tirsdag den 17. maj 2011

I'm back!

Er I der Danmaaaaaaark!? Jeg er hjemvendt fra Florida, udhvilet og klar til hverdagens udfordringer. Det var en lækker tur med en masse dejlig sol og varme. Skønt at blive varmet igennem, New York er jo ikke noget der ligner en varm by (selvom den burde være det, ifølge statistikken). Årsagen til vi skulle derned var i første omgang, at min mor skulle på konferrence i Orlando. Dem af jer der ved lidt om USA (Og bare rolig, det forventer jeg overhovedet ikke I gør, eftersom de absolut intet ved om Danmark!), så er Orlando groft beskrevet én stor forlystelsespark-by. Både Universal Studioes, SeaWorld, Busch Garden og adskillige andre forlystelsesparker er placeret i denne dejlige by, for ikke at nævne Walt Disney World og hvad der dertil hører af resorter og andre Disney-parker. Vi har derfor haft nok at se til, kan I nok regne ud. Vi lagde ud lørdag med en tur i Universal Studioes Island of Adventures, hvor man blandt andet kan finde det spritnye The Wizarding World of Harry Potter. Et meget livagtigt sted, at gå rundt i Hogsmeade var nærmest som at gå rundt i.. Ja, Hogsmeade! Alle butikker var stort set identiske med dem i filmen, sågar Ollivanders var at finde! For at gøre Ollivanders endnu mere livagtigt, havde man valgt at udstyre butikken med en skuespiller, der udvalgte en tilfældig i publikum. Denne person, som i vores tilfælde utroligt nok var Johanne, min kære lillesøster, fik så hjælp til at vælge den helt rigtige tryllestav, nøjagtigt som i filmen! Vi var utroligt beærede alle fire, og meget glade for Johannes nye tryllestav der helt selv havde valgt hende (evt. med lidt snyd med i spillet). Det var en god og glad dag. I/på Islands of Adventures kan man finde en hel del andre parker, ala the Wizarding World of Harry Potter, blandt andet var der også Jurrasic Park. Til dem der er nysgerrige kan der læses mere om Universal Studios herinde. Da mor var på konference til og med tirsdag tilbragte vi tre piger (altså mig og mine to søstre) til sammen tre dage i Universal. Hotellet var boede på var valgt pga. shuttle til både konference-center og Universal. Om mandagen flyttede vi således over på et Disney-hotel, for resten af ugen skulle tilbringes i Disneyland. For lige at afslutte Universal før vi går videre til Disney, må jeg sige at Universal alt i alt er et fedt nok sted. Forlystelser var der ikke forfærdelig meget af, i hvert fald intet der faldt i vores smag, men der var meget at kigge på. Og havde man kendt filmene der var bygget parker over var der sikket endnu mere! Alt i alt var det utrolig gennemført og vellykket lavet. Især The Wizarding World of Harry Potter!
Og nu videre til Disney. De af jer, der kender familien godt, vil vide at vi alle er utrolig store Disney-fans (og de af jer der ikke gør, ved det så nu - Disney-fans!). Efter at have været i Disneyland Resort Paris hele 5 gange, har en af vores største drømme været at tage til Walt Disney World, og i år skulle det så endelig lykkedes! Mandag aften tog vi indkvarterede vi os derfor på All-Star Movies, et af de mange Disney Resorter der ligger i Orlando. Vi havde med vilje ikke købt adgang til parkerne mandag, da vi havde forudset det nok blev forholdsvis sent før vi fik indkvarteret os og pakket ud. Smarte som vi er, havde vi investeret i en såkaldt "dinning plan", hvilket betød at vi på forhånd havde købt to valgfrie måltider og to valgfrie snacks pr. person, hver dag hele ugen. Jeg skal ellers lige hilse og sige vi havde mad nok! Med denne dinning plan fulgte også gratis refill af diverse sodavand, vand, kaffe, te, kakao og hvad de nu ellers kan finde på at drikke herovre (som rootbeer, fx.). Tirsdag gik turen til Disneys Hollywood Studios, uden mor, da hun stadig var på konference. Efter at have gået rundt der et stykke tid og opdaget at parken egentlig ikke bød på det helt store blev vi ringet op af mor, som vi så derefter mødte i Magic Kingdom. Selvom parken lignede den i Frankrig til forveklsing var det nu alligevel en helt speciel oplevelse. Det var dog ikke udelukkende Magic Kingdom vi tilbragte tid i. Epcot, den nyeste af de fire parker, var også ret interessant. Parken gik primært ud på innovation og teknologi, men der ligger også forskellige små byer opkaldt efter lande, hvor man kan købe ting der er typiske fra det enkelte land. De fleste havde også en forlystelse af en art, gerne en film, der "sælger" det pågældende land. Det var meget flot og gennemført, fx. Havde man i hvert enkelt land kun ansatte der snakkede sproget. Hvilket betød at vi kunne snakke norsk med dem i Norge, hvilket gav et par fordele :D Man er jo næsten i familie når man er helt herovre. Vi var også inde at vende omkring Animal Kingdom, dog kun en halv dag. Animal Kingdom er en form for zoologisk have, bare med at par forlystelser oven i. Alt i alt et fint sted, men ikke værd at afsætte mere end en dag til.
Ellers er der ikke så meget mere at sige. Vi er kommet godt hjem igen, selvom flyet var en del forsinket. Jeg er ved at løbe tør for ord, men står i den heldige situation at billeder siger mere end tusinde ord, og vi har ca. 700 af slagsen (altså, 700 billeder). Så giv den gas, jeg smider et link HER lige så snart de er uploadet (det tager sin tid). Hav det godt til vi ses igen, hvilket bliver i morgen :) Jeg må være en del blog skyldig, så I skal sq nok få nogle indlæg! Selvom jeg nærmest har skrevet en hel roman alene i dag :D
P.s - Jeg har ikke fået sorteret i billederne, så der må ikke grines!

OPDATERING:
Billederne er nu uploadet. Enjoy ;)

3 kommentarer:

  1. "er i der daaaaaaaaaaaaaaanmark" hihi!!

    SvarSlet
  2. Hm, en mystisk anonym person har kommenteret min blog :o mon personen vil give sig til kende?

    SvarSlet
  3. Aldrig MUHAAAAHAAHAAHAA (hihi)

    SvarSlet