Sidder og småfilosoferer lidt mens jeg forsøger at læse de kragetæer jeg fik kriblet ned i engelsktimen. Altså, noter omkring de tanker jeg gjorde mig om dagens blog, ikke engelsknoter. Tsk, hvad regnede I med?? Tror nok jeg skrev noget i retningen af, at jeg ikke ville spilde god blogplads på at undskylde for den fraværende blog i går, og at vi bare havde en simpel hjemmedag uden det store tilbehør. Én bemærkelsesværdig ting skete der dog: Hen af klokken 12 om natten flød der pludselig de dejligste toner ud fra nabohusets vindue. Jeg aner ikke hvad der gik af ham/hende (nej, jeg er ikke familiær med min nabo som i Friends), kl. 12 om natten virker som et pudsigt tidspunkt at jamme med slænget af amatører, og jeg kunne ikke helt bestemme mig selv om jeg skulle være irriteret eller forundret over den pludselige vækning. På den ene side kunne jeg ikke falde i søvn, men der er ingen garanti for jeg ville have kunnet det alligevel. På den anden side gav musikken en hel forunderlig New Yorker-stemning. Sådan noget sker absolut kun her! Vi bor ikke engang i noget der bare ligner et kunster-kvarter, faktisk tværtimod er vi bosat lige midt blandt alle akademikerne. Havde det været i Harlem eller Greenwhich Village havde jeg bedre kunnet følge tankegangen, kunstnere er trods alt frie fugle. Her, på Upper West Side, havde jeg dog aldrig set den komme. Og dog viser det bare hvor overraskende byen her kan være.
Tror det var nok lommefilosofi for i dag af. Resten af dagen har jeg ingen yderligere kommentarer til, den gik som den skulle med lidt skole her og lidt skole der, lidt studerend af byen og dens mange butikker og lidt skype med familie, venner og kæreste i hjemlandet. Faderen kommer i morgen, med tilbehør og alt. Det bliver nu dejligt at se dem alle igen, og fedt at vise dem vores nye hverdag herovre.
Adios for nu, vi snakkes snarest muligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar