Sol, sommer & snørrebånd

Og så kom sommeren! Vi har i dag haft intet mindre end 30 skønne grader celsius, skinnende sol og let sommerbrise. Dagen startede dog lidt skyet, men før jeg begynder at lyde som en hel vejrudsendelse må jeg hellere fortælle hvad vi egentlig har spenderet dagen på. I morges var vi til møde på den skole vi håber på at komme ind på. Mødet gik udmærket, det var dog helt utrolig svært at læse på viceinspektøren om vi havde nogen realistisk chance. Hun svingede mellem at lyde helt utrolig positiv og derefter helt utrolig negativ. Nu må vi se hvad udfaldet bliver, vi skulle meget gerne få svar i løbet af en af de næste par dage. Johanne måtte desværre blive hjemme fra skolen pga. noget sygdom, hun er forhåbentlig på benene igen i morgen og kan tage i skole.Ellers har resten af dagen foregået forholdsvis afslappende.  Ved 1-tiden tog vi således, uden Johanne, op til den lejlighed vi skal bo i de to sidste måneder. Den ligger et par stop (med metroen) fra der hvor vi bor nu, i et helt fantastisk område oppe omkring Columbia Universitet (hvor min mor skal arbejde, til dem der skulle være i tvivl). Lejligheden selv afspejler området ganske fint. Den er dejlig stor, lys og møbleret! Lige pt. lever vi lidt sparsomt på møbelfronten, vi har således hverken en ordentlig seng til mig og Emma eller en rigtig sofa. Det var derfor meget glædeligt at opdage vi kun skal bo sådan 20 dage endnu.  Som en lille bonus oven i er der i den nye lejlighed så mange værelser, at det er muligt for os at få et hver. Og så er ens lykke jo gjort! Man forstår at sætte pris på meget når man har boet 4 personer i en etværelseslejlighed uden møbler! På vejen hjem fra lejligheden af vendte vi en tur ind omkring Columbias campus, da der foregik et eller andet - det er stadig ikke lykkedes os at regne ud hvad. Da vi krydser over en plads oplever jeg nok noget af det mærkeligste jeg nogensinde har oplevet; en kineser kommer gående hen mod os mens han siger "Sara! Sara!" Jeg reagerer, det er trods alt hvad jeg har til vane for at gøre når mit navn bliver nævnt, og vi stopper op og kigger undrende på ham. Han påstår at have set mig i Columbias eget blad, hvilket lyder aldeles spøjst da jeg ikke engang er gammel nok til at gå på universitet, og prøver derefter at stikke os en folder om en religion i hånden. Vi takker pænt nej og går videre, stadig lidt forundrede over hvor han kendte mit navn fra. Det er nok et mysterie vi aldrig får løst.
Da vi kom hjem fra Columbia af satte vi os ned på den lokale terrasse. Ingen i bygningen bruger den rigtig, da den stadig er ved at blive bygget. Det er vidst nok meningen der skal ligge en legeplads der, men indtil videre fungerer den ganske fint som have for os der nu engang er vant til - og savner - en have. Vejret var helt fantastisk, vi  fik spillet noget kort og spist nogle is. Herefter tog mor og Emma ned til Converse Storen igen for at afhente vores Converse. De er superfede! Jeg vedhæfter lige et billede til de nysgerrige ;) Endnu en aften måtte vi derfor spise take away - noget vi gør langt oftere end hjemme i Danmark! Det er simpelthen så meget nemmere og da det heller ikke er dyrere - ind i mellem faktisk billigere - end at lave mad selv, så er det bare så svært at lade være. Men for at vende tilbage til skoene; vi skulle selvfølgelig straks have de snørrebånd vi også havde købt på, og da Johanne pakker sine ud udbryder hun glædesstrålende: "Neeej! Vi har fået TO snørrebånd!"

Den lader vi stå som den er. Godnat for nu :)