torsdag den 28. april 2011

Fart over feltet

Har været i skole herovre i alt tre dage. Umiddelbart har jeg stadig indtrykket af, at de er utrolig åbne og nysgerrige. Selvom man skulle tro de var vant til mennesker fra andre lande, så vækker vi altså stor opsigt. Har lidt en fornemmelse af, at der går rygter på skolen, og jeg har også ladet mig fortælle, at flere af dem jeg snakker nogenlunde regelmæssigt med er blevet udspurgt om os. Niveauet er fortsat let, så jeg er ikke spor bekymret for ikke at kunne følge med. Deres undervisningsmetoder er oven i helt vildt kedelige! Der er en masse tavleundervisning og meget lidt intern diskussion i klasserne. I vores global-time lærer vi fx. at Rusland var de onde ateister under den kolde krig, og det bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved fra klassen af. Vores lærer i timen er ellers meget underholdende. Han er amerikansk, men snakker norsk, så jeg kan heldigvis snakke med ham på dansk. Det meget sjovt. Han går rigtig meget op i at sørge for alle har forstået hvad han siger, og spurgte adskillige gange til, om jeg nu også kunne følge med, det var jo svært det vi havde om (vi havde om den Kolde Krig og at Tyskland var delt op i øst og vest, hvilket er en naturlig selvfølge for mig). Min matematiklærer tror også jeg er lettere fatsvag, hun har i hvert fald sat mig på det tunge hold. Det ikke fordi jeg har problemer med matematikken, vi  taler 9+25-matematik! Mit største problem ligger på ordforrådet, for jeg aner simpelthen ikke hvad plus, minus, gange og divider hedder på engelsk - for ikke at nævne eksponentiel vækst og diverse andre advancerede begreber! I næste uge vil Emma og jeg forsøge at få nogle flere timer, skole til halv 1 virker lidt for nemt. Jeg kunne blandt andet godt tænke mig at få fransk og fysik.
På hjemmefronten sker der også meget. I dag har vi fået besøg af B&B (mormor & morfar), og i morgen flytter vi ind i den nye lejlighed oppe på 119th street. Den er væsentlig større end her hvor vi bor nu, men ligger lidt længere væk fra vores high school. Det bliver nu dejligt med noget mere plads! B&B skal være her for resten af ugen, og på lørdag tager vi så afsted til Florida og Disneyland. Ojh, det bliver godt! Efter Disneyland kommer far + kæresten & diverse bonussøskende på besøg, og sådan kunne jeg jo blive ved i en evig. Fra nu af og den næste månede kommer der til at ske en hel del! Jeg glæder mig, men synes nu det vildt at vi allerede har boet herovre en måned. Det føles slet ikke sådan!

onsdag den 27. april 2011

Skole på den amerikanske måde!

Der er egentlig utrolig meget at sige, men jeg ved alligevel ikke helt hvor jeg skal starte. Alle var meget flinke og venlige, og ikke mindst nysgerrige. Det er på en måde slet ikke som på film, og alligevel så utrolig meget som på film. Klikkerne eksisterer rigtigt nok, men det virker ikke som om de hader hinanden så indædt. Jeg vil nu alligevel påstå, at de er mere delt op end på et alment, dansk gymnasium. Der var heldigvis ingen problemer med at finde et sted i kantinen, både Emma og jeg blev adskillige gange fortalt, at vi bare kunne sidde hos diverse mennesker vi nu mødte i klasserne eller på gangen. Man mødte generelt megen åbenhed og gæstfrihed, og så hjalp det vidst også lidt at være blond - de fleste var i hvert fald vildt begejstrede! En af de ting jeg har lagt specielt mærke til i dag, er niveauet og formen. Niveauet er lavt, ret lavt faktisk. Min engelsktime bestod nærmest af cooperative learning, bare en anelse mere ustruktureret - dvs. læreren gik rundt og snakkede med eleverne, der selv sad og snakkede. Og ikke nødvendigvis om skolearbejde! Alt i alt har jeg nok lavet noget i én ud af fem timer i dag. Resten af timerne er gået med snak, snak og et lille foredrag - eller skulle man sige prædiken - om hvor usundt rygning og alkohol er. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på sagen at jeg for det første går en klasse under mit normale niveau, og for det andet er blevet sat på de letteste hold - hvor alle de tunge naturligvis også går.  Oven i det har både Emma og jeg kun timer til halv 1, så udfordring bliver der ikke meget af. Lidt heldigt for mig, da jeg også har skolen derhjemme at passe (og den kunne bestemt godt trænge til noget pleje efterhånden!)
Jeg ville meget gerne sige mere, men har hverken tid eller overskud lige nu. Sengen kalder, der venter jo en ny skoledag igen i morgen. Der kommer forhåbentlig også et lidt længere indlæg, og flere småfilosofiske tanker om skolen, end bare førstehåndsindtryk - selvom de nu også kan sige meget i sig selv!

tirsdag den 26. april 2011

Long Island

Titlen beskriver meget godt hvor vi har været i dag. Vi tog toget kl. lidt i 10 for at komme ud til Long Island, som ligger... Ja, jeg har absolut ingen anelse! Det gik aldrig rigtigt op for mig, alt udenfor Manhattan er forvirrende - lyder næsten som en rigtig New Yorker? Et venligt ægtepar vi mødte i søndags havde været så gæstfrie at invitere os på en guidet tur rundt i området omkring deres hus, samt middag og desert bestående af ægte amerikansk burger og is med jordbær. Det var et fint og hyggeligt sted, utrolig fredeligt og roligt sammenlignet med her hvor vi bor. Byerne vi kørte rundt i var typisk amerikanske; brede veje, store huse, store biler og pyntede forhaver. Virkelig som man ser det på film. Vi var også et smut forbi stranden, men det blæste helt vildt, så vi var ikke i. Vandet var desuden hundekoldt, så det lagde ligesom ikke rigtig op til en dukkert (selvom man skulle tro vi er hærdede til den slags, når vi nu bruger de fleste ferier på vestkysten). De var et utrolig flinkt par, og det var interessant at snakke med nogle danskere der havde boet her i så mange (35) år og få deres synsvinkel på det hele. Til trods for vi nu var enige om en stor del :) Jeg ville utrolig gerne fortælle mere om alt sammen, men jeg føler mig nødsaget til at gå i seng :o Man skal jo op og i skole i morgen. Såfremt I ønsker detaljer har jeg træffetid på skype i morgen mellem 4.30 og 6 pm Eastern Time.

mandag den 25. april 2011

Ferdinands død

Lektier, lektier, lektier. Jeg burde have lavet dem, men det bare så meget sværere end jeg havde regnet med! Som I nok kan fornemme er dagen i dag endnu en gang blevet brugt på lektier. Har da også fået lavet en rimelig andel, nok til jeg ikke fik dårlig samvittighed over at tage en tur i Central Park i eftermiddags. Det var en dejlig tur, vejret har været helt fantastisk og det skulle blive endnu bedre i morgen. Efter aftensmaden tog vi ned i Best Buy for at kigge på en computer. Min gamle computer, også kaldet Ferdinand, døde desværre her i forgårs. Computere herovre er heldigvis dejligt billige, men det nu stadig lidt ærgerligt at skulle ud og investere i en ny, når mine penge egentlig var tiltænkt shopping. Ferdinands død er derfor også skyld i, at der desværre ikke kommer en opdatering på det visuelle område foreløbigt, da vi har glemt et kabel til at overføre billeder fra kameraet med. Ferdinand havde sådan en smart lille indgang til memory-kortet, så uden ham er vi lidt på røven.
Vi købte lidt is med hjem og nød resten af aftenen med noget tv. Det er sådan rundt regnet hvad vi har brugt dagen på :) I morgen skal vi til Long Island for at besøge de danskere, vi kom i kontakt med til påskefrokosten. Det skal nok blive godt, selvom vi skal ufatteligt tidligt op for at komme helt derud!

søndag den 24. april 2011

Påskefrokost med dansk å!

Så blev det påske og alt det fis. Selvom det ikke er noget de umiddelbart fejrer herovre, sådan som vi har kunnet se, så lukkede butikkerne trods alt tidligt. Allerede 5 pm, for Trader Joe's vedkommende. Det var for os også ligegyldigt, for vi har brugt dagen i Brooklyn på ægte dansk gudstjeneste og rigtig påskefrokost! Noget jeg personligt selv har set ret meget frem til. Gudstjeneste var som vi kender dem hjemme fra; en anelse kedelig med en masse sang og en masse velsignelse. Prædiken var, som ellers er min fortrukne favorit når det kommer til gudstjenester, heller ikke noget videre specielt, men vi kom levende og, forhåbentligt, frelste igennem. Så blev det tid til den lækre frokost, og på bordet kom både flødekartofler, sild og skinke. Og så selvfølgelig rugbrød! Masser dejlig rugbrød. Det hele blev sluttet af med en gang god, gammeldaws æblekage med makron-crunch og flødeskum. Som prikken over i'et var der en, ganske beskeden, dansk slikbutik der solgte ud af diverse danske varer. Det hele var meget lækkert og vi fik mødt nogle interessante og venlige mennesker. Dem vi sad til bords med havde boet her i henholdsvis 8, 10 og 35 år, så vi virkede ganske uerfarne i sammenligning. Vi tog rimelig godt ved lære og blev allerede på tirsdag inviteret ud til et ældre ægtepar fra Long Island, til en gang sightseeing. Jeg glæder mig til at komme væk fra byen.
På hjemvejen skete der endnu engang noget spøjst. Vi har det åbenbart med at rende ind i yderst mærkelige, og heldige, situationer herovre. Således er det lykkedes os at møde vores nuværende udlejer ganske tilfældigt en dag da vi var på Wall Street samt vores kommende udlejer i går på metrostationen. Taget i betragtningen af, at der bor 8 millioner mennesker i New York, så er det da meget godt klaret at netop de to eneste mennesker som vi kender præsterer vi at møde. Men ikke desto mindre lykkedes det så igen i dag. Vi skulle med metroen til 5th avenue for at se påskeparaden der hvert år bliver opført. Ind i metroen steg en forvirret kineser, der gik direkte over til os for at høre om metroen stoppede på 57th street. Hvorfor hun lige valgte os har jeg ingen ide om, vi ligner udprægede turister og snakker ikke engelsk indbyrdes. Men ikke desto mindre var det hvad der skete, og efter lidt snakken frem og tilbage med diverse andre passagere fandt vi ud af hende her kineseren også var på vej hen for at se paraden. Vi tilbød hende derfor at hun kan følges med os. Da vi har gået lidt i tavshed spørger jeg hende helt tilfældigt om hun er på besøg her i byen, og hun svarer at hun er visiting scholar på Teachers College på Columbia. Jer, der kender min mor, vil vide at det er nøjagtig det samme vi er herovre for! Igen er det altså lykkedes os, ud af 8 millioner mennesker, at finde lige netop den ene kineser der også er visiting scholar på Columbia - og så oven i købet på Teachers College! Det gav selvfølgelig anledning til en masse snak mellem mor og hende, hvor mor blandt andet fik at vide, at de ser utrolig meget op til det danske skolesystem i Kina. Det jo kun positivt. Hun fik også fortalt hvor fantastisk det måtte være at have tre piger, og Emma og jeg måtte igen forklare at vi altså ikke er tvillinger - hvilket kineseren havde utrolig svært ved at forstå! Hun spurgte op til flere gange om vi nu også var sikre på vi ikke var tvillinger. Det jo sådan noget man nemt går og kommer i tvivl om! Verdensfjern som hun var lykkedes det hende at blive væk fra os i myldret omkring paraden, så vi håber lidt på hun selv har fundet ud af at komme hjem.
Alt i alt kan man sige vi har fået mødt en masse nye mennesker i dag. Mor har måttet punge ud med visitkort hele tre gange, hvilket jo kan tyde på vi så småt begynder at skabe os et netværk herovre. Det skal nok blive sjovt at se hvad fremtiden bringer af den slags.

lørdag den 23. april 2011

Hjemmedag

Dagen i dag stod i afslapningens tegn. Vi havde besluttet at vi ville blive hjemme for at slappe af, lave lektier, arbejde, rydde op og ordne hvad vi ellers havde af huslige hængepartier. Jeg havde oprindeligt sat tid af til at lave to afleveringer til skolen, men det blev ligesom aldrig rigtig til noget - overspringshandlinger burde være den 8. dødssynd! Kl. 3 kom vores udlejer for at vise lejligheden ud til nogle nye lejere, så vi måtte ud af klappen og besluttede os for at gå i biografen. And what à experience! Med et medlemskab til kun 12 dollars fik vi gratis opgraderet vores popcorn til en stor. Okay, fedt nok. Men det var ikke slut her! Efter filmen kunne vi således gå ned og få en gratis refill af både popcorn og sodavand. Vanviddet havde ingen ende! En lille cola, som vi alle måtte "nøjes" med bestod af intet mindre end 32 oz - svarende til godt en liter! EN LITER SODAVAND! Og det var en small! Vi var rystede og blev hurtigt enige om det da godt kunne betale sig at gå i biografen herovre. Gratis opgradering og refill på popcorn og sodavand samt ekstreme mængder af sodavand i et bæger. Amerikanere er tossede.
Efter filmen var klokken gået hen og blevet mange, men det skulle ikke forhindre os i at tage op på Columbias campus for at finde påskeæg! En god, gammel Rømø-tradition som selvfølgelig ikke skulle brydes på grund af et par kilometers afstand til Rømø. Vi formåede at gøre det uden at vække stor opsigt, så man kan vel sige det lykkedes helt fint. Bagefter gik turen hjem til en gang aftensmad og Bingo Banko med 6 timers forsinkelse og egne spilleplader. Man har jo kun den sjov man selv laver. I morgen skal vi til ægte dansk påskefrokost i Sømandskirken i New York. Tør godt love for jeg glæder mig!

That's the way..

Starter endnu engang med at undskylde for den manglende blog i går. Egentlig udrettede vi ikke noget der var værd at skrive hjem om. Det eneste vi lavede var at rende fra Herodes til Pilatus for at blive stukket ned med nåle. Vi startede med at tage til en health-klinik for at høre nærmere om vaccinationerne der kræves for at starte i skole. Her fik vi et ægte amerikansk vaccinationskort og et shot hepatitis-vaccine gratis samt besked på at besøge 3. sal for en gratis tuberkulose-prøve. Hér gik det galt! 3. sal var ved at pakke sammen fordi hele bygningen skulle renoveres, og havde derfor ikke tid til at lave en prøve. Vi fik stukket nogle papirer i hånden, og fik så til opgave selv at finde et sted, der kunne give os prøven indenfor de næste par dage; det viste sig at være lettere sagt end gjort! Efter at have kontaktet to hospitaler per telefon måtte vi opgivet håbet om at gå dén vej. Så vi begav os over på den modsatte side af Manhattan for at opsøge et hospital ansigt til ansigt! Endnu en gang fik amerikanerne bevist hvorfor det danske system bare ér bedre. Vi blev smidt rundt fra informationsbord til informationsbord for til sidst at finde ud af de slet ikke havde tid til at tage to enkelte, hurtige prøver før midt i maj! Det kunne vi ikke vente på, så vi ringede op til gode gamle Dr. Melrose (eller Dr. Rargo, som vi nu kalder ham), som vi havde besøgt i forbindelse med min tandpine, og fik en tid senere samme dag. Vi tog derop, efter en lille tur ind omkring Columbia og 2 timers venten med Ben & Jerry, fik stukket en nål i armen og tog hjem igen. Hurtigt, enkelt og ja, næsten, smertefrit. Resten af dagen gik med is, afslapning og jamren fordi både Emma og jeg følte vi var blevet godt gennemstukket.


I DAG har vi været i Greenwhich Village, der bl.a. er kendt for at være stedet hvor bygningen fra Friends samt Carries hjem i Sex And The City ligger. Vi så selvfølgelig begge dele, og fik taget rigeligt med billeder. De skulle alle gerne være at finde her fra i morgen af. Jeg vedhæfter en smagsprøve til dem der bare ikke kan vente. Under vores leden efter diverse film-bygninger så vi mange sjove ting. Det skal siges, at Greenwhich Village i sig selv er et rigtig dejligt sted, der er meget hyggeligt med træer, parker og lave huse. Men oven i det fandt vi både en spåkone-gesjæft, hvor man kunne blive spået, håndaflæst eller få lavet et horoskop for en sum penge og, det jeg personligt synes var fedest, en svensk slikbutik! Med god og ægte skandinavisk "godis" :D Vi var lykkelige, slik og søde sager er virkelig ikke noget de har forstand på herovre! Godt nok var det forholdsvis dyrt, men vi skulle alligevel have et lille pund med hjem til fredagslikken -aaaah, næsten lige før man er hjemme igen. Mentalt, i hvert fald. Vi fandt den efterfølgende på facebook, Sockerbit sweet & swedish, så vil lige opfordre alle til at støtte dem, konkurrencen herovre er hård og fortjenesten på importeret slik lille! Og vi ønsker fortsat at være forsynet med velkendt slik :D
Det var alt for i dag, hav det godt til vi ses igen i morgen - det lover jeg! Ikke flere forsømte blogge i denne omgang..

Carries hjem, mit billede (til dem der skulle være voldsomt meget i tvivl)














Friends - igen mit billede.

onsdag den 20. april 2011

Kedsomhed

Det har været en forholdsvis rolig dag i dag. Vågnede omkring kl. halv 1, stod op og lagde egentlig op til at lave nogle lektier. Skal aflevere alle mine afleveringer hjemme, og da vi har to for til efter ferien var der intet andet for end at gå i gang. Der gik dog ikke ret længe før jeg måtte stoppe, det er sværere end forventet at følge med uden undervisning. Bliver nu nødt til at kigge nærmere på det en af de kommende dage... Mor og Emma tog ud for at se nogle ting og Emma var hjemme igen ved en 4-tiden. Mor skulle til noget forelæsning på Columbia til kl. 6, så vi var alene hjemme. Efter en dejlig is på Coldstone kom mor hjem, vi tullede ned på Columbus Circle for at finde noget at spise og det var rundt regnet den dag. I morgen skal vi vaccineres :( Det glæder jeg mig ikke til!

Tvillinger på Times Square

Så fik vi endelig taget os sammen til at besøge socialkontoret. Vi stod, efter mine standarder, tidligt op for at tage ned til Times Square og prøve lykken med vores social security-number igen. Det gik hverken værre eller bedre, end at det kun var mor der endte med at få et. Emma og jeg måtte tage hjem med uforrettet sag. Man kan tilsyneladende ikke få et sådant nummer når man er her med at J2-visa, det havde de bare ikke gidet fortælle os på det andet socialkontor. Tingene herovre trænger virkelig til en gang effektivisering! Noget der frustrerer os gang på gang, er den mangel på selvstændighed man virkelig ser alle steder. Hver gang tingene ikke foregår præcis efter bogen som man har lært det, så stopper de op og går fuldstændig i baglås - og det gælder ALLE! Dét var så den kritik af amerikanerne for denne gang. Èn ting jeg godt kan li (man skal jo altid nævne noget positivt, når man har givet kritik) er deres billige Ben & Jerry's - dem er jeg stadig glad for <3 Har fundet et sted med stort udvalg, så de kan godt regne med mig som fast kunde! En anden sjov ting jeg også er meget glad for - eller måske nærmere forundret over - er, at Emma (min ældste søster, til dem der skulle være i tvivl) og jeg er blevet kaldt for tvillinger op til flere gange. Jeg ved ikke hvad de ser, jeg synes langt fra vi ligner hinanden, men i deres øjne er vi åbenbart ens. Så ens, at vi en gang var ude for en dørmand der nærmest nægtede at tro på der var to års forskel :o
Nåh, men nok med al den smalltalk. Efter et forgæves besøg på socialkontor fik vi shoppet lidt og fandt en ordentlig, ORDENTLIG (intern joke) Toys'r'us-butik. Ikke nok med, at den bestod af tre etager, der var også et helt pariserhjul, på størrelse med det i Tivoli, midt inde i butikken! For ikke at nævne et Barbie-hus i menneskestørrelse og en kæmpe, næsten levende, dinosaur samt flere seværdigheder fra NYC bygget i LEGO! Amerikanere har en syg trang efter at være overdimensioneret. På vejen hjem derfra skete endnu en andrenalin-kickende ting; netop som vi ankom til perronen gled metroen ind, mig og Emma hoppede ind, men pludselig lukkede dørene! Der stod Emma og jeg, alene, med mor på den anden side af de lukkede døre. Hastigt trillede vi ud fra perronen og så vores mor blive mindre og mindre i horisonten. Som de gode og velopdragne piger vi er fulgte vi naturligvis proceduren for den slags, som vi havde planlagt og gentaget så vi kunne den i søvne de første par dage vi var her; vi stod af på næste station og ventede pænt på det næste tog kom, hvori mor var med. Vi sprang derefter på og kørte hjem - problem solved.  Det satte dog alligevel tanker i gang, og vi lagde straks en plan for hvordan vi fremover tager metroen så alle kommer med det samme tog.
Efter dén lille hændelse tog vi hjem, smuttede i fitness, spiste lækker, dansk mad og bestilte Disneyland-tur! Jeg glæder mig til påsken er overstået, for vi går gode tider i møde: skolestart, besøg fra Rømø, Disneyland, besøg fra Århus, besøg fra Kirke Hyllinge/Søborg og til sidst besøg fra Lemvig. Kunne livet være bedre? :)

tirsdag den 19. april 2011

Elevator-eventyr

I dag var dagen hvor jeg røg op på 37. etage! Det måtte ske på et tidspunkt, det var jo kun et spørgsmål om tid før det gik galt. Vi stod og skulle ud af døren for at bevæge os ned og se New York Public Library og Grand Central samt en tur i Kmart. Som sædvanligt er familien uendelig langsom når vi skal nogen vegne, så i et flabet øjeblik, mens de andre stod og tog sko på, smuttede jeg ind i elevatoren for at køre ned i lobbyen. Det var åbenbart bare ikke hvad elevatoren havde i tankerne! Vi (elevatoren og jeg) begyndte turen op ad i rimelig fart, og da vi rundede de 23 var jeg parat til at sætte mig ned med hovedet mellem benene. Tanken om at ryge op på en af de øverste etager var skrækindjagende, for det blæste forholdsvis meget udenfor så bygningen svajede - hvilket resulterede i, at elevatoren rystede og gyngede helt vildt! Da vi nåede 30 var det slet ikke sjovt mere - jeg fik det seriøst dårligt og var lidt nervøs for jeg endte i Penthouselejligheden. Heldigvis stoppede den "allerede" ved 37 (ud af 43 etager) og et gammelt ægtepar steg på, hvorefter vi kørte ned igen i ro og mag. Sådan startede min dag med et ordentlig adrenalin-kick!

Hvad vi ellers har brugt dagen på:
- Et besøg på New York Public Library, hvor noget af Ghostbusters blandt andet er blevet optaget. Et fint, gammelt sted med en masse bøger - sjovt nok. Vi fandt dog også op til flere film om H.C. Andersen i børneafdelingen, men fik desværre ikke lov til at låne noget fordi vi ikke har en bruger endnu.  Vi svor højt og helligt at komme igen.
- En tur gennem Grand Central Station. Igen et fint, gammelt sted med en masse toge - (jeg føler virkelig mine beskrivelser rammer noget i dag!) Københavns hovedbanegård blegner lidt i sammenligning her, det sq en ommer Danmark!
- En gåtur gennem en lille, hyggelig indendørs have. Mor havde helt tilfældigt fundet den sidste gang hun var i New York. Ikke et særlig turistet sted, hvilket lige netop gør det dejlig afslappet. Tanken om at 2nd avenue lå lige ude på den anden side af glasruderne var ikke til at begribe, for den ro der herskede mindede mest af alt om <indsæt roligt og idyllisk sted efter egne præferencer her>.
- En længe ventet tur til Kmart. Kmart er en mærkelig form for dagligvarebutik, der ikke har dagligvarer. Anyways, grunden til vi så absolut skulle derind, var fordi vi sidste gang havde fundet rigtig meget sødt tøj til en billig penge. Alle Kmarts er dog ikke ens, og tror alle vi følte os en anelse skuffede da vi gik ud derfra med en pose slik og to løbetrøjer.
Den lille rest af dag der var tilbage da vi kom hjem blev brugt på spil og film, og nu går turen snart til drømmeland. I morgen skal vi tidligt op og på socialkontoret - det orkede vi ikke lige i dag fordi vejret var nogenlunde.

mandag den 18. april 2011

Den danske sjæl blomstrer!

Det har været ok vejr i dag, så vi besluttede os for at tage en tur i Central Park. Vi bor nærmest lige ved siden af og kan egentlig gå derned dagligt - hvilket vi også gør, næsten. Det er man nødt til, når man bor i lejlighed! Men i dag fik vi os endelig taget sammen til at se den statue der er H.C. Andersen. Den er ret flot og står rigtig godt placeret, faktisk nærmest den næst-bedste placering i hele parken. For ikke at glemme der var dejlig vindstille! Så vi følte os lidt stolte :D Der kom også flere danskere mens vi sad der, men han vakte også interesse hos amerikanere, østeuropæere og flere andre. Igen, lidt stolt føler man sig altså. Det er meget nemmere at blive stolt over Danmark når man er udenlandsdansker -så bliver alt der bare minder om hvad vi kender hjemmefra pludselig tilbedt. Statuen er blevet rejst til minde om de børn, der mistede deres forældre under 9/11, så vidt vi kunne forstå. Det er nok en del af forklaring på den gode placering og popularitet. Efter en dejlig gåtur gik vi hjem og smed os på sofaen (eller det vi har der minder om en sofa), jeg smuttede ned og fik trænet og her i aftes var vi så på Times Square for at se det hele i mørke. Eller, mørke er måske så meget sagt, hele pladsen er oplyst af alle de lysende reklamer, så det nærmest ser ud som om der er dagslys. Det var flot og meget stemningsfuldt, selvfølgelig proppet med mennesker fordi det er påske og ikke mindst fordi det er Times Square. Vi var inde og vende omkring Disney-butikken igen - årh, den er nu meget hyggelig! I morgen står den på socialkontor. Vi skal ind og have et social security-number der gælder for resten af livet. Det synes mor virkede som en god ting at stå 5 timer i kø for! 

H.C. Andersen læser den grimme ælling. Hyggeligt!
                                  Times Square er et fint sted. Især i mørke!
















Nu er det også muligt at følge os visuelt! Alle vores billeder bliver samlet i albummet her. Vi regner med det bliver opdateret løbende, så bogmærk hvis I føler for det! :D

søndag den 17. april 2011

American Museum of Natural History

Dagens blog bliver mere eller mindre kortfattet grundet tidspres og en plagende hovedpine. I dag har vi tilbragt dagen på American Museum of Natural History (naturhistorisk museum), sammen med rundt regnet 200.000 andre. Vi var som sædvanlig ikke de eneste der havde fået den fantastiske idé at tage på museum i regnvejr, første lørdag i påske, men det kommer vel næppe bag på nogle. Trods den store menneskemængde er det et ret fantastisk museum, indeholdende alt om naturhistorie og lidt til. Vi fandt utrolig mange spændende udstillinger og fik lært en masse. Især udstillingerne om jorden, universet og jordens tilblivelse var supergode, specielt når man står og (måske) skal op til en fysikeksamen! Vi nåede desværre langt fra alle udstillinger, der var simpelthen for crowded og for meget at se på. Heldigvis købte vi et årskort derind til, så vi kan bare komme igen en anden gang - yay. Efter at have gået vores såler godt tynde vendte vi ind forbi et bageri/café/restaurant, hvor vi havde spottet nogle utrolig lækkertudseende kage. Dem bragte vi med hjem til dessert. Hovedret bestod, til en forandring, af take away. Vi brugte i hvert fald en time på at finde ud af hvad vi ville have at spise på grubhub, den amerikanske form for just-eat, bestilte og fandt ud af der var en times ventetid. Igen, første lørdag i påsken er bare en utrolig befolket dag på alle mulige måder. Det er første gang vi har bestilt mad hjem, så vi var alle sådan lidt spændte på hvordan det egentlig fungerede når man bor i et lejlighedskompleks med dørmand. Vi fandt ud af, at de giver endnu en ekstra service; dørmanden ringede simpelthen og sagde, at nu var vores mad på vej op. Et par minutter efter ringede det på døren, og pizzamanden fik sine penge og sine drikkepenge og alt det hyr man nu skal betale herovre. I alt måtte vi slippe 32 $ for 3 stykker pizza, en bagt kartoffel, en burger + french fries, salat, tomat og ketchup. Omregnet til danske ca. 165 kr. Rimelig pris for udbringning og det hele. Da vi så endelig fik sat tænderne i kagen, opdagede vi til vores skræk, at det bare ikke var så skide god kage alligevel. Skuffelse, men det kunne vi have sagt os selv. Ingen kan lave kage som danskerne! <3

P.S. Det blæser meget, og vores bygning giver sig. Det er KLAMT! Godt vi kun bor på 8. etage, så vi ikke kan mærke den svajer. :s

fredag den 15. april 2011

Afslapning vol. II

Har tilbragt endnu en dag hjemme med at sove længe, se tv og spise. Rundt regnet. Vi har dog også lavet mere fornuftige ting i dag, fx. er hele hytten blevet ryddet op, dvs. alt vores lort er blevet smidt ind i de dejligt store skabe, og gjort rent i anledningen af besøg fra udlejer. Han skulle komme og vise en rundt der gerne ville leje lejligheden efter os. Det skete dog aldrig, så det var lidt spild. Hvis rengøring nogensinde kan være det :D Ellers har vi lavet ingenting. Johanne har været i skole og har i dag færdiggjort en engelsk-test der skulle vise, hvorvidt hun skulle have ekstraundervisning i engelsk. Hun scorede 89 ud af 96 point, utrolig flot og langt over påkrævet niveau for ekstraundervisning. Så det slipper hun heldigvis for. Emma og jeg har fået besked om at stille på vores skole d. 27. kl. 8. Så vi starter også snart! Jeg ved allerede nu, at skoletimerne kommer til at byde på historie, matematik og 2x gymnastik (fordi båtnakken der skulle placere os på holdene var i tvivl om mit niveau i fysik. Hende er jeg allerede ikke særlig glad for -.-), for ikke at glemme ekstraundervisning i U.S. History. Det har vi jo selvfølgelig ikke haft i Danmark, så der mente hun jeg ville være håbløst bagud - no shit Sherlock. Muligvis også ekstraundervisning i matematik, afhængigt af hvor godt jeg følger med. Emma skal have noget nær det samme, bortset fra ekstraundervisning, da hun starter på begynderniveau automatisk. Snyd! Jeg håber voldsomt på at snyde mig fra idræt og til fysik i stedet. Dog er mig og fysik ikke gode venner, men trods alt bedre end mig og idræt!

torsdag den 14. april 2011

En Blandet Dag

Kl. 9 i morges indfandt vi os på H.S.E.S' kontor, til et hurtigt møde med hvad vi troede ville være inspektøren. Kl. 11, efter en tvillingedåb i Danmark, 6 timer forud for vores tid, transmitteret over DRs nyhedsservice på mobilen, dukker en meget latino-agtig dame med kraftig spansk accent op og beder os vente bare et par minutter længere. Først her, lidt over 11, efter over to timers venten bliver vi ført ind i et andet lokale, hvilket vi først forlader ca. 2 timer efter, for at få lagt skema. De to  timer vi befandt os i lokalet brugte vi sammenregnet en halv time på at forklare hvorfor de har sendt mig i 10. frem for 11. (Der var ikke plads i 11., så enkelt er det faktisk), en halv time på at forklare, at vi har flere forskellige former for matematik, når vi har matematik i Danmark, samt at man ikke kommer ind på den gymnasieelle linje man scorer højst karakterer på, men den man har lyst til, en halv time på at forklare hvorfor Emma skal i 9. frem for 8. - og hvorfor hun ikke har et officielt afgangsbevis som jeg, og til slut en halv time på at forklare at vores vaccinationskort er scannet ind. Efter 2 stride timer går det op for den stakkels dame, at vi kun skal gå i skole de næste 6 uger - og altså ikke det næste 3-4 år som hun troede. Alt i alt må vi konkludere, at formiddagen har været en anelse spildt og at latino-damer med svær spansk accent er dybt forvirrede, men tager deres arbejde meget seriøst!
Eftermiddagen, derimod, har været en del mere behagelig. Vi hentede Johanne og tog os en is på hjemvejen - en ret dårlig vane vi VIRKELIG snart må kvitte! Ellers ender jeg med at tage seriøst på mens vi er herovre. Efter at have smidt Johanne er hjemme tog vi en tur gennem Central Park. Temperaturen var vel næsten oppe at runde de 70 fahrenheit, så vejret var dejligt og vi bed mærke i træerne så småt er ved at springe ud herovre. Så bliver man så glad inden i, jeg trænger godt nok til sommer :) Central Park er et helt fantastisk sted, især nu hvor de har åbnet for græsplænen så græsset gerne må betrædes! Det er et dejligt pusterum i den her vildt store by, hvilket man virkelig har brug for ind i mellem. Specielt når man er vant til at bo i et parcelhus med have, og pludselig er klemt sammen i en 1-værelses lejlighed! Også er det altid bemærkelsesværdigt hvor mange forskellige mennesker man ser i Central Park. Der er virkelig alle typer! Heldigvis kigger ingen mærkeligt efter nogle, alle har ligesom ret til at være der. Medmindre man løber den forkerte vej rundt om søen, selvfølgelig! Så det gør man ikke. På hjemvejen smuttede ind omkring et nyopdaget supermarked, og besluttede os for hvor vi ville spise henne i dag. Igen, hvis det fortsætter sådan her er der ikke noget at sige til, at amerikanere er fede! Men det er virkelig meget mere tiltalende at spise ude, råvarerne man kan købe i supermarkedet er af lav kvalitet og køkkenet i lejligheden er virkelig ikke lavet til at lave mad i! Selvom man skulle tro, at det var hvad køkkener var til for. Selv herovre.
For at gå tilbage til skolen, så starter Emma og jeg først efter påskeferien, da de har terminsprøver derovre pt. Og det gider vi ikke deltage i, medmindre vi bliver tvunget! Vi glæder os efterhånden rigtig meget til at komme i gang igen, det er utrolig kedeligt at gå hjemme. Lediggang er roden til alt ondt, som min morfar siger.

onsdag den 13. april 2011

Victory!

Endelig lykkedes det! Emma og jeg er blevet optaget på en skole! Vi blev ringet op af ham der behandler vores sag oppe på skolekontoret i formiddags, og han bad os komme op og skriver under på nogle papirer. Da mor spurgte hvilken skole vi var kommet ind på sagde han bare "the school", og vi var derfor lidt bekymrede for det var en, for os, ukendt, skod skole oppe i Harlem. Vi tog derfor derop straks, spændte på hvad de havde til os. Vi ankom til skolekontoret og på vej op med elevatoren mødte vi en der sidder i samme kontor som Mr. Richardson, vores sagsbehandler. Selvom hun intet havde med os at gøre kunne hun sagtens genkende os, og hun smilte stort da vi sagde, at vi skulle skrive under på nogle skolepapirer. Det viste sig så, at vi ikke bare var kommet ind på en skole, men oven i købet en skole langt over de forventninger vi efterhånden havde fået. Som en bonus oven i ligger den kun 9 blokke fra hvor vi bor nu, det er ca. 10-15 min. gang. Endnu bedre end forventet! Den har en blandet etnicitet og en beståelsesrate på 81 % - ret godt, taget i betragtningen af, at det er en offentlig skole. Allerede i morgen tidlig kl. 9 skal vi møde dernede, dog ikke for at starte, men højst sandsynlig bare for at snakke med inspektøren. Vi var enormt lettede da vi gik fra skolekontoret af, og kan virkelig kun takke Mr. Richardson og alle de andre der har gjort en stor indsats for, at det kunne lykkedes! Hele kontoret ser ud til at have været involveret i vores sag, og vi går nu under navnet "the Bush-family" deroppe - de kan ikke udtale Buch. Vi er blevet enige om vi nok må være dem et eller andet skyldig. Noget dansk, uden tvivl :) Resten af dagen har budt på afslapning, glæde og lettelse over det endelig er gået op med vores skoleproblem. Efter at have hentet Johanne nød vi en lækker, lækker yoghurt-is, og her til aften har vi været i fitness for at rette op på skaderne. Jeg er stadig i fitness hver anden dag, er lidt stolt :D
P.s. Hvis nogle skulle være interesserede i at kigge nærmere på den skole vi er kommet ind på smider jeg et link her.

Forsinkelser og regnvejr

Vil lægge ud med at beklage en forsinkelse her på bloggen. Jeg burde have udgivet et indlæg i går, men det smuttede lige i forbifarten, det er jeg ked af! Jeg må være jer et indlæg skyldig :D
Egentlig er der ikke meget at sige om i går. Vi fik besked fra skolen vi var nede og besøge mandag, desværre dårligt nyt; vi var gode nok til at komme ind, men først til skolestart i september - great! Har min tvivl om de egentlig havde fattet hvorfor vi var der. Resten af dagen gik rundt regnet med intet! Jeg selv stod først op ved en 1-tiden, så der var ikke meget dag for mit vedkommende. Ellers fik vi spillet nogle spil og set noget tv, lige indtil nogle (vi nævner ingen navne, Emma!) fik trykket på en knap på fjernbetjeningen så tv'et gik i stykker. Nu kan vi kun se myrekrig :o Sommeren, som jeg omtalte i sidste indlæg, har desværre valgt at trække sig tilbage for resten af ugen sådan som det ser ud nu. Så vi har bare regn, regn og atter regn! I går aftes dog krydret med lidt tordenvejr, der blev ved til langt ud på natten. Global opvarmning mig i røven, vi er midt i april måned og vejret er stadig lort -.-

mandag den 11. april 2011

Sol, sommer & snørrebånd

Og så kom sommeren! Vi har i dag haft intet mindre end 30 skønne grader celsius, skinnende sol og let sommerbrise. Dagen startede dog lidt skyet, men før jeg begynder at lyde som en hel vejrudsendelse må jeg hellere fortælle hvad vi egentlig har spenderet dagen på. I morges var vi til møde på den skole vi håber på at komme ind på. Mødet gik udmærket, det var dog helt utrolig svært at læse på viceinspektøren om vi havde nogen realistisk chance. Hun svingede mellem at lyde helt utrolig positiv og derefter helt utrolig negativ. Nu må vi se hvad udfaldet bliver, vi skulle meget gerne få svar i løbet af en af de næste par dage. Johanne måtte desværre blive hjemme fra skolen pga. noget sygdom, hun er forhåbentlig på benene igen i morgen og kan tage i skole.Ellers har resten af dagen foregået forholdsvis afslappende.  Ved 1-tiden tog vi således, uden Johanne, op til den lejlighed vi skal bo i de to sidste måneder. Den ligger et par stop (med metroen) fra der hvor vi bor nu, i et helt fantastisk område oppe omkring Columbia Universitet (hvor min mor skal arbejde, til dem der skulle være i tvivl). Lejligheden selv afspejler området ganske fint. Den er dejlig stor, lys og møbleret! Lige pt. lever vi lidt sparsomt på møbelfronten, vi har således hverken en ordentlig seng til mig og Emma eller en rigtig sofa. Det var derfor meget glædeligt at opdage vi kun skal bo sådan 20 dage endnu.  Som en lille bonus oven i er der i den nye lejlighed så mange værelser, at det er muligt for os at få et hver. Og så er ens lykke jo gjort! Man forstår at sætte pris på meget når man har boet 4 personer i en etværelseslejlighed uden møbler! På vejen hjem fra lejligheden af vendte vi en tur ind omkring Columbias campus, da der foregik et eller andet - det er stadig ikke lykkedes os at regne ud hvad. Da vi krydser over en plads oplever jeg nok noget af det mærkeligste jeg nogensinde har oplevet; en kineser kommer gående hen mod os mens han siger "Sara! Sara!" Jeg reagerer, det er trods alt hvad jeg har til vane for at gøre når mit navn bliver nævnt, og vi stopper op og kigger undrende på ham. Han påstår at have set mig i Columbias eget blad, hvilket lyder aldeles spøjst da jeg ikke engang er gammel nok til at gå på universitet, og prøver derefter at stikke os en folder om en religion i hånden. Vi takker pænt nej og går videre, stadig lidt forundrede over hvor han kendte mit navn fra. Det er nok et mysterie vi aldrig får løst.
Da vi kom hjem fra Columbia af satte vi os ned på den lokale terrasse. Ingen i bygningen bruger den rigtig, da den stadig er ved at blive bygget. Det er vidst nok meningen der skal ligge en legeplads der, men indtil videre fungerer den ganske fint som have for os der nu engang er vant til - og savner - en have. Vejret var helt fantastisk, vi  fik spillet noget kort og spist nogle is. Herefter tog mor og Emma ned til Converse Storen igen for at afhente vores Converse. De er superfede! Jeg vedhæfter lige et billede til de nysgerrige ;) Endnu en aften måtte vi derfor spise take away - noget vi gør langt oftere end hjemme i Danmark! Det er simpelthen så meget nemmere og da det heller ikke er dyrere - ind i mellem faktisk billigere - end at lave mad selv, så er det bare så svært at lade være. Men for at vende tilbage til skoene; vi skulle selvfølgelig straks have de snørrebånd vi også havde købt på, og da Johanne pakker sine ud udbryder hun glædesstrålende: "Neeej! Vi har fået TO snørrebånd!"
Den lader vi stå som den er. Godnat for nu :)

søndag den 10. april 2011

Lægebesøg

Dagen i dag har budt på en helt uventet oplevelse. Jeg har været til lægen! I USA :o Nok en af de ting der er mest forskellig i forhold til det danske samfund. Jeg må sige det gik helt udmærket. De har ikke et eller andet form for system som lægen derhjemme hvor man ringer og bestiller en tid. Den slags bruger man åbenbart ikke herovre hvor alt stort set har døgnåbent 7 dage om ugen - også lægevagten. Så vi fandt det nærmeste "medical center", som det hedder, og gik ind. Ingen kiggede mærkeligt, der var intet "har i bestilt en tid", vi fik bare stukket noget der skulle udfyldes i hånden og blev bedt om at udfylde det. Det er forresten noget de bruger forholdsvis meget herovre. ALLE steder får man stukket ting i hånden der skal udfyldes med navn og fødselsdag og pis og papir. En af ulemperne ved ikke at have et samfund hvor alle allerede er registrerede.
DA dette så var gjort gik der ikke længe før en sygeplejerske kom ud og fulgte os en i et rum, der var pyntet med billeder af diverse skuespillere og skuespillerinder der var medvirkende i læge-serier - heriblandt J.D. fra Scrubs! En anelse svært at tage seriøst, men det gik lige da sygeplejersken efterfølgende kom ind og tog mit blodtryk og min temperatur, til trods for det absolut ingen betydning havde for min diagnose. Alt var fint dér og lægen kom ind efter lidt tids venten. Han kiggede på mig, diagnosticerede mig og udskrev en recept. Rimelig smertefrit :D Smerten kom så da vi gik ud til sekretæren og fik regningen. 150 dollars, svarende til en sum af 781 danske kroner, måtte vi slippe for en skide recept på smertestillende. Det er dyrt at leve! Og vi er glade for vi har en forsikring der dækker, så vi hænger heldigvis ikke på den. Den ryger direkte videre til Europæiske Rejseforsikring!
Og til sidst, til alle jer der undrer jer over hvad jeg egentlig lavede hos lægen: mig og min visdomstand er ikke gode venner -.- Og vi var bange for den så havde givet mig betændelse nærmest nede i kæben, da det er der smerten sidder. Der var tilsyneladende intet og jeg er (næsten) helt på toppen. Don't worry :)

lørdag den 9. april 2011

SoHo & shopping går hånd i hånd

Klokken er halv 12 og jeg havde næsten helt glemt at blogge. Godt jeg huskede det! I dag har vi (endelig!) været på shoppingtur! Vi tog ned til SoHo, hvor vi tidligere havde fundet en Converse Store. Emmas og mine sko er i en lettere beskadiget tilstand, så det var rimelig meget på tide at få skiftet dem ud. Der var ikke nogle former for Converse der ikke eksisterede i den butik! Oven i fik vi så lov til at vælge eget tryk på skoene. Det gjorde det desværre lidt besværligt at få dem med hjem i dag, da de først er færdige mandag - jeg lover at vise dem til den tid! :D Hvad dagen ellers har budt på:
En tro kopi af vores fætter (seriøst, han lignede helt vildt :o Det viste sig også senere han var skandinavier)
Køb af en (ret sød) buksedragt. På mors regning, lækkert!
Skype med kæresten. Gud ske tak og lov for dén opfindelse. :)
Træning i fitness (oh yea, vi friske herovre!)
GREASE! På amerikansk tv, dvs. med reklamer hvert 8. minut -.- belastende, men stadig en dejlig film.
Og nu er vi nået så langt hen på aftenen at de andre har valgt at trække sig tilbage og få deres skønhedssøvn. Har problemer med at falde i søvn om aftenen for tiden. Og stå op om morgenen også, faktisk :D Så nu står den, for mit vedkommende, på et par afsnit af The Big Bang Theory. Endnu en skøn ting jeg har lært af amerikanerne :D

fredag den 8. april 2011

Når hobby bliver til sport - Den lokale på 10 minutter!

Dagens indlæg bliver forholdsvist kort, da jeg ikke rigtig har noget at skrive om :o primært fordi min dag rundt regnet har bestået af... Ingenting?? Ja, det er en utrolig kedelig beskæftigelse at være "arbejdsløs". Så af mangel på andet fornuftigt har jeg tænkt mig at skrive om noget ufornuftigt; ting der absolut kun er mulige i New York/USA! Følgende er alt sammen afprøvet og kan konkluderes muligt:
- Styrte ned til det lokale supermarked efter nachos 5 min før aftensmad - fordi vi pludselig fandt ud af vi ikke havde flere
- Styrte ned til det lokale supermarked efter mælk 5 min i sengetid - fordi vi pludselig fandt ud af vi ikke havde mere
Okay, boring stuff - selvfølgelig laver vi andet end at styrte ned og hente ting i sidste øjeblik :D I dag har vi fx været på skojagt. Vi fandt en hel og ganske original Converse-butik :) Hvor det bl.a. var muligt at få eget tryk på sin Converse. Og det var så dét...  Ellers har dagen bestået af afslapning og ikke mindst skype med hele den store familie (på mors side) - som, på sædvanligvis, befinder sig mindst 10 forskellige steder i verden.
Før vi slutter helt af vil jeg dog alligevel brillere med endnu en styrte-ned-og-hente-ting-i-sidste-øjeblik som vi selv føler os meget stolte over:
- Styrte ned til det lokale supermarked efter slik i reklamepausen - fordi vi var gået sukkerkold og lige skulle afprøve om det nu også var muligt at nå hele vejen derned, vælge slik og hjem igen på bare én reklamepause. Det var det!

torsdag den 7. april 2011

Afslapning

Har i dag haft en forholdsvis rolig dag. Ikke fordi de andre ikke har været rolige. Måske skulle man nærmere sige at denne dag har været absolut afslappende. Johanne startede i skole i dag og alt lyder til at være rigtig godt. Tror allerede hun er blevet rigtig glad for sin klasse :) Mens Johanne var i skole slentrede mor, Emma og jeg på shoppetur. Vi gik et stykke op af Broadway, hvor der tilsyneladende ligger rigtig mange fede butikker. Vi fik kigget lidt, men dog ikke købt noget. Det er nok heller ikke sidste gang vi er i dét område! :D Vi fandt også en italiensk bager, og har for første gang i laaang tid fået rigtig kvalitets franskbrød! De er alt, alt for glade for toastbrød herovre -.- Ellers er resten af dagen gået med ren afslapning. I morgen tager vi turen syd på for at besøge en skole, som vi højst sandsynligt ikke kommer ind på. Det positive er at vi har fået svar fra den anden gode skole, som også ligger nede downtown, og de vil gerne møde os. Vi håber lidt på de kun gider bruge tid på os hvis vi kan komme ind, men intet er stadig sikkert og vi kan kun håbe.

onsdag den 6. april 2011

Skolemareridt

Titlen beskriver meget fint hvad vi har gået igennem de sidste par dage. Det, der er sket siden sidst: Skolen jeg omtalte i "skoledrømme" gav os desværre afslag, så vi måtte på den igen. Som sagt er det helt utrolig svært at finde en god skole her, vi har ikke muligheden for privat skole og alle gode offentlige skoler er selvfølgelig fyldt op. Det lader os tilbage med... Ja, alt lortet for at sige det mildt. Vi har forsøgt og forsøgt at finde en nogenlunde offentlig skole, men får afslag på afslag. I dag prøvede vi så igen, vi havde hjemme fundet et helt campus af high schools, nogle bedre end andre. Første møde på skolekontoret gik ikke ret godt; to ud af tre af de fundne skoler var ikke interesseret. Den sidste skole havde én plads i 11. - dvs en plads til mig - men mor ønsker at mig og Emma skal gå sammen, forståeligt nok. De arbejder fortsæt på at skabe en plads i 9., så vi afventer svar i morgen. Efter første møde tog mor til møde med sin vejleder og satte hende samtidigt ind i sagen. Hun var utrolig venlig og ville undersøge blandt hendes omgangskreds om der var nogle der vidste noget. Chancerne er nok desværre små dér. Så vi forsøgte at gå ned på Columbia Universitets eget "skolekontor". Her fandt vi endnu en venlig amerikaner, der lovede at snakke med én hun vidste havde forstand på alt den slags. Samtidig kom hun med navnene på to-tre andre gode skoler, som vi vidste de oppe på skolekontoret ikke havde undersøgt. Vi begav os derfor op på skolekontoret igen, for at få undersøgt disse skole. Én af dem var desværre allerede helt udelukket, men de to andre må de havde set en mulighed i - de udfyldte i hvert fald en masse papirer, kontaktede skolen og i morgen får vi så besked om hvorvidt vi kan gå opsøge skolerne og indmelde os.
Det er lige før jeg tør kalde os iværksættere :) Vi har i hvert fald haft travlt! Nu er der bare tilbage at håbe. Jeg tør ikke have for store forventninger. Sandsynligheden for at blive skuffet endnu en gang er nok desværre rimelig høj.

tirsdag den 5. april 2011

En verden under jorden

De første par dage i New York havde jeg svært ved at se charmen ved byen. Den var støjende, trængt, grim og der lugtede. I morgen har vi været her en uge, og her på det seneste har jeg fået øjnene op for mere og mere af alt det fantastiske ved byen. Alt det man hører om hjemme i Danmark, som ellers ikke er til at få øje på. Forleden dag var vi i Walmart. På turen derud kom vi tilfældigvis forbi en station og her fandt vi en kæmpe verden med en masse dejlige butikker - alt sammen under jorden! Og det er bare et af eksemplerne på hvad der er så finurligt og imponerende ved denne her by. Her i dag skete det endnu en gang; vi var egentlig på udkig efter en k-mart, men opdagede det største shoppingcenter, fyldt med fede sko- og tøjbutikker. Så jeg har lært min lektie: hvis man kun har øjnene op for alt det der ligger over jorden, går man glip af alle de pragtfulde ting der er at finde under. Man kan vidst roligt sige, at New York er som et isbjerg!

mandag den 4. april 2011

Skoledrømme

Sidder og ser Bones, selv om jeg burde blogge. Hvor bliver mine manerer dog af? Alt i alt er der ikke meget at sige om i dag. Efter at have brugt morgenen på matematiklektier, de følger desværre med helt herover, begav vi os mod skolekontoret for endnu engang at forsøge at melde os ind i en skole. Denne gang udstyret med et print af en oversigt over børnevaccinationsprogrammet taget fra en rapport, tilsat et logo fra Indenrigs- og sundhedsministeriet. Dette lyder måske umiddelbart som en indrømmelse af dokumentfalsk, men til jer der ikke allerede er inde i sagen ligger landet således:
For at blive meldt ind i en skole her i landet skal man have papirer på hvilke vaccinationer man har fået, samt hvilket klassetrin man tilhører. Første gang vi var oppe at besøge skolekontoret var det uden disse papirer, og vi blev derfor sendt tomhændet hjem. Straks efter hjemkomsten forsøgte vi at kontakte både lærere og læger, men har på nuværende tidspunkt stadig intet svar fået (det skal her nævnes denne episode foregik i torsdags). Vi blev derfor lettere desperate og måtte ty til andre midler - her fik jeg ideen at spille dumme dänen og vise dem en udskrift hvori det fremgik hvilke vaccinationer vi havde fået samt vores sygesikringskort. Vores straffeattest er stadig ren :D
I dag havde vi så lidt mere held med os. De åd vores trick med vaccinationsprogrammet uden egentlig at spørge nærmere ind til det. Oven i hatten så de igennem fingrene med vores manglende bevis på hvilket klassetrin vi tilhører. Så var der jo kun tilbage at blive indskrevet og finde den rette skole - her vendte heldet dog. Johanne kom ind på den skole vi hele tiden havde haft i tankerne hun skulle ind på. Værre stod det til med mig og Emma. Vi havde fundet en rimelig okay High School bogstavelig talt klods op af bygningen vi bor i, men den viste sig at være sværere at komme ind på end som så. Der blev dog i værksat en masse, og med lidt held vil det lykkedes os at komme ind. Johanne starter allerede i morgen. Tiden må vise hvornår - og hvor - mig og Emma kan få lov at starte. Og så får I ikke mere for denne femogtyveøre :D

søndag den 3. april 2011

Så er der blog!

Klokken er nu halv 8 på dag 5 og jeg har endelig fået taget mig sammen til at lave en blog. Noget jeg ellers har været imod længe - hvem gider høre mig snakke om mig?? Men når man er flyttet over Atlanten gælder andre regler tilsyneladende :)
Indtil videre har det hele været en smule stressende. Vi ankom hvad der svarer til onsdag aften og fredag stod den allerede på indflytterfest. Megen fest var der nu ikke over det, da vi åbnede døren til den nye lejlighed fandt vi hurtigt ud af hvorfor unge mødre er en dum idé! Det er måske lidt hårdt sagt, men for at sige det mildt lignede lejligheden lort. Snavs og madrester op og ned ad væggene, ingen spor efter rengøring overhovedet og et badeværelse der stank af røg. Halvdelen af alting var væk, inkl. service og senge. Tilgengæld havde de efterladt deres vindruer og en spisepind - hurra hurra :) Vi har derfor tilbragt det meste af weekenden i Ikea og Walmart. Dejlige steder, selvom ude godt, hjemme bedst-ordsproget også rækker herover. På nuværende tidspunkt sidder jeg og blogger - hvilken overraskelse :D Emma og mor er endnu engang draget til Ikea for at købe en seng, og mig og Johanne er ladt alene hjemme. Vi må snart i gang med noget mad, jeg føler mig bare ikke særlig fortrolig med gaskomfur :o
Det var alt jeg havde for denne gang. 5 dage summeret op på 12 linjer er nu også en bedrift i sig selv, skulle jeg mene.