?

torsdag den 19. maj 2011

Lad musikken flyde i mine ører

Sidder og småfilosoferer lidt mens jeg forsøger at læse de kragetæer jeg fik kriblet ned i engelsktimen. Altså, noter omkring de tanker jeg gjorde mig om dagens blog, ikke engelsknoter. Tsk, hvad regnede I med?? Tror nok jeg skrev noget i retningen af, at jeg ikke ville spilde god blogplads på at undskylde for den fraværende blog i går, og at vi bare havde en simpel hjemmedag uden det store tilbehør. Én bemærkelsesværdig ting skete der dog: Hen af klokken 12 om natten flød der pludselig de dejligste toner ud fra nabohusets vindue. Jeg aner ikke hvad der gik af ham/hende (nej, jeg er ikke familiær med min nabo som i Friends), kl. 12 om natten virker som et pudsigt tidspunkt at jamme med slænget af amatører, og jeg kunne ikke helt bestemme mig selv om jeg skulle være irriteret eller forundret over den pludselige vækning. På den ene side kunne jeg ikke falde i søvn, men der er ingen garanti for jeg ville have kunnet det alligevel. På den anden side gav musikken en hel forunderlig New Yorker-stemning. Sådan noget sker absolut kun her! Vi bor ikke engang i noget der bare ligner et kunster-kvarter, faktisk tværtimod er vi bosat lige midt blandt alle akademikerne. Havde det været i Harlem eller Greenwhich Village havde jeg bedre kunnet følge tankegangen, kunstnere er trods alt frie fugle. Her, på Upper West Side, havde jeg dog aldrig set den komme. Og dog viser det bare hvor overraskende byen her kan være.
Tror det var nok lommefilosofi for i dag af. Resten af dagen har jeg ingen yderligere kommentarer til, den gik som den skulle med lidt skole her og lidt skole der, lidt studerend af byen og dens mange butikker og lidt skype med familie, venner og kæreste i hjemlandet. Faderen kommer i morgen, med tilbehør og alt. Det bliver nu dejligt at se dem alle igen, og fedt at vise dem vores nye hverdag herovre.
Adios for nu, vi snakkes snarest muligt!

tirsdag den 17. maj 2011

I'm back!

Er I der Danmaaaaaaark!? Jeg er hjemvendt fra Florida, udhvilet og klar til hverdagens udfordringer. Det var en lækker tur med en masse dejlig sol og varme. Skønt at blive varmet igennem, New York er jo ikke noget der ligner en varm by (selvom den burde være det, ifølge statistikken). Årsagen til vi skulle derned var i første omgang, at min mor skulle på konferrence i Orlando. Dem af jer der ved lidt om USA (Og bare rolig, det forventer jeg overhovedet ikke I gør, eftersom de absolut intet ved om Danmark!), så er Orlando groft beskrevet én stor forlystelsespark-by. Både Universal Studioes, SeaWorld, Busch Garden og adskillige andre forlystelsesparker er placeret i denne dejlige by, for ikke at nævne Walt Disney World og hvad der dertil hører af resorter og andre Disney-parker. Vi har derfor haft nok at se til, kan I nok regne ud. Vi lagde ud lørdag med en tur i Universal Studioes Island of Adventures, hvor man blandt andet kan finde det spritnye The Wizarding World of Harry Potter. Et meget livagtigt sted, at gå rundt i Hogsmeade var nærmest som at gå rundt i.. Ja, Hogsmeade! Alle butikker var stort set identiske med dem i filmen, sågar Ollivanders var at finde! For at gøre Ollivanders endnu mere livagtigt, havde man valgt at udstyre butikken med en skuespiller, der udvalgte en tilfældig i publikum. Denne person, som i vores tilfælde utroligt nok var Johanne, min kære lillesøster, fik så hjælp til at vælge den helt rigtige tryllestav, nøjagtigt som i filmen! Vi var utroligt beærede alle fire, og meget glade for Johannes nye tryllestav der helt selv havde valgt hende (evt. med lidt snyd med i spillet). Det var en god og glad dag. I/på Islands of Adventures kan man finde en hel del andre parker, ala the Wizarding World of Harry Potter, blandt andet var der også Jurrasic Park. Til dem der er nysgerrige kan der læses mere om Universal Studios herinde. Da mor var på konference til og med tirsdag tilbragte vi tre piger (altså mig og mine to søstre) til sammen tre dage i Universal. Hotellet var boede på var valgt pga. shuttle til både konference-center og Universal. Om mandagen flyttede vi således over på et Disney-hotel, for resten af ugen skulle tilbringes i Disneyland. For lige at afslutte Universal før vi går videre til Disney, må jeg sige at Universal alt i alt er et fedt nok sted. Forlystelser var der ikke forfærdelig meget af, i hvert fald intet der faldt i vores smag, men der var meget at kigge på. Og havde man kendt filmene der var bygget parker over var der sikket endnu mere! Alt i alt var det utrolig gennemført og vellykket lavet. Især The Wizarding World of Harry Potter!
Og nu videre til Disney. De af jer, der kender familien godt, vil vide at vi alle er utrolig store Disney-fans (og de af jer der ikke gør, ved det så nu - Disney-fans!). Efter at have været i Disneyland Resort Paris hele 5 gange, har en af vores største drømme været at tage til Walt Disney World, og i år skulle det så endelig lykkedes! Mandag aften tog vi indkvarterede vi os derfor på All-Star Movies, et af de mange Disney Resorter der ligger i Orlando. Vi havde med vilje ikke købt adgang til parkerne mandag, da vi havde forudset det nok blev forholdsvis sent før vi fik indkvarteret os og pakket ud. Smarte som vi er, havde vi investeret i en såkaldt "dinning plan", hvilket betød at vi på forhånd havde købt to valgfrie måltider og to valgfrie snacks pr. person, hver dag hele ugen. Jeg skal ellers lige hilse og sige vi havde mad nok! Med denne dinning plan fulgte også gratis refill af diverse sodavand, vand, kaffe, te, kakao og hvad de nu ellers kan finde på at drikke herovre (som rootbeer, fx.). Tirsdag gik turen til Disneys Hollywood Studios, uden mor, da hun stadig var på konference. Efter at have gået rundt der et stykke tid og opdaget at parken egentlig ikke bød på det helt store blev vi ringet op af mor, som vi så derefter mødte i Magic Kingdom. Selvom parken lignede den i Frankrig til forveklsing var det nu alligevel en helt speciel oplevelse. Det var dog ikke udelukkende Magic Kingdom vi tilbragte tid i. Epcot, den nyeste af de fire parker, var også ret interessant. Parken gik primært ud på innovation og teknologi, men der ligger også forskellige små byer opkaldt efter lande, hvor man kan købe ting der er typiske fra det enkelte land. De fleste havde også en forlystelse af en art, gerne en film, der "sælger" det pågældende land. Det var meget flot og gennemført, fx. Havde man i hvert enkelt land kun ansatte der snakkede sproget. Hvilket betød at vi kunne snakke norsk med dem i Norge, hvilket gav et par fordele :D Man er jo næsten i familie når man er helt herovre. Vi var også inde at vende omkring Animal Kingdom, dog kun en halv dag. Animal Kingdom er en form for zoologisk have, bare med at par forlystelser oven i. Alt i alt et fint sted, men ikke værd at afsætte mere end en dag til.
Ellers er der ikke så meget mere at sige. Vi er kommet godt hjem igen, selvom flyet var en del forsinket. Jeg er ved at løbe tør for ord, men står i den heldige situation at billeder siger mere end tusinde ord, og vi har ca. 700 af slagsen (altså, 700 billeder). Så giv den gas, jeg smider et link HER lige så snart de er uploadet (det tager sin tid). Hav det godt til vi ses igen, hvilket bliver i morgen :) Jeg må være en del blog skyldig, så I skal sq nok få nogle indlæg! Selvom jeg nærmest har skrevet en hel roman alene i dag :D
P.s - Jeg har ikke fået sorteret i billederne, så der må ikke grines!

OPDATERING:
Billederne er nu uploadet. Enjoy ;)

torsdag den 5. maj 2011

Obama, Obama!

Vi skulle se Obama. Ja, det skulle vi da! Direkte efter skole ned til metroen for at møde resten af familien, og så ellers med metroen ned til Ground Zero, for tredje gang på 4 dage :o Selvfølgelig var vi ikke de eneste der havde fået den sindssyg geniale idé, men skidevære med det da, vi kan så godt lide at stå mast og klemt mellem en masse fede amerikanere :D Vi fik egentlig ikke set særlig meget udover massive horder af politi. Så han har været der, ingen tvivl om dét! Nogle af os nåede lige at få et glimt af hans bil, men vi fik af vide af en, at han desværre ikke var inden i den. Øv! Efter "showet" var forbi tog vi til Greenwhich Village for at vise B&B den hyggelige plet midt inde i al stressen og jagen. Efter at have indtaget frokost på et lille, lokalt pizzaria tog den lille familie hjem, mens B&B tog videre i byen for at se China Town. Der er jo meget at nå, når man kun har en uge herovre! Resten af dagen er gået med lektier, lektier og lektier. Det hårdt at passe to skoler samtidigt med man leger turist. Vi fik koldskål til aftensmad, mmm.♥ Hjemmelavet, af 15 kroners dyr, falsk kernemælk, pisket med pasteuriseret æg i en blender. Man må jo udnytte det man har! Nu går turen i seng, i morgen venter endnu en skoledag, en tur på Penn Station for at SHOPPE! (Jeg har seriøse abstinenser - må virkelig snart bruge penge!) og lørdag morgen går den med fly til Disneyland. Det bliver så lækkert!

onsdag den 4. maj 2011

Det Danske Vejr er Ga-Jol Vejr!

Vil starte indlægget ud med at sige, at jeg nok ikke kommer til at skrive blog hver dag fremover. Der sker simpelthen for lidt i min hverdag, jeg tager i skole, kommer hjem fra skole, laver lektier, spiser og sover. Det bare ikke interessant at høre på 5 dage om ugen. Samtidigt må jeg nok hellere advare jer om, at næste uge bliver helt uden blog, da vi skal til Disneyland. Uden net. Men så tilbage til hvad der skete i går: Ingenting. Ej, det passer faktisk ikke helt, vi havde taget Ga-Jol'er med til frokost, for at lave en practical joke med dem. Det var da godt nok en oplevelse der burde have været foreviget på film! Vi starter med at give en dreng, ved navn Jason, advarer ham om det nok er stærkt og informerer ham om han gerne må smide det ud. Han tager en Ga-Jol i munden og bliver straks knaldrød i hovedet og får tårer i øjnene. Han insisterer dog hårdnakket på det ikke er så slemt og at han elsker salt (Ga-Jol er jo salt lakrids). Vi siger han gerne må spytte den ud, men han kæmper hårdt for ikke at gøre det. Til sidst giver han dog op og løber over i skraldespanden og spytter den ud. Andre reaktioner på det, tilsyneladende, stærke slik var skrig, hovedrysten, følelsesløse tunger og et spørgsmål om man bare kunne tage det uden om af, og så spise det der er inden i. De har tydeligvis ikke forstået princippet med Ga-Jol!
I dag har jeg været syg. Nogle mave-problemer, sikkert for noget jeg har spist i går. Det gik dog over i løbet af dagen, hvilket kun bekræfter min diagnose, og vi tog til The American Museum of Natural History endnu en gang. Det er stadig et spændende sted, og man kan bruge dage derinde. Efter 2 hele dage har vi stadig ikke været igennem hele museet, vi nåede heldigvis både Dinosaur og Brain-udstillingen i dag, samt en film kaldet "Journey to the Stars". Det kan klart anbefales at aflægge det museum et besøg, hvis man planlægger ferie i New York! Hele aftenen er gået med lektier, har en stor opgave for om den Kolde Krig til fredag, og arbejder samtidigt på at lave en matematikeksamen, så jeg kan rykke et par klasser op i matematik. Er lidt for træt af at sidde og regne 9+25 ud hver dag!
Ifølge rygterne skulle Obama komme til New York i morgen, vi prøver stadig at finde ud af hvornår. Hvis nogle har noget som helst insider-info der kan afsløre et lidt nærmere tidspunkt end "eftermiddag" ville vi meget gerne høre fra jer! Jeg kan kontaktes på 1 646 289 0263 :D

mandag den 2. maj 2011

Død over Osama?

Så fik de ham. "The bastard", som han er blevet omtalt herovre. Det er egentlig hvad min dag primært er gået med. Selvom det ikke er noget stort i Danmark, det virker i hvert fald ikke som en synderlig stor nyhed, så er det en kæmpe ting herovre. Folk er lettede og glade for, at det endelig er lykkedes at få ram på ham. So, what did we do today? Vi vågnede op i den nye lejlighed og måtte lidt tidligere op en sædvanligt, fordi vi lige skulle lære rutinen heroppe. Da vi står og skal ud af døren, åbner mor den for os og får øje på avisen, som hun tager ind, hvorefter hun udbryder "Osama er død! De har nakket Osama!" Jubel brød ud i det lille hjem, og det resulterede alt sammen i, at vi kom for sent i skole. Men, nevermind, det gør alle de andre alligevel også. I skolen gik snakken også godt, nyheden var egentlig blevet offentliggjort i går aftes, men da vi er uden både tv og nyhedsopdatering på sms'en har vi været uvidende helt indtil i morges. Der skulle efter sigende have været fest på både Times Square og Ground Zero i går aftes. I skolen blev lærerne op til flere gange spurgt, om de troede New York ville blive bombet. Selvom dagen rundt regnet har været præget af glæde, lettelse og følelsen af sejr, så har der under al glæden ligget en smule bekymring. Som min engelsklærer så fint udtrykkede det; hvis de skal slå igen, så er det New York de vil ramme! Føler nu ingen grund til bekymring, tror det var dødsstødet for Al-Qaida. Efter skole tog vi hjem, og blev mødt af en låst dør. Fordi det er første mandag i måneden har vi haft noget der hedder PD schedule, hvilket betyder vi får en halv time tidligere fri, da lærerne skal til møde. Mor var derfor ikke nået at komme hjem før os, så vi måtte vente på trappen til hun indfandt sig. Efter hun var kommet hjem, fortalte hun at hun havde fået en besked fra Lars (hendes mand), hvorpå der stod, at vi skulle besøge Ground Zero i  dagens anledning. Vi blev hurtigt enige om, at det nok ville være en fed oplevelse, så vi tog straks afsted for at nå hjem før Johanne skulle hentes. Der var vildt mange mennesker, for ikke at nævne det utal af reportere og biler med paraboler og sendemaster der var parkeret over det hele. Vi gik lidt rundt og kiggede, fik taget nogle billeder som kan ses herinde. Stemningen var god, alle var glade og det amerikanske flag blev luftet i stor stil. Flere havde lagt blomster og skrevet mindesord til de omkomne i 9/11 og nogle havde endda hængt avisudklip af artikler, der frydede sig over Osamas død, op. Politiet var også at finde i stor stil, alle vegne stod der adskillige betjente og styrede trafikken og selvfølgelig holdte ro og orden i menneskemængden. Vi blev nødt til at tage hjem kort efter, da Johanne skulle hentes. Vi kom hjem og ventede på min mormor og morfar skulle komme hjem fra Empire State Building, og tog derefter ned på Ground Zero igen. Min morfar ville gerne opleve det, for det må unægtelig siges at være en oplevelse for livet. Så selvom det ikke har påvirket Danmark i så stor grad, så kan det virkelig mærkes herovre. I dag har været en stor dag. Det at være herovre, og få den mulighed at føle glæden, midt i byen hvor det hele startede har virkelig været en kæmpe oplevelse. Man må sige vi har været på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt.

søndag den 1. maj 2011

Frihedsgudinden & Ellis Island

Vi har brugt i går på at flytte, og i den nye lejlighed har der været problemer med nettet. Derfor ingen blog, hvilket jeg selvfølgelig beklager meget! I dag har vi været tidligt oppe for at være ved South Ferry allerede kl. 10. Som jeg nok fik nævnt i forgårs, så er mine bedsteforældre netop kommet herover på ferie, så vi skal jo have set nogle ting, nu hvor de er her. Fra South Ferry tog vi færgen til Liberty Island, øen hvorpå selveste Frihedsgudinden står. Sejleturen varer ikke mere end en små 10 minutter, og vi fik et flot blik udover bugten (eller hvad det nu er) og diverse øer på turen derover - i hvert fald noget der kan anbefales! Da vi ankom til øen og nærmede os Frihedsgudinden skulle vi igennem et større sikkerhedstjek. Vi ville rigtig gerne have været helt oppe i kronen, men man skulle bestille specielle billetter, og da vi kiggede var der udsolgt helt ind til august! Så vi måtte nøjes med en tur op på soklen.. Jeg smider billeder ind så I kan nyde resten med egne øjne ;) Efter Liberty Island tog vi færgen videre til Ellis Island, øen hvor alle indvandrere skulle ind, godkendes og registreres. Min morfar fandt det utrolig interessant, men jeg må ærligt indrømme det ikke lige fangede mig. Så Emma, min mormor & jeg fandt et teater, selvfølgelig på museet, så der gik kun relevante film, og så en kort film om indvandrerne og deres rejse.
Resten bliver jeg simpelthen nødt til at skrive i morgen. Jeg beklager meget mine forsømmelser på bloggen her de seneste par dage, jeg har haft travlt og været træt. I morgen kommer der en ordentlig skylle, jeg skal nemlig intet! Så don't worry, dette er kun en kladde til det ægte indlæg i morgen. De af jer, der bare ikke kan vente, kan tjekke billederne fra dagens tur her.