En Blandet Dag

Kl. 9 i morges indfandt vi os på H.S.E.S' kontor, til et hurtigt møde med hvad vi troede ville være inspektøren. Kl. 11, efter en tvillingedåb i Danmark, 6 timer forud for vores tid, transmitteret over DRs nyhedsservice på mobilen, dukker en meget latino-agtig dame med kraftig spansk accent op og beder os vente bare et par minutter længere. Først her, lidt over 11, efter over to timers venten bliver vi ført ind i et andet lokale, hvilket vi først forlader ca. 2 timer efter, for at få lagt skema. De to  timer vi befandt os i lokalet brugte vi sammenregnet en halv time på at forklare hvorfor de har sendt mig i 10. frem for 11. (Der var ikke plads i 11., så enkelt er det faktisk), en halv time på at forklare, at vi har flere forskellige former for matematik, når vi har matematik i Danmark, samt at man ikke kommer ind på den gymnasieelle linje man scorer højst karakterer på, men den man har lyst til, en halv time på at forklare hvorfor Emma skal i 9. frem for 8. - og hvorfor hun ikke har et officielt afgangsbevis som jeg, og til slut en halv time på at forklare at vores vaccinationskort er scannet ind. Efter 2 stride timer går det op for den stakkels dame, at vi kun skal gå i skole de næste 6 uger - og altså ikke det næste 3-4 år som hun troede. Alt i alt må vi konkludere, at formiddagen har været en anelse spildt og at latino-damer med svær spansk accent er dybt forvirrede, men tager deres arbejde meget seriøst!
Eftermiddagen, derimod, har været en del mere behagelig. Vi hentede Johanne og tog os en is på hjemvejen - en ret dårlig vane vi VIRKELIG snart må kvitte! Ellers ender jeg med at tage seriøst på mens vi er herovre. Efter at have smidt Johanne er hjemme tog vi en tur gennem Central Park. Temperaturen var vel næsten oppe at runde de 70 fahrenheit, så vejret var dejligt og vi bed mærke i træerne så småt er ved at springe ud herovre. Så bliver man så glad inden i, jeg trænger godt nok til sommer :) Central Park er et helt fantastisk sted, især nu hvor de har åbnet for græsplænen så græsset gerne må betrædes! Det er et dejligt pusterum i den her vildt store by, hvilket man virkelig har brug for ind i mellem. Specielt når man er vant til at bo i et parcelhus med have, og pludselig er klemt sammen i en 1-værelses lejlighed! Også er det altid bemærkelsesværdigt hvor mange forskellige mennesker man ser i Central Park. Der er virkelig alle typer! Heldigvis kigger ingen mærkeligt efter nogle, alle har ligesom ret til at være der. Medmindre man løber den forkerte vej rundt om søen, selvfølgelig! Så det gør man ikke. På hjemvejen smuttede ind omkring et nyopdaget supermarked, og besluttede os for hvor vi ville spise henne i dag. Igen, hvis det fortsætter sådan her er der ikke noget at sige til, at amerikanere er fede! Men det er virkelig meget mere tiltalende at spise ude, råvarerne man kan købe i supermarkedet er af lav kvalitet og køkkenet i lejligheden er virkelig ikke lavet til at lave mad i! Selvom man skulle tro, at det var hvad køkkener var til for. Selv herovre.
For at gå tilbage til skolen, så starter Emma og jeg først efter påskeferien, da de har terminsprøver derovre pt. Og det gider vi ikke deltage i, medmindre vi bliver tvunget! Vi glæder os efterhånden rigtig meget til at komme i gang igen, det er utrolig kedeligt at gå hjemme. Lediggang er roden til alt ondt, som min morfar siger.