fredag den 10. juni 2011
Det magiske øjeblik...
... hvor et express-tog ruller ind på perronen samtidigt med at local-tog. Det kan i bedste tilfælde resultere i ledige siddepladser. Vi nåede dog aldrig at opleve et sådan magisk øjeblik i dag, desværre. Netop som vi kom op på perronen trillede et local-tog ind, og vi myldrede ind sammen med nok den største neger jeg hidtil har set. Man bliver altid så glad inden i, når man lige netop når et tog. Især når det er 35 grader udenfor og mindst 37 grader nede i subway! Problemet med det tog, vi ellers blev så glade over at nå, var, at det så bare ikke kørte videre. Der gik 5 min. - intet skete. Der gik 10 min. - stadig intet skete. Til sidst gik der et kvarter, og vi fik af vide i højtalerne, at der pga. et uheld på 72nd var forsinkelser på linjen. Øv! Så måtte vi jo tænke i alternative ruter. Først var vi inde på at tage toget downtown og skifte til expressen på Times Square (express stopper nemlig kun på udvalgte stationer - deraf navnet "express"). Det røg hurtigt ud igen, da vi jo ikke kunne komme videre fra express-stationen op til 116th hvor vi bor. Så snakkede vi om at tage bussen, men det tager en helvedes tid pga alle de lyskryds. Desuden anede vi ikke hvilken bus vi skulle tage og hvorfra. Det endte med at vi fulgte strømmen og tog en anden subway der kører længere inde på Manhattan. Og så måtte vi ellers gå hjem fra 110th Central Park West til 116th Broadway. Nu regner jeg ikke med at I kender alt til Manhattans opbygning, men vi taler i hvert fald 10 blokke, hvis det kan gøre det! I 35 graders varme. Vi havde lidt ondt af os selv, da vi kom hjem. Og endnu mere da vi fandt ud af, at mor og Johanne bare havde taget en taxa! Rebeller.. Men vi fik da i det mindste set et stykke af Manhattan vi endnu ikke havde opdaget. Det er sjovt, efter at have boet her i 3 måneder, så har vi stadig ikke set bare halvdelen af hele øen! Så forfærdelig stor er den altså heller ikke.. Så er det godt man kan komme lidt rundt på eventyr i New York når der sker sådan nogle uforberedte ting.
torsdag den 9. juni 2011
The Lion King
Tiden går hurtigt, og pludselig er det flere dage siden man har blogget sidst. Nogle ville måske kalde det sløseri. Jeg foretrækker at kalde det travlhed! Ikke fordi vi har lavet meget de sidste par dage. Skolen er blevet passet, vi har stadig ikke fundet ud af om vi skal til eksamen, og så meget andet er det faktisk ikke sket. Til i går!
I gårdagens anledning (min mors fødselsdag) var vi ude at spise fint på en restaurant kaldet "Terrace in the Sky". Den ligger på den anden síde af Columbias campusområde, men i gåafstand herfra hvor vi bor. Altså, efter danske standarder, ikke amerikanske. Hele restauranten er bygget på toppen af et lejlighedskompleks, og man har derfor udsigt udover hele byen. Vejret var ulideligt, vi var oppe at runde de 35-37 grader hen på eftermiddagen og luften stod fuldstændig stille i hele byen. Så vi foretrak at sidde indendørs i den geniale opfindelse kaldet aircondition. Man havde nok bedre udsigt over hvad man kunne kalde den "pæne" del af byen udendørs, men så hellere Harlem og tilpas temperatur! Maden var god, men stedet i sig selv var nok en anelse for fint i forhold til hvad vi er vant til. Det var dog ikke specielt dyrt, sammenlignet med en fin restaurant i Danmark! Efter et dejligt måltid med dessert og det hele tog vi en taxa ned til Times Square, hvor vi skulle i Minskoff Teateret og se Løvernes Konge! Minskoff Teateret er et af de fine, gamle teatre på Broadway, med en hel fantastisk beliggenhed. Det kommer vel ikke bag på nogle at det lige netop er Løvernes Konge de har valgt at spille her. Stykket var helt fantastisk, rigtig flot bygget op med kreative kostumer og smuk musik, som Disney jo er så kendt for. Det er en flot oplevelse at være i teatret, nu har vi både været inde og se Mamma Mia og Løvernes Konge, og jeg må indrømme det er noget jeg hurtigt kunne blive vant til. Stemningen er meget bedre end i biografen og det der med live optræden og live musik tiltaler mig også bare en del mere. Det kan klart anbefales at man tager en tur på Broadway, hvis man er herovre på ferie! :)
I dag skulle vi have været oppe at gå på et gammelt subway-spor, der løber et stykke over byen, og nu er blevet lavet om til en stor have i 13. etages højde. Vi har dog ændret planerne da de har lovet lige så slemt vejr i dag, som det var i går. Jeg ved ikke hvad vi skal i stedet, jeg håber dog jeg snart bliver informeret.
Før jeg slutter af, vil jeg lige så at der på bloggen "Confessions of a shopaholic" er kommet et lille tillægsstykke. Jeg nåede, af årsager jeg ikke husker, aldrig at få færdiggjort den. Så I får jeres afslutning i dag, til dem der stadig er interesserede :D
I gårdagens anledning (min mors fødselsdag) var vi ude at spise fint på en restaurant kaldet "Terrace in the Sky". Den ligger på den anden síde af Columbias campusområde, men i gåafstand herfra hvor vi bor. Altså, efter danske standarder, ikke amerikanske. Hele restauranten er bygget på toppen af et lejlighedskompleks, og man har derfor udsigt udover hele byen. Vejret var ulideligt, vi var oppe at runde de 35-37 grader hen på eftermiddagen og luften stod fuldstændig stille i hele byen. Så vi foretrak at sidde indendørs i den geniale opfindelse kaldet aircondition. Man havde nok bedre udsigt over hvad man kunne kalde den "pæne" del af byen udendørs, men så hellere Harlem og tilpas temperatur! Maden var god, men stedet i sig selv var nok en anelse for fint i forhold til hvad vi er vant til. Det var dog ikke specielt dyrt, sammenlignet med en fin restaurant i Danmark! Efter et dejligt måltid med dessert og det hele tog vi en taxa ned til Times Square, hvor vi skulle i Minskoff Teateret og se Løvernes Konge! Minskoff Teateret er et af de fine, gamle teatre på Broadway, med en hel fantastisk beliggenhed. Det kommer vel ikke bag på nogle at det lige netop er Løvernes Konge de har valgt at spille her. Stykket var helt fantastisk, rigtig flot bygget op med kreative kostumer og smuk musik, som Disney jo er så kendt for. Det er en flot oplevelse at være i teatret, nu har vi både været inde og se Mamma Mia og Løvernes Konge, og jeg må indrømme det er noget jeg hurtigt kunne blive vant til. Stemningen er meget bedre end i biografen og det der med live optræden og live musik tiltaler mig også bare en del mere. Det kan klart anbefales at man tager en tur på Broadway, hvis man er herovre på ferie! :)
I dag skulle vi have været oppe at gå på et gammelt subway-spor, der løber et stykke over byen, og nu er blevet lavet om til en stor have i 13. etages højde. Vi har dog ændret planerne da de har lovet lige så slemt vejr i dag, som det var i går. Jeg ved ikke hvad vi skal i stedet, jeg håber dog jeg snart bliver informeret.
Før jeg slutter af, vil jeg lige så at der på bloggen "Confessions of a shopaholic" er kommet et lille tillægsstykke. Jeg nåede, af årsager jeg ikke husker, aldrig at få færdiggjort den. Så I får jeres afslutning i dag, til dem der stadig er interesserede :D
søndag den 5. juni 2011
Confessions of a Shopaholic
Det er ikke noget jeg er meget for at indrømme, men jeg bliver nødt til at fortælle jer det: New York har gjort mig shoppe-gal! Jeg synes ikke selv det er min skyld. Byen kunne bare lade være med at friste med så fandens mange lækre butikker og tøj og sko til en så billig pris. Men der er ingen tvivl om jeg må på afvænning når jeg kommer hjem. Min pung kan ikke holde til det i længden! Eller nok nærmere mors pung, men det er ikke noget vi snakker højt om.
I går gik det således for sig igen. Vi lagde ud i Macy's, et helt nyt sted for os, og fandt det hurtigt alt for godt. Missionen var faktisk at finde en sød graduation-kjole til Johanne, da hun skal til graduation på sin skole. Herovre skifter man skole 2-3 gange når man går i folkeskolen, og en af dem er altså i 5./6. De holder derfor stor graduation (afslutning), da det ikke nødvendigvis er alle der skal videre til den samme middle school. Det afhænger nemlig af hvor gode karakterer man har og hvor man så er kommet ind. Hvilket jeg forresten finder fuldstændig langt ude, at man allerede i 5. skal tænke på sit gennemsnit, og at det har betydning for resten af ens fremtid. Det betyder heldigvis ikke noget for Johanne, men graduation skal da klart prøves alligevel. Så der skulle shoppes kjoler i stor stil, og Macy's var stedet. Mor og Emma havde godt nok fundet en kjole, men for lige at tjekke markedet helt inden man besluttede sig, så måtte vi lige ind forbi. Og gud hvor havde de kjoler! Der var fantastiske små sommerkjoler i lange baner og vi gik fuldstændig kjole-amok. Det endte dog med tre kjoler til Johanne, for hun kunne simpelthen ikke bestemme sig. Da vi så kom op og skulle betale skete det hverken værre eller bedre, at mors dankort ikke virkede! Så var vi rigtig meget på røven, vi havde jo planlagt den helt store shoppedag, og nu kunne vi ikke engang betale for tre kjoler. Mor og Johanne måtte derfor sendes hjem efter et andet kort og mig og Emma blev og kiggede på tøj. Det er farligt at lade os gå rundt selv og kigge på tøj, kan jeg hilse at sige.
Vi fik rimelig hurtigt den første time til at gå. Også den næste halve time.. Men da vi så kom op og runde de to begyndte det at halte lidt. Det viste sig dog senere, at vi slet ikke havde set halvdelen af butikken. Så stor er den virkelig! Men mor og Johanne kom glad tilbage, og vi fik vores tøj. Allesammen. Jeg var så heldig at gå derfra med en dejlig buksedragt (jeg har virkelig noget med buksedragter!), et par super søde shorts og et par smækbukser - læækkert! Da vi så endelig fandt ud af butikken havde vi fart på. Vi havde aftalt at mødes med en af mors venner til aftensmad. Venner er måske så meget sagt, hun havde faktisk aldrig mødt dem før, men de havde alligevel inviteret os på aftensmad. Og vi var allerede sent på den da vi kom ud af Macy's, MEN! Lige overfor Macy's lå den bedste skoforretning jeg nogensinde har set. Vi taler sko til 15 dollars pr. stk. Og ikke nok med det, så var der udsalg! Det betød, at hvis man købte to par sko, så fik man det andet til halvpris. Det er 7,5 $ for at par sko! Det kunne vi jo ikke bare gå forbi. Så der var vi også lige inde og vende. Vi fik nærmest tømt butikken og kom hjem med 8 par sko i alt, og tre tasker samt nogle smykker. Tilgengæld kom vi også for sent til vores aftale, men det tager de ikke så tungt herovre. Amerikanere har et meget afslappet forhold til tid har vi lært, de kommer altid en halv time senere end aftalt. Så egentlig var det bare rigtig amerikaner-stil at dukke en time senere op.
Det var nogle meget spøjse mennesker, men en meget hyggelig aften. Ikke nok med at de havde inviteret os, så havde de også lige inviteret underbo og datter med op også. Så vi sad der, i en meget lille og rodet lejlighed, 9 mennesker fra 4 forskellige lande. Klassisk New York at have samlet så mange forskellige kulturer ét sted. Det blev dog et godt venskab ud af det, og de kommer over og besøger os på fredag. Med eller uden underbo vides ikke endnu.
I går gik det således for sig igen. Vi lagde ud i Macy's, et helt nyt sted for os, og fandt det hurtigt alt for godt. Missionen var faktisk at finde en sød graduation-kjole til Johanne, da hun skal til graduation på sin skole. Herovre skifter man skole 2-3 gange når man går i folkeskolen, og en af dem er altså i 5./6. De holder derfor stor graduation (afslutning), da det ikke nødvendigvis er alle der skal videre til den samme middle school. Det afhænger nemlig af hvor gode karakterer man har og hvor man så er kommet ind. Hvilket jeg forresten finder fuldstændig langt ude, at man allerede i 5. skal tænke på sit gennemsnit, og at det har betydning for resten af ens fremtid. Det betyder heldigvis ikke noget for Johanne, men graduation skal da klart prøves alligevel. Så der skulle shoppes kjoler i stor stil, og Macy's var stedet. Mor og Emma havde godt nok fundet en kjole, men for lige at tjekke markedet helt inden man besluttede sig, så måtte vi lige ind forbi. Og gud hvor havde de kjoler! Der var fantastiske små sommerkjoler i lange baner og vi gik fuldstændig kjole-amok. Det endte dog med tre kjoler til Johanne, for hun kunne simpelthen ikke bestemme sig. Da vi så kom op og skulle betale skete det hverken værre eller bedre, at mors dankort ikke virkede! Så var vi rigtig meget på røven, vi havde jo planlagt den helt store shoppedag, og nu kunne vi ikke engang betale for tre kjoler. Mor og Johanne måtte derfor sendes hjem efter et andet kort og mig og Emma blev og kiggede på tøj. Det er farligt at lade os gå rundt selv og kigge på tøj, kan jeg hilse at sige.
Vi fik rimelig hurtigt den første time til at gå. Også den næste halve time.. Men da vi så kom op og runde de to begyndte det at halte lidt. Det viste sig dog senere, at vi slet ikke havde set halvdelen af butikken. Så stor er den virkelig! Men mor og Johanne kom glad tilbage, og vi fik vores tøj. Allesammen. Jeg var så heldig at gå derfra med en dejlig buksedragt (jeg har virkelig noget med buksedragter!), et par super søde shorts og et par smækbukser - læækkert! Da vi så endelig fandt ud af butikken havde vi fart på. Vi havde aftalt at mødes med en af mors venner til aftensmad. Venner er måske så meget sagt, hun havde faktisk aldrig mødt dem før, men de havde alligevel inviteret os på aftensmad. Og vi var allerede sent på den da vi kom ud af Macy's, MEN! Lige overfor Macy's lå den bedste skoforretning jeg nogensinde har set. Vi taler sko til 15 dollars pr. stk. Og ikke nok med det, så var der udsalg! Det betød, at hvis man købte to par sko, så fik man det andet til halvpris. Det er 7,5 $ for at par sko! Det kunne vi jo ikke bare gå forbi. Så der var vi også lige inde og vende. Vi fik nærmest tømt butikken og kom hjem med 8 par sko i alt, og tre tasker samt nogle smykker. Tilgengæld kom vi også for sent til vores aftale, men det tager de ikke så tungt herovre. Amerikanere har et meget afslappet forhold til tid har vi lært, de kommer altid en halv time senere end aftalt. Så egentlig var det bare rigtig amerikaner-stil at dukke en time senere op.
Det var nogle meget spøjse mennesker, men en meget hyggelig aften. Ikke nok med at de havde inviteret os, så havde de også lige inviteret underbo og datter med op også. Så vi sad der, i en meget lille og rodet lejlighed, 9 mennesker fra 4 forskellige lande. Klassisk New York at have samlet så mange forskellige kulturer ét sted. Det blev dog et godt venskab ud af det, og de kommer over og besøger os på fredag. Med eller uden underbo vides ikke endnu.
torsdag den 2. juni 2011
Regentsprep
Uret tikker. Sveden triller ned af nakken. Blyanter kratter mod papiret, og luften hænger tungt i klasselokalet. Eksamen er over os.
Ej, det er slet ikke så dramatisk, og jeg tager det slet ikke så alvorligt. Egentlig begynder eksamen først d. 15., og jeg er ikke engang sikker på jeg skal op endnu. Kryds fingre for jeg ikke skal! I dag skulle jeg dog alligevel hives igennem en forberedelsesprøve til Global-eksamen, som også går under navnet Global Regents. Jeg misunder deres eksamensformer, hvis vi dog bare havde samme system i Danmark. På den anden side ville det også være lidt for nemt at komme ind på lægestudiet, multiple-choice er alt for nemt at score 12 på! Hvis jeg selv skulle bedømme min præstation, ville jeg nu sige det gik helt fint. Taget i betragtningen af at det hele var på engelsk og jeg ikke har haft om alle de mærkelige revolutioner de har herovre, så føler jeg selv at jeg har gjort det tilstrækkeligt til nok at slippe af sted med et B (10). Men det må tiden jo vise.
I forbindelse med denne her forberedelsesprøve var der en lille hændelse, jeg føler mig forpligtet til at dele her. Den beskriver virkelig essensen af skolelæreres tankegang herovre. Af en ukendt årsag havde to klasser fået besked på at være i det samme klasselokale. Allerede her starter kaosset, da der slet ikke er borde nok til to hele klasser. Da lærerne så kommer ind og opdager at der langt fra er borde nok til alle, begynder de straks at skælde ud over hvorfor den ene klasse var gået forkert. For en af klasserne måtte jo være gået forkert, fejlen kunne selvfølgelig ikke være sket på administrationens side. Det blev der lavet et stort nummer ud af, indtil den klasse der havde kapret færrest borde måtte forlade klassen med uforrettet sag. Her begynder jeg virkelig at spekulere over, om det er sådan det foregår over hele USA. For så er der altså ikke noget at sige til, at det danske skolesystem er langt over det her niveau! Hvorfor fandt man ikke bare et andet klasselokale fra starten af, i stedet for hårdnakket at påstå nogle var gået forkert!? Måske lå fejlen hos læreren, og ikke klassen. Det kan helt ærligt ikke være samtlige 30 mennesker der havde hørt forkert. Hvorfor antager man i det hele taget, at de er gået forkert? Hvad ville man få ud af at gå forkert til eksamen? Ingenting. Jeg tror virkelig bare aldrig jeg lærer at forstå amerikanere og deres uddannelsessystem.
Nå, men bortset fra mærkelige amerikanere, så har de sidste dage har ikke budt på det store. Vi har været oppe på nogle, for os, ekstremt høje og uvante temperaturer, så airconditionen har kørt uafbrudt: lige indtil den gik ned! Det varede dog heldigvis kun en dag, så var den oppe og køre igen. Man begynder virkelig at forstå deres kærlighed til den herlige opfindelse.
Vi har rimelig meget en normal hverdag nu, bare skole og lektier og ikke rigtig så meget andet. Det er derfor begrænset hvad der er at skrive om. Som sagt er eksamen snart over os, og det betyder læseferie (om 6 skoledage!), hvilket betyder lidt mere gang i den og forhåbentlig lidt flere og mere interessante blogindlæg. Så glæd jer til den kommende tid! & stay tuned..
Forresten betyder overskriften "regents-forberedelse/eksamensforberedelse". Deres eksamen kaldes nemlig Regents eller Finals herovre. Mystisk nok. Hvis nogle skulle få den sindssyge lyst at ønske at prøve kræfter med nogle af de Regents vi skal til, kan det gøres på regentsprep.org. I kan fx. tage en tidligere prøve i Global History her. Bare klik på hvad I end føler for, så kan I få en fornemmelse af niveauet :D
Over and out!
Ej, det er slet ikke så dramatisk, og jeg tager det slet ikke så alvorligt. Egentlig begynder eksamen først d. 15., og jeg er ikke engang sikker på jeg skal op endnu. Kryds fingre for jeg ikke skal! I dag skulle jeg dog alligevel hives igennem en forberedelsesprøve til Global-eksamen, som også går under navnet Global Regents. Jeg misunder deres eksamensformer, hvis vi dog bare havde samme system i Danmark. På den anden side ville det også være lidt for nemt at komme ind på lægestudiet, multiple-choice er alt for nemt at score 12 på! Hvis jeg selv skulle bedømme min præstation, ville jeg nu sige det gik helt fint. Taget i betragtningen af at det hele var på engelsk og jeg ikke har haft om alle de mærkelige revolutioner de har herovre, så føler jeg selv at jeg har gjort det tilstrækkeligt til nok at slippe af sted med et B (10). Men det må tiden jo vise.
I forbindelse med denne her forberedelsesprøve var der en lille hændelse, jeg føler mig forpligtet til at dele her. Den beskriver virkelig essensen af skolelæreres tankegang herovre. Af en ukendt årsag havde to klasser fået besked på at være i det samme klasselokale. Allerede her starter kaosset, da der slet ikke er borde nok til to hele klasser. Da lærerne så kommer ind og opdager at der langt fra er borde nok til alle, begynder de straks at skælde ud over hvorfor den ene klasse var gået forkert. For en af klasserne måtte jo være gået forkert, fejlen kunne selvfølgelig ikke være sket på administrationens side. Det blev der lavet et stort nummer ud af, indtil den klasse der havde kapret færrest borde måtte forlade klassen med uforrettet sag. Her begynder jeg virkelig at spekulere over, om det er sådan det foregår over hele USA. For så er der altså ikke noget at sige til, at det danske skolesystem er langt over det her niveau! Hvorfor fandt man ikke bare et andet klasselokale fra starten af, i stedet for hårdnakket at påstå nogle var gået forkert!? Måske lå fejlen hos læreren, og ikke klassen. Det kan helt ærligt ikke være samtlige 30 mennesker der havde hørt forkert. Hvorfor antager man i det hele taget, at de er gået forkert? Hvad ville man få ud af at gå forkert til eksamen? Ingenting. Jeg tror virkelig bare aldrig jeg lærer at forstå amerikanere og deres uddannelsessystem.
Nå, men bortset fra mærkelige amerikanere, så har de sidste dage har ikke budt på det store. Vi har været oppe på nogle, for os, ekstremt høje og uvante temperaturer, så airconditionen har kørt uafbrudt: lige indtil den gik ned! Det varede dog heldigvis kun en dag, så var den oppe og køre igen. Man begynder virkelig at forstå deres kærlighed til den herlige opfindelse.
Vi har rimelig meget en normal hverdag nu, bare skole og lektier og ikke rigtig så meget andet. Det er derfor begrænset hvad der er at skrive om. Som sagt er eksamen snart over os, og det betyder læseferie (om 6 skoledage!), hvilket betyder lidt mere gang i den og forhåbentlig lidt flere og mere interessante blogindlæg. Så glæd jer til den kommende tid! & stay tuned..
Forresten betyder overskriften "regents-forberedelse/eksamensforberedelse". Deres eksamen kaldes nemlig Regents eller Finals herovre. Mystisk nok. Hvis nogle skulle få den sindssyge lyst at ønske at prøve kræfter med nogle af de Regents vi skal til, kan det gøres på regentsprep.org. I kan fx. tage en tidligere prøve i Global History her. Bare klik på hvad I end føler for, så kan I få en fornemmelse af niveauet :D
Over and out!
mandag den 30. maj 2011
Et andet New York City
Så er der blog igen, efter en aaaalt for lang pause - jeg beklager meget!
Der er sket rigtig mange ting siden sidst, min far og hele den store familie hjemme fra har været på besøg, så vi har haft travlt med at rende rundt og lege turister/turguides. Noget jeg netop i dag har fundet ud af, at jeg kommer til at gøre to gange mere, selvom jeg troede jeg var færdig for denne gang. Men nok om besøg, nu står den på insider-viden!
Som sagt har vi leget turister ret meget den seneste uge, og hvis man troede vi havde fået nok af det, så kan man tro nej. Der er alt for mange ting at se, til det hele kan overståes på 3 måneder! Jer der kun har 10 dage her: I er på røven! Der skal dælme bundes noget energidrik, i hvert fald. Så det vi gjorde i dag, var at tage ned til Times Square for at fange en af de turistbusser, der kører så mange rundt af. Egentlig bare for at prøve det. Vejret var lækkert, vi havde alle fri pga. Memorial Day (en tradition jeg fortæller videre om senere) og intet at begive os til. Udover så lige at lave nogle af de tusinde lektier jeg skal nå, men det er en detalje. Den Store Familie (som min far, hans kæreste og hendes to børn nu har fået som kælenavn) havde efterladt os nogle City Pass, der gav 5 $ off på en sådan rundtur, så det var kun oplagt at det netop var hvad vi skulle.
Vi har lært mange ting i dag. Først og fremmest at man aldrig skal stole på gadesælgere. Virkelig, aldrig! Lige så snart vi var kommet op af metroen på Times Square satte den første sælger kløerne i os. Vi ligner tydeligvis udprægede turister, så gadesælgerne går konsekvent efter os. Da der er to firmaer der tilbyder den slags rundtur i byen, hvor man sidder på øverste etage i en dobbeltdækker bus og bliver kørt rundt, og vi kun kunne få rabat hos det ene, måtte vi pænt takke nej til den første sælger. Selvfølgelig ikke lige uden at forsøge at få ham til at overgå tilbuddet, i kampen om kunder. Næste sælger ville heller ikke slå 5 $ af prisen, så vi valgte at holde os til planen og opsøge firmaet selv for at købe billetter. De havde selvfølgelig også gadesælgere ude, men heller ikke disse gadesælgere ville give rabat. Han ville derimod sælge os billetter til både museum og færge oven i. Hvor naive tror de turister er? For ikke at nævne os, som rent faktisk bor her! Vi fandt heldigvis kontoret og fik købt de rigtige billetter med den rigtige rabat. Og så gik turen ellers over til bussen. Her måtte der også kæmpes, køkultur er nemlig ikke et begreb de kender meget til herovre. Vi er heldigvis blevet vant til det, men det er stadig utrolig generende! Heldigvis fik vi vores pladser forrest i bussen, og turen gik derefter rundt i Downtown Manhattan. Her bemærkede jeg endnu en ting omkring amerikanere, som jeg føler generelt er meget udbredt herovre: Får man ikke sin vilje, bliver man tøsefornærmet. Det gælder specielt for de lidt ældre damer. De kan blive så skidesure over de mindste småting der krydser deres vej.Og de er dælme ikke bange for at give deres mening til udtryk! Når de så oven i er vokset op med, at nej ikke betyder nej, så har man bare en rigtig uheldig og meget ulidelig blanding. Det kan irritere mig noget så voldsomt.
Men udover gamle, mugne damer, så var det en forholdsvis god tur ned downtown. Der var lidt bøvl med mikrofonen, og turguiden svedte som en gris - ligeså resten af bussen. 32 grader er bare for varmt! Da vi langt om længe kom til vores endestation, skyndte vi os ind i den nærmste McDonalds, de har nemlig en dejlig kærlighed til aircondition. Efter en lille frokostpause hoppede vi på endnu en turistbus af samme slags, denne gang for at se Brooklyn. Det var en del mere interessant. Vi har været forholdsvis meget nede i downtown, og har set stort set det hele, men Brooklyn er nyt for os. Oven i det føler man sig også rigtig som en Manhattan-beboer, når man synes Brooklyn er grøn og laaangt væk fra bylivet. Vi trængte til at komme ud af byen, for den har virkelig været det eneste vi har set i efterhånden to måneder. Nu skal jeg ikke kunne tale på de andres vegne, men jeg føler at vi trænger til at komme lidt mere væk fra den her lille ø. Desværre for os var der lige så varmt i Brooklyn som på Manhattan, så vi var godt kogte da vi kom tilbage på øen (Ironisk nok at betegne Manhattan som "øen", da Brooklyn ligger på Long Island, som også er en ø). Anyways, vi besluttede os for at vi nok ikke orkede mere i denne omgang, og tog den dejligt kølige subway hjem.
For lige at lave en opsummering, vil jeg mene at princippet i at blive kørt rundt og se byen lyder godt, men konceptet er for tungt, varmt og langvarigt. Halvvejs inde i Brooklyn var vi allerede godt øre i hovedet af al den plapren fra turguiden, og havde mest af alt lyst til bare at springe i havet. Øh, jeg mener floden. Måske ville det hele fungere bedre hvis det havde været lidt køligere, men for at være ærlig tror jeg bare det er ret svært at finde det perfekte vejr til sådan en tur. Det må hverken regne, blæse eller være stegende hedt, så det ikke rigtig realistisk i New York. Så som en lille notits til alle jer kommende New York-turister: tag den på gåben, det får man mere ud af! Inkl. ømme fødder.
Og nu til noget helt andet: Memorial Day!
Det er en dag, der åbenbart kun eksisterer herovre i USA. Det hele går ud på at man mindes ofrene for alle de faldende krigshelte og -heltinder gennem tiden. Det er en national helligdag, så alle har fri fra arbejde og stort set alle butikker er lukket - selv her i New York! Da der ofte bliver lagt blomsterkranse og dekoreret fint på de forskellige mindesteder rundt omkring, bliver dagen ofte kaldt for "Decoration Day". Man siger også, at den rigtige sommer i New York starter i weekenden op til Memorial Day - & det kan jeg godt skrive under på! Til dem der er mere interesserede: google er din ven ;)
Lige oven i Memorial Day har vi også Fleet Week: den ene uge på hele året, hvor alle marinefolk lægger til kaj i amerikanske havnebyer og tilbringer hele ugen på land. Dem der er fans af Sex and the City kender allerede til begrebet, da det er nævnt i afsnittet Anchors Away. For lige at indskyde en hurtig bemærkning omkring det, så foregår det nærmest nøjagtigt som i afsnittet! Til dem der ikke er fans: tag og bliv det! Så ved I hvad jeg snakker om, når jeg siger, at Fleet Week er en ret fed uge på året ;)
Jeg er løbet tør for ord og min seng kalder. I morgen skal vi atter i skole igen, og jeg skal have lavet en del lektier. I kan dog godt regne med et afsnit, enten i morgen eller onsdag.
Over and out for nu!
Der er sket rigtig mange ting siden sidst, min far og hele den store familie hjemme fra har været på besøg, så vi har haft travlt med at rende rundt og lege turister/turguides. Noget jeg netop i dag har fundet ud af, at jeg kommer til at gøre to gange mere, selvom jeg troede jeg var færdig for denne gang. Men nok om besøg, nu står den på insider-viden!
Som sagt har vi leget turister ret meget den seneste uge, og hvis man troede vi havde fået nok af det, så kan man tro nej. Der er alt for mange ting at se, til det hele kan overståes på 3 måneder! Jer der kun har 10 dage her: I er på røven! Der skal dælme bundes noget energidrik, i hvert fald. Så det vi gjorde i dag, var at tage ned til Times Square for at fange en af de turistbusser, der kører så mange rundt af. Egentlig bare for at prøve det. Vejret var lækkert, vi havde alle fri pga. Memorial Day (en tradition jeg fortæller videre om senere) og intet at begive os til. Udover så lige at lave nogle af de tusinde lektier jeg skal nå, men det er en detalje. Den Store Familie (som min far, hans kæreste og hendes to børn nu har fået som kælenavn) havde efterladt os nogle City Pass, der gav 5 $ off på en sådan rundtur, så det var kun oplagt at det netop var hvad vi skulle.
Vi har lært mange ting i dag. Først og fremmest at man aldrig skal stole på gadesælgere. Virkelig, aldrig! Lige så snart vi var kommet op af metroen på Times Square satte den første sælger kløerne i os. Vi ligner tydeligvis udprægede turister, så gadesælgerne går konsekvent efter os. Da der er to firmaer der tilbyder den slags rundtur i byen, hvor man sidder på øverste etage i en dobbeltdækker bus og bliver kørt rundt, og vi kun kunne få rabat hos det ene, måtte vi pænt takke nej til den første sælger. Selvfølgelig ikke lige uden at forsøge at få ham til at overgå tilbuddet, i kampen om kunder. Næste sælger ville heller ikke slå 5 $ af prisen, så vi valgte at holde os til planen og opsøge firmaet selv for at købe billetter. De havde selvfølgelig også gadesælgere ude, men heller ikke disse gadesælgere ville give rabat. Han ville derimod sælge os billetter til både museum og færge oven i. Hvor naive tror de turister er? For ikke at nævne os, som rent faktisk bor her! Vi fandt heldigvis kontoret og fik købt de rigtige billetter med den rigtige rabat. Og så gik turen ellers over til bussen. Her måtte der også kæmpes, køkultur er nemlig ikke et begreb de kender meget til herovre. Vi er heldigvis blevet vant til det, men det er stadig utrolig generende! Heldigvis fik vi vores pladser forrest i bussen, og turen gik derefter rundt i Downtown Manhattan. Her bemærkede jeg endnu en ting omkring amerikanere, som jeg føler generelt er meget udbredt herovre: Får man ikke sin vilje, bliver man tøsefornærmet. Det gælder specielt for de lidt ældre damer. De kan blive så skidesure over de mindste småting der krydser deres vej.Og de er dælme ikke bange for at give deres mening til udtryk! Når de så oven i er vokset op med, at nej ikke betyder nej, så har man bare en rigtig uheldig og meget ulidelig blanding. Det kan irritere mig noget så voldsomt.
Men udover gamle, mugne damer, så var det en forholdsvis god tur ned downtown. Der var lidt bøvl med mikrofonen, og turguiden svedte som en gris - ligeså resten af bussen. 32 grader er bare for varmt! Da vi langt om længe kom til vores endestation, skyndte vi os ind i den nærmste McDonalds, de har nemlig en dejlig kærlighed til aircondition. Efter en lille frokostpause hoppede vi på endnu en turistbus af samme slags, denne gang for at se Brooklyn. Det var en del mere interessant. Vi har været forholdsvis meget nede i downtown, og har set stort set det hele, men Brooklyn er nyt for os. Oven i det føler man sig også rigtig som en Manhattan-beboer, når man synes Brooklyn er grøn og laaangt væk fra bylivet. Vi trængte til at komme ud af byen, for den har virkelig været det eneste vi har set i efterhånden to måneder. Nu skal jeg ikke kunne tale på de andres vegne, men jeg føler at vi trænger til at komme lidt mere væk fra den her lille ø. Desværre for os var der lige så varmt i Brooklyn som på Manhattan, så vi var godt kogte da vi kom tilbage på øen (Ironisk nok at betegne Manhattan som "øen", da Brooklyn ligger på Long Island, som også er en ø). Anyways, vi besluttede os for at vi nok ikke orkede mere i denne omgang, og tog den dejligt kølige subway hjem.
For lige at lave en opsummering, vil jeg mene at princippet i at blive kørt rundt og se byen lyder godt, men konceptet er for tungt, varmt og langvarigt. Halvvejs inde i Brooklyn var vi allerede godt øre i hovedet af al den plapren fra turguiden, og havde mest af alt lyst til bare at springe i havet. Øh, jeg mener floden. Måske ville det hele fungere bedre hvis det havde været lidt køligere, men for at være ærlig tror jeg bare det er ret svært at finde det perfekte vejr til sådan en tur. Det må hverken regne, blæse eller være stegende hedt, så det ikke rigtig realistisk i New York. Så som en lille notits til alle jer kommende New York-turister: tag den på gåben, det får man mere ud af! Inkl. ømme fødder.
Og nu til noget helt andet: Memorial Day!
Det er en dag, der åbenbart kun eksisterer herovre i USA. Det hele går ud på at man mindes ofrene for alle de faldende krigshelte og -heltinder gennem tiden. Det er en national helligdag, så alle har fri fra arbejde og stort set alle butikker er lukket - selv her i New York! Da der ofte bliver lagt blomsterkranse og dekoreret fint på de forskellige mindesteder rundt omkring, bliver dagen ofte kaldt for "Decoration Day". Man siger også, at den rigtige sommer i New York starter i weekenden op til Memorial Day - & det kan jeg godt skrive under på! Til dem der er mere interesserede: google er din ven ;)
Lige oven i Memorial Day har vi også Fleet Week: den ene uge på hele året, hvor alle marinefolk lægger til kaj i amerikanske havnebyer og tilbringer hele ugen på land. Dem der er fans af Sex and the City kender allerede til begrebet, da det er nævnt i afsnittet Anchors Away. For lige at indskyde en hurtig bemærkning omkring det, så foregår det nærmest nøjagtigt som i afsnittet! Til dem der ikke er fans: tag og bliv det! Så ved I hvad jeg snakker om, når jeg siger, at Fleet Week er en ret fed uge på året ;)
Jeg er løbet tør for ord og min seng kalder. I morgen skal vi atter i skole igen, og jeg skal have lavet en del lektier. I kan dog godt regne med et afsnit, enten i morgen eller onsdag.
Over and out for nu!
tirsdag den 24. maj 2011
Skole på amerikansk!
Det må efterhånden være på tide at jeg skriver lidt om skolen herovre, udover at niveauet er lavt rent fagligt. Føler jeg har gået i skole længe nok til at kunne beskrive lidt mere end bare førstehåndsindtryk. Vi kan jo tage det slavisk, nøjagtig som deres skolesystem er bygget op.
Jeg starter dagen ud med engelsk på 4. niveau. Jeg ved intet om niveauet, men kan forestille mig det er et af de lave. Meget når vi i hvert fald ikke at lave i løbet af en lektion (bestående af trekvarter). Vores lærer har som regel skrevet et "aim", "do now" og "SAT vocubulary" op på tavlen i starten af timen, og det er så hvad timen skal gå med. Det samme mønster hver dag, vi har et "aim" vi aldrig bruger (jeg kan i hvert fald sjældent se relevansen), et "do now" der stort set altid går ud på at skrive en "paragraph", som er en form for småt essay, så vidt jeg har forstået, over et bestemt emne. Til sidst skal vi kopiere "SAT vocubulary", som er 5 ord vi skal gå hjem og slå op i en ordbog, definere og skrive en sætning med. Hver fredag har vi således prøve i ugens ord, hvor man vælger ti ord man vil definere og skabe en sætning med. Jeg får lov til at bruge ordbog under prøven fordi jeg er andetsprogselev, så det er en smal sag. Alt sammen laves for points, 100 points svarer til et A/12 (13 på den gamle skala). Ingen gider rigtig lave noget, så timen går for det meste med snak. Læreren er ellers et rigtigt flinkt menneske, der ofte benytter sig af store ord og armbevægelser. Han fortæller os ofte at vi er hans yndlingsklasse, også selvom vi absolut intet laver, og kan tit finde på at udbryde "beautiful people", hvis han føler for det. Fordi det er første period (lektion) er der mange der ikke kommer, og dem der kommer, kommer sjældent til tiden, så det er en forholdsvis lille klasse. I dag var vi 15, inkl. mig selv, og samtlige 12 kom efter timen var gået i gang. Der var sågar en der kom 8.55 (timen begynder 8.15 og slutter 9.00).
9.00 går turen ned på 2. til matematik, og det er ikke det svære af slagsen! "Aim" og "do now" varierer lidt mere her, og vi arbejder ikke rigtig med noget bestemt længere tid ad gangen. Jeg har i hvert fald ikke opdaget noget mønster endnu. Det kan af og til være lidt en udfordring at forstå opgaverne, for ikke at tale om når vi omregner fra feet til inches og omvendt! Men jeg klarer mig nu lige, når matematikken ikke er sværere. Vi har hjælpelærer, så noget tyder på det er en af de tunge klasser. Som i engelsk har vi også prøve her hver fredag, og jeg indrømmer gerne min præstationer kunne være bedre.
BONUS: Her kan I få en lille smagsprøve på en af de matematikopgaver jeg sidder og bøvler med lige nu:
10. Solve the following problem algebraically:
Find three consecutive integers such that the product of the first and the third is 35.
Her er sproglig udfordring nok til alle, har du et svar, aflever det da venligst i en kommentar nedenunder :D
Efter matematik er det op på 4. igen til lunch. Vi har frokost allerede kl. 10, og da mig og Emma har fri allerede halv 1 er der ingen grund til at spise noget. Vi er desuden overhovedet heller ikke sultne allerede kl. 10. Frokost plejer at foregå i højt humør, det bord vi sidder ved er der i hvert fald altid gang i, men det er der jo ikke noget at sige til, når det er den eneste pause på hele dagen. Og nogle af dem har skole til kl 4! Det er som regel kun Jason ved vores bord der spiser mad fra kantinen. Kvaliteten er også ret ringe, så de fleste foretrækker chips, kiks og cookies. Som om det er sundere! Stort set ingen har mad med hjemmefra, som man ser det i Danmark. Maden i kantinen koster kun 1,5 $ fordi alle skal kunne betale den. Er man fattig kan man få reduceret pris til 25 cent og er man endnu fattigere fås det helt gratis. Man kan vel sige det er deres måde at give alle lige rettigheder? Nu vil jeg nu heller ikke beskrive maden som mere end 1,5 $ værd!
Når frokost slutter bliver jeg heldigvis på 4. (Al den renden op og ned af trapper er udmattende!) Global er min næste time, det svarer lidt til hvad vi ville kalde historie/verdenshistorie (dvs. alt der foregår uden for USA.) Min Global-lærer er af norsk afstamning, så han er begejstret for at have mig. Eller, sådan virker han i hvert fald. Heldigvis for mig, for der er mange i klassen han ikke er på særlig god fod med (specielt ikke når han er sur.) Han råber en del, både når han skælder ud og når han underviser. Det er lidt skræmmende. Samtidigt er det nok den klasse jeg lærer mest i, til trods for nogle af de emner vi har om er lidt dansk-folkeskole-agtige. Han er meget opmærksom på om jeg kan følge med og forstår det hele, men det er nu ingen speciel udfordring.
Når Global-læreren slipper os fri går jeg fluks ned til 3. for at møde søster i gymnastiksalen. For rigtigt at pine os har de gemt den værste tortur til sidst på dagen, og det er samtlige 5 dage om ugen. Heller ikke Gym er specielt varieret, hvis der er nok der er omklædte spiller vi baseball, og hvis der er for få der er omklædte går vi rundt i hallen hele timen. Utrolig uinteressant, og en pinsel uden lige, specielt når den står på baseball! Indtil i dag har det lykkedes os at undgå alle former for boldspil og bevægelse ved simpelthen at ligne ét stort spørgsmålstegn hver gang der foregik noget. Vi havde lidt håbet på vores lærer havde givet op, og bare ville lade os sidde, men der kunne vi tro om igen! I dag havde de nemlig i planerne at lære os at spille baseball, for som den ene lærer sagde, så ville vi jo ikke bare sidde og kigge hele tiden, det var jo kedeligt. Tror virkelig ikke hun har forstået hvor anstrengt vores forhold til idræt er! Vi fik således lov til at deltage i spillet, til trods for vi aldrig nogensinde havde spillet det før, og ikke anede hvad det gik ud på. Alle var heldigvis meget støttende, og klappede endda af mig da jeg ramte bolden. Måske jeg har en fremtidig karriere indenfor baseball alligevel. Vi slap heldigvis efter to gange, da vi kostede holdet for mange døde. Jeg krydser fingre for vi også slipper så let fremover!
Tror det var sådan cirka alt hvad jeg havde at fortælle for nu. Som en lille bonusbemærkning kan jeg fortælle, at bordene er nøjagtigt som på film: små, beskidte og sammenhængende med stolen. Hvilket gør at man sidder helt utrolig ukomfortabelt!
Hvis nogle føler de ligger inde med spørgsmål af nogen art, omkring skolen, livet herovre eller bare mig generelt, så skal I ikke holde jer tilbage. Jeg besvarer alt hvad der kommer :D
Over and out for nu!
Jeg starter dagen ud med engelsk på 4. niveau. Jeg ved intet om niveauet, men kan forestille mig det er et af de lave. Meget når vi i hvert fald ikke at lave i løbet af en lektion (bestående af trekvarter). Vores lærer har som regel skrevet et "aim", "do now" og "SAT vocubulary" op på tavlen i starten af timen, og det er så hvad timen skal gå med. Det samme mønster hver dag, vi har et "aim" vi aldrig bruger (jeg kan i hvert fald sjældent se relevansen), et "do now" der stort set altid går ud på at skrive en "paragraph", som er en form for småt essay, så vidt jeg har forstået, over et bestemt emne. Til sidst skal vi kopiere "SAT vocubulary", som er 5 ord vi skal gå hjem og slå op i en ordbog, definere og skrive en sætning med. Hver fredag har vi således prøve i ugens ord, hvor man vælger ti ord man vil definere og skabe en sætning med. Jeg får lov til at bruge ordbog under prøven fordi jeg er andetsprogselev, så det er en smal sag. Alt sammen laves for points, 100 points svarer til et A/12 (13 på den gamle skala). Ingen gider rigtig lave noget, så timen går for det meste med snak. Læreren er ellers et rigtigt flinkt menneske, der ofte benytter sig af store ord og armbevægelser. Han fortæller os ofte at vi er hans yndlingsklasse, også selvom vi absolut intet laver, og kan tit finde på at udbryde "beautiful people", hvis han føler for det. Fordi det er første period (lektion) er der mange der ikke kommer, og dem der kommer, kommer sjældent til tiden, så det er en forholdsvis lille klasse. I dag var vi 15, inkl. mig selv, og samtlige 12 kom efter timen var gået i gang. Der var sågar en der kom 8.55 (timen begynder 8.15 og slutter 9.00).
9.00 går turen ned på 2. til matematik, og det er ikke det svære af slagsen! "Aim" og "do now" varierer lidt mere her, og vi arbejder ikke rigtig med noget bestemt længere tid ad gangen. Jeg har i hvert fald ikke opdaget noget mønster endnu. Det kan af og til være lidt en udfordring at forstå opgaverne, for ikke at tale om når vi omregner fra feet til inches og omvendt! Men jeg klarer mig nu lige, når matematikken ikke er sværere. Vi har hjælpelærer, så noget tyder på det er en af de tunge klasser. Som i engelsk har vi også prøve her hver fredag, og jeg indrømmer gerne min præstationer kunne være bedre.
BONUS: Her kan I få en lille smagsprøve på en af de matematikopgaver jeg sidder og bøvler med lige nu:
10. Solve the following problem algebraically:
Find three consecutive integers such that the product of the first and the third is 35.
Her er sproglig udfordring nok til alle, har du et svar, aflever det da venligst i en kommentar nedenunder :D
Efter matematik er det op på 4. igen til lunch. Vi har frokost allerede kl. 10, og da mig og Emma har fri allerede halv 1 er der ingen grund til at spise noget. Vi er desuden overhovedet heller ikke sultne allerede kl. 10. Frokost plejer at foregå i højt humør, det bord vi sidder ved er der i hvert fald altid gang i, men det er der jo ikke noget at sige til, når det er den eneste pause på hele dagen. Og nogle af dem har skole til kl 4! Det er som regel kun Jason ved vores bord der spiser mad fra kantinen. Kvaliteten er også ret ringe, så de fleste foretrækker chips, kiks og cookies. Som om det er sundere! Stort set ingen har mad med hjemmefra, som man ser det i Danmark. Maden i kantinen koster kun 1,5 $ fordi alle skal kunne betale den. Er man fattig kan man få reduceret pris til 25 cent og er man endnu fattigere fås det helt gratis. Man kan vel sige det er deres måde at give alle lige rettigheder? Nu vil jeg nu heller ikke beskrive maden som mere end 1,5 $ værd!
Når frokost slutter bliver jeg heldigvis på 4. (Al den renden op og ned af trapper er udmattende!) Global er min næste time, det svarer lidt til hvad vi ville kalde historie/verdenshistorie (dvs. alt der foregår uden for USA.) Min Global-lærer er af norsk afstamning, så han er begejstret for at have mig. Eller, sådan virker han i hvert fald. Heldigvis for mig, for der er mange i klassen han ikke er på særlig god fod med (specielt ikke når han er sur.) Han råber en del, både når han skælder ud og når han underviser. Det er lidt skræmmende. Samtidigt er det nok den klasse jeg lærer mest i, til trods for nogle af de emner vi har om er lidt dansk-folkeskole-agtige. Han er meget opmærksom på om jeg kan følge med og forstår det hele, men det er nu ingen speciel udfordring.
Når Global-læreren slipper os fri går jeg fluks ned til 3. for at møde søster i gymnastiksalen. For rigtigt at pine os har de gemt den værste tortur til sidst på dagen, og det er samtlige 5 dage om ugen. Heller ikke Gym er specielt varieret, hvis der er nok der er omklædte spiller vi baseball, og hvis der er for få der er omklædte går vi rundt i hallen hele timen. Utrolig uinteressant, og en pinsel uden lige, specielt når den står på baseball! Indtil i dag har det lykkedes os at undgå alle former for boldspil og bevægelse ved simpelthen at ligne ét stort spørgsmålstegn hver gang der foregik noget. Vi havde lidt håbet på vores lærer havde givet op, og bare ville lade os sidde, men der kunne vi tro om igen! I dag havde de nemlig i planerne at lære os at spille baseball, for som den ene lærer sagde, så ville vi jo ikke bare sidde og kigge hele tiden, det var jo kedeligt. Tror virkelig ikke hun har forstået hvor anstrengt vores forhold til idræt er! Vi fik således lov til at deltage i spillet, til trods for vi aldrig nogensinde havde spillet det før, og ikke anede hvad det gik ud på. Alle var heldigvis meget støttende, og klappede endda af mig da jeg ramte bolden. Måske jeg har en fremtidig karriere indenfor baseball alligevel. Vi slap heldigvis efter to gange, da vi kostede holdet for mange døde. Jeg krydser fingre for vi også slipper så let fremover!
Tror det var sådan cirka alt hvad jeg havde at fortælle for nu. Som en lille bonusbemærkning kan jeg fortælle, at bordene er nøjagtigt som på film: små, beskidte og sammenhængende med stolen. Hvilket gør at man sidder helt utrolig ukomfortabelt!
Hvis nogle føler de ligger inde med spørgsmål af nogen art, omkring skolen, livet herovre eller bare mig generelt, så skal I ikke holde jer tilbage. Jeg besvarer alt hvad der kommer :D
Over and out for nu!
søndag den 22. maj 2011
Et rigtigt ØV-indlæg!
Der er så meget man burde lave. Fysikaflevering, DH-problemformulering, Global-essay, you name it. Jeg kan bare ikke tage mig sammen. Al den tid jeg havde engang, hvor blev den af? Har dog fået skrevet til både SØ (fysiklæreren) omkring den aflevering, som skulle havde været afleveret i fredag (ups) og MC (dansklæreren) omkring min problemformulering. Lidt progressiv er jeg da alligevel. Det er bare ikke nok hen i retningen af det færdige produkt. Langt fra! Åh...
I dag har jeg været på shopping. Nu vi taler om at være progressiv! Jeg fik dog ikke købt noget selv, da jeg prøver at tage mig sammen til at få købt den skide computer. Øv for at være fattig! Og øv for at Ferdinand har valgt at svigte mig lige nu, når jeg står i en sådan hård økonomisk situation. Hvis man ser bort fra det nok er den bedste økonomiske situation jeg nogensinde har været i. Men det er en hemmelighed, shh! I morgen skal jeg i skole (øv for det også, nu hvor vi er igen med at dele øv'er ud), og ja.. Så går dagen ellers den sædvanlige rutine som den plejer. Det er lige før jeg begynder at kede mig herovre, hvis det da ikke var for alle de skide afleveringer der skulle laves. Øv endnu engang! Familien er stadig på besøg, grunden til denne shoppingdag, og hvis jeg er lidt grov også til min manglende entusiasme på skoleområdet. Der er bare ting der er en del mere interessant!
Det er hyggeligt at have alle på besøg, men det minder også en om Danmark og hverdagen derhjemme. Den er savnet! Det bliver godt at komme hjem igen. Nu vi er ved det, er det så nogle der har bemærket om mit dansk er blev værre? Jeg føler, specielt når jeg skriver, at mit dansk halter lidt bagefter. Jeg konstruerer nogle mystiske sætninger og bruger forkerte ord forkerte steder ind i mellem. Heldigvis tager jeg mig selv i det de fleste gange, og får det rettet straks. Jeg håber ikke det bliver værre, nu hvor jeg snart skal skrive DH!
Over and out for nu.
ØV!
P.s. DH = Dansk-Historie-Opgave. Man burde måske tilføje et O? DHO?
I dag har jeg været på shopping. Nu vi taler om at være progressiv! Jeg fik dog ikke købt noget selv, da jeg prøver at tage mig sammen til at få købt den skide computer. Øv for at være fattig! Og øv for at Ferdinand har valgt at svigte mig lige nu, når jeg står i en sådan hård økonomisk situation. Hvis man ser bort fra det nok er den bedste økonomiske situation jeg nogensinde har været i. Men det er en hemmelighed, shh! I morgen skal jeg i skole (øv for det også, nu hvor vi er igen med at dele øv'er ud), og ja.. Så går dagen ellers den sædvanlige rutine som den plejer. Det er lige før jeg begynder at kede mig herovre, hvis det da ikke var for alle de skide afleveringer der skulle laves. Øv endnu engang! Familien er stadig på besøg, grunden til denne shoppingdag, og hvis jeg er lidt grov også til min manglende entusiasme på skoleområdet. Der er bare ting der er en del mere interessant!
Det er hyggeligt at have alle på besøg, men det minder også en om Danmark og hverdagen derhjemme. Den er savnet! Det bliver godt at komme hjem igen. Nu vi er ved det, er det så nogle der har bemærket om mit dansk er blev værre? Jeg føler, specielt når jeg skriver, at mit dansk halter lidt bagefter. Jeg konstruerer nogle mystiske sætninger og bruger forkerte ord forkerte steder ind i mellem. Heldigvis tager jeg mig selv i det de fleste gange, og får det rettet straks. Jeg håber ikke det bliver værre, nu hvor jeg snart skal skrive DH!
Over and out for nu.
ØV!
P.s. DH = Dansk-Historie-Opgave. Man burde måske tilføje et O? DHO?
Abonner på:
Opslag (Atom)